Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. Læs mere
Hvorfor går tiden hurtigere når man bliver ældre?
21. april 2011 kl. 14:00 24 kommentarer
Spørg VidenskabenMange oplever, at årene flyver hurtigere forbi dem, jo ældre de bliver. Videnskab.dk jagter årsagen.
Nogen gange føles det, som om tiden går langsomt, andre gange som om den går hurtigt. Det afhænger af, hvor gamle vi er og hvor meget - og hvor stort - vi oplever i hverdagen. (Foto: Colourbox)
Den gamle skuespiller Poul Reumert overværede en samtale mellem to skuespillere. Den ene beklagede sig over, at man nu igen kunne skimte julen på afstand.
Reumert blandede sig i samtalen og sagde: »Unge mand, i min alder er det juleaften hver 14. dag«.
Anekdoten har Spørg Videnskaben fået tilsendt af vores læser Torben Wiis. Han er som 68-årig er begyndt at føle, at tiden løber, som den gjorde for gamle Reumert.
»Tiden har ændret sig som årene går, men hvorfor denne ændring i ens tidsfornemmelse?« spørger Torben Wiis.
»Mine dage, uger og år fræser ukontrollabelt derudad på grund af en ændret tidsfornemmelse.«
»De første ti år af mit liv gik uendeligt langsomt, erindrer jeg,« skriver Torben Wiis.
Et ikke-opmuntrende svar
En ganske interessant problemstilling, som vi fluks sender videre til filosoffen Poul Lübcke fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
Han har forsket i tidsbegrebet og mener, at han har et svar på Torben Wiis’ spørgsmål.
»Det tror jeg, at jeg her et svar på. Men det er desværre ikke så opmuntrende.«
»Tingene går i den retning for de fleste af os. Men det er selvfølgelig ikke fordi, tiden objektivt set begynder at gå langsommere,« siger Poul Lübcke.
Vi opfatter tid på to forskellige måder
Som vores læser ganske rigtigt konstaterer, føles det tit som om, at tiden går hurtigere, når vi bliver ældre. Poul Lübcke mener, at årsagen skal findes i, at vi som mennesker måler tid på to forskellige måder:
1. På en objektiv måde, hvor vi bruger ur og kalender. Den måde er bestemt i forhold til astronomiske forhold, årstiderne, og hvornår solen går op og ned.
2. På en subjektiv måde, hvor vi tæller vigtige begivenheder og lader dem være rettesnor for, hvor meget tid der er gået. Når vi oplever en masse ting over en periode, føler vi, at tiden går langsommere i den periode.
Stor forskel på oplevelsen af tid som barn og voksen
I barndommen betyder den subjektive forståelse af tid meget. Og ikke uden grund.
»Da man var barn føltes det som om, at der skete mange flere ting, fordi man hele tiden oplevede noget nyt.«
»For eksempel kan en bustur være en oplevelse for et barn – men temmelig intetsigende for en voksen,« siger Poul Lübcke.
Børn har flere nye oplevelser
Som voksen bliver du nemlig ikke ved med at være lige så følsom overfor nye oplevelser som i barndommen.
»Mellem to fødselsdage kan et barn for eksempel have 100 store oplevelser.«
»Men når man er 50 år, har man måske kun 10 store oplevelser imellem to fødselsdage. Og når man bliver endnu ældre, kan det føles som nul.«
Når man bliver ældre, synes man derfor, at man burde have oplevet mere i løbet af et år. Simpelthen fordi man sammenligner med alt det, man følte, man oplevede i barndommen.
Ældre kan tælle irritationsmomenter
»Men måske ville det ændre sig, hvis vi som ældre begyndte at tælle irritationsmomenter i stedet for oplevelser,« konstaterer Poul Lübcke med en lille latter.
Spørg Videnskaben takker ham for den gode forklaring. Og vi takker Torben Wiis for, at han undrede sig og sendte os sit spørgsmål. Vi kvitterer med en rød videnskab.dk-T-shirt.
Hvis du også går og spekulerer på et eller andet, som videnskaben kan have et svar på, kan du sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Ellers kan du læse svar på andre spørgsmål i Spørg Videnskaben.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Tid: Et af universets "byggestene"
Mange interessante indlæg - tak for dem: Endelig må vi jo også huske, at begrebet tid ikke alene er relativ - og en hel masse andet - men også, bl.a. sammen med afstand - er et af universets "byggesten".
Med venlig hilsen
Tage Døssing
Alternativ forklaring eller en tilføjelse?
kan det alternativt have noget at gøre med at man som voksen skal forholde sige til flere ting( tage ansvar) end man skal som barn og at der derfor kan opstå en følelse af tiden flyver afsted idet der er så mange gøremål og tanker der produceres heraf? Som barn bliver man godt nok også bombet af indtryk men der er måske knap så mange af dem barnet tager ind bevidst til behandling som man vil gøre som voksen.
Hvad synes I?
Re: Måske en mere indlysende forklaring
Ja, præcis!
Tiden mellem to fødselsdage, varer jo forholdsmæssigt kortere tid, i forhold til livslængden - jo ældre man bliver. For dem som bedre kan lide brøker:
Tiden mellem en 5-årigs fjerde og femte fødselsdag, udgør en femtedel af hans liv.
Derimod:
Tiden mellem en 68-årigs 67. og 68. fødselsdag, udgør kun en 68-sindstyvende del af hans liv.
Så vores hjerner måler altså ikke tid, objektivt, men måler "den seneste tids" længde, i forhold til hele livets længde.
En 70-årigs oplevede tid, løber altså 10 gange så hurtigt som en 7-årigs og 14 gange så hurtigt som en 5-årigs. Er det ikke regnet ud?
Jeg kan godt se det gælder om at få oplevet noget når man er ung - mens man har tid til det!
"Rigtig" tid
"Hvilken tid er den rigtige?
Den tid tvillingernes ure viser eller den tid Jordens omdrejning om Solen giver?"
Begge.
Forestillingen om en "rigtig" - en absolut - tid stammer fra Newtons mekanik og fungerede fortrinligt, når ting ikke var for små eller - i dette tilfælde - for hurtige.
Tid afhænger af flere ting, i tvillingeparadoxet er hovedsagen deres indbyrdes bevægelse. Når initialsystemer er i indbyrdes bevægelse, kan man ikke afgøre, at der er en bestemt tid, som skal gælde som "den rigtige", målt tid relaterer sig til det initialsystem man befinder sig i, er relativ, gælder ikke i det andet initialsystem - og under indbyrdes bevægelse giver det simpelthen ikke mening at tale om absolut eller "rigtig" tid.
Tvillingerne vil *opleve* den tid, det tager Jorden at kredse om Solen, som den samme, én omkredsning pr. år, men kunne man sammenligne deres ure, ville man se, at urene målte tid i forskellig hastighed, et år i det ene initialsystem ville ikke være et år i det andet. Deres "år" ville være forskellige, hvis man kunne kontrollere dem mod et absolut ur.
Kan den Jordbaserede tvilling se den "flyvendes" ur, vil det gå langsommere end hans eget - og omvendt!! (dog kun under acceleration, idet acceleration har samme virkning som et højere tyngdepotentiale - men ikke i perioder, hvor den "flyvende" bevæger sig med konstant hastighed. Virkningen er vist med adskillige eksperimenter, hvoraf Hafele-Keatings eksperiment var det første) - svært at forklare uden matematiken, som findes i det link, jeg gav i et tidligere indlæg.
Tilsvarende med processerne på Solen og på Jorden, men pga. gravitation. Målt i det initialsystem - Sol eller Jord - processerne foregår i, tager en proces en bestemt tid, men observeret fra et andet initialsystem foregår den i en anden hastighed. Det er, hvad vi måler ved at observere Solen fra Jorden og måle tiden med et Jordbaseret ur.
En vis idé om relativitet kan man få ved at forestille sig en person i et totalt mørkelagt tog med glasvæg, som kører hurtigt forbi en observatør, som i mørke står på den faste jord (mørke for ikke at have referencepunkter i toget, som fx lodrette endevægge). I hvert sit initialsystem står de begge stille, men i forhold til den andens initialsystem bevæger hver person sig.
Inde i toget slipper personen nu en lysende genstand. Pga. mørket ses kun genstanden.
Personen inde i toget vil sværge på, at genstanden falder lodret ned, eftersom den falder mod et punkt i toget lodret under stedet, hvor den blev sluppet. Åbne kameraer fastmonteret på togets vægge, i gulvet og i loftet vil vise det samme, et lodret fald set fra enhver vinkel.
Observatøren udenfor vil sværge på, at genstanden falder i en kasteparabel. Et åbent kamera fastmonteret på en pæl vil vise det samme, en kasteparabel fremad, fordi toget bevæger sig og genstanden bevæger sig med toget.
De har begge ret, set ud fra det initialsystem, de befinder sig i - tog hhv. fast jordoverflade.
Præcis det samme, hvis personen på Jorden slipper den lysende genstand.
På Jorden falder den lodret, set fra toget i en (omvendt) kasteparabel, bagud i togets bevægelsesretning, igen fordi toget med personen bevæger sig (eller fordi den faste jordoverflade bevæger sig ** i forhold til ** toget).
Har du prøvet at sidde i et holdende tog og kigge ud på et tog ved siden af?
Hvis det andet tog begynder at bevæge sig, får man til tider i et kort øjeblik det indtryk, at det er ens eget tog, som bevæger sig, indtil man kan mærke, at man ikke er udsat for acceleration - for ikke at tale om raslen, skramlen, sidebevægelser og hjulbump.
Mens John dovner
Hvilken tid er den rigtige?
Det er altid den rigtige tid – tiden er jo knyttet til den der har uret med sig – så for begge er det den rigtige tid selv om det ikke er den samme tid.
Lidt som med John – han befinder sig i Argentina og hans tid er forskellig fra min tid – men for os begge er det den rigtige tid – lige nu er klokken 10 om morgen hos ham og den er 15 hos mig. (det var den da jeg skrev dette indlæg - men tiden er gået med Tids-læsning).
Men hvis en af os begynder at bevæge sig ganske hurtigt (det bliver jo nok mig der skal trække læsset så John kan forsætte med at dovne) så sker der noget – John bliver hurtigere ældre end jeg gør eftersom han sidder og feder den mens jeg bevæger mig utroligt hurtigt – så når vi igen mødes så har jeg været væk i 10 år i John tid men måske bare et år i Kim tid – men de er begge korrekte og retvisende – John er bare blevet de 10 år ældre (og 20 år ældre at se på ;)) i den tid jeg har været væk fordi i hans verden gik der ti år før jeg kom tilbage men kun et år i min tid. Så lidt popsmart kan man sige at det er din hastighed og din location der bestemmer din tid
Til de nysgerrig fandt jeg lidt mere fra Ulrik Uggerhøj og i kap. 13 kan man læse et supplement til hans bog: Tid – Den relative virkelighed.
http://www.sciencetalenter.dk/fileadmin/filer/pdf/Suppl_note.pdf
Psykisk tidsfornemmelse.
Den psykiske fornemmelse af tiden har mange forskellige forhold.
Er man meget aktiv og koncentreret om et emne eller handling, føles tiden at gå hurtig.
Sidder man og venter, kan tiden føles som om den snegler sig af sted.
Det sidste er nok også forklaringen på, hvorfor mange børn synes at det tager så lang tid, før juletræet tændes og gaverne under træet skal pakkes ud.
Muligvis kan det også være, at det er når vi spekulerer på tiden, at den går langsom, mens at når vi ikke spekulerer på tiden, så går den hurtig.
P.S. til John Ståhle,
Kan du give mig en forklaring på, hvorledes tvillingeparadoksets tvillinger kan have to ure der ikke går ens og dog alligevel har samme antal jordomdrejninger om Solen?
Hvilken tid er den rigtige?
Den tid tvillingernes ure viser eller den tid Jordens omdrejning om Solen giver?
Re: Tidsmålerne påvirkes - ikke tiden
"Det er med andre ord tidsmåleren der påvirkes og ikke tiden."
Alle andre indikationer af tid påvirkes ligeledes - fx atomer og svingninger i molekyler.
Dette medfører, at vi kan måle, at processer foregår langsommere på fx Solen (som har større tyngdepotentiale end Jorden) end på Jorden. Det måler vi med de samme Jordbaserede ure, som vi bruger til at måle processernes hastighed her på Jorden.
PS
Når du giver os din afvigende version af virkeligheden, kan du så ikke lige vedføje en note om, at der er tale om noget du personligt har spekuleret dig frem til, og at du ikke har et klap kendskab til matematik og fysik?
Det vil spare os andre for hele tiden at skulle skrive indlæg for at undgå, at den interesserede læser uden de store forkundskaber indenfor fysik bliver vildledt.
Forskelle i subjektiv tidsfornemmelse
Indenfor psykopatologi interesserer man sig traditionelt også for forstyrrelser i tidsfornemmelse, da det indgår som element i flere forskellige former for psykiatriske lidelser – ligesom kronobiologi indgår som væsentligt element i almenpsykologien også.
Jeg kopierer hermed citat fra en klassisk teori-bog på feltet: ”Symptoms in the Mind”, Andrew Sims, 3. udg, 2003, Saunders, side 79:
”Space and time are always present in sensory processes. They are not primary objects themselves but they invest all objectivity. Kant calls them “forms of intuition”. They are universal. No sensation, no sensible object, no image is exempt from them. Everything in the world that is presented to us comes to us in space and time and we experience it only in these terms. (Jaspers 1959).”
Mest velkendt er vel nok forstyrrelser i subjektiv tidsfornemmelse hos mennesker med maniodepressiv lidelse. Her vil tidsfornemmelsen i individet variere efter hvilken fase personen er i: Neutralt stemningsleje. Depressiv fase. Manisk fase.
I den depressive fase opleves det, som om tiden går langsommere. Her vedhæfter jeg endnu et citat fra Symptoms in the Mind, side 82, hvor en patient i depressiv fase citeres:
”Everything seems very much longer. I should have said it was afternoon, though they say it is midday. They always tell me it is earlier than I think… and it looks as if I’m wrong and I can’t help feeling I’m right… I cannot see any end to anything, only end to the world.”
I den maniske fase opleves det modsatte. Dette kan være stressende for personen med mani, der føler en irritation over, hvor langsomme omgivelserne opleves i forhold til personens subjektive fornemmelse af sin tankevirksomheds hastighed. Andre taler irriterende langsomt. Alene det at se en laaaangsom TV-udsendelse vækker irritation.
Tidsfornemmelsen påvirkes som nævnt også indenfor almenpsykologi – og afhænger blandt andet af, hvad man beskæftiger sig med på tidspunktet. En time kan føles alenlang, for at løbe fra en i andre sammenhænge.
Men personligt finder jeg det også relevant, at to år føles relativt længere, når man er 14 år, end når man er 77 år. Ikke kun pga. forskellen i, hvad man er optaget af i løbet af døgnet, men også pga. at tiden sættes i relation til den levede tid.
mvh Dorte
Re: Tyngde-tidseffekt og Hastigheds-tidseffekt
Tid går ganske rigtigt langsommere hvor tyngdepotentialet er større - det passede bare skidt til spøgen om, at man vejer mere som ældre og at dette er årsagen til, at tiden går hurtigere. Næppe nogen vil tage hverken Kims eller mit indlæg om tid i forhold til vægt alvorligt - det håber jeg i hvert fald ikke :-D
Re: Tale om tiden
Visualiseringerne er beregnet på, at de, som ikke besidder de matematiske forkundskaber, relativitetsteorierne kræver, også kan få en rimelig forestilling om, hvad de går ud på.
Teorierne er matematik.
Einsteins 1905-artikel i 'Annalen der Physik 17: 891':
http://www.pro-physik.de/Phy/pdfs/ger_890_921.pdf
og i engelsk oversættelse:
http://www.fourmilab.ch/etexts/einstein/specrel/www/
- hop ned til teksten" From the origin of system k let a ray be emitted at the time "
Tale om tiden
Jeg vil ikke drage slutninger om relativitetsteoriens gyldighed mht. om det er tiden eller tidsmålerne der påvirkes. Dog vil jeg tillade mig at undres over visuelle tankeeksperiment med tidsmålerne. At benytte et sådant tankeeksperiment viser mig for at se at man ønsker at forklare relativitetsteoriens principper som udtalende sig udelukkende om forhold omkring aflæsning af måleinstrumenter. Som om der udelukkende pragmatisk tales om konsekvenserne af at opfatte et system som noget der bevæger sig i en hastighed nær lysets.
Enten taler relativitetsteorien om relativisering af tiden som sådan. Og så er det visuelle tankeeksperiment en fattig visualisering og den dertil hørende forklaring decideret vildledende..
eller også taler relativitetsteorien kun om målere der opfører sig underligt under særlige forhold. I så fald har en lang række videnskabsfolk et betydeligt mere pragmatisk forhold til tiden end jeg havde troet. En pragmatisme som undrer mig så meget desto mere, som tankeeksperimentet er ikke-dagligdags.
Jeg håber nogen en gang for alle kan afklare dette, da det er en mærkværdig banal tvivl at have om så stort et område.
Tidsmålerne påvirkes - ikke tiden
Hvornår erkender I virkeligheden.
Nå vi ser på et ur, så måler uret tiden og bliver uret påvirket af en kraft, vil uret som måleinstrument blive påvirket og derved komme til at gå forkert.
Det er med andre ord tidsmåleren der påvirkes og ikke tiden.
To ens tidsmålere, der befinder sig henholdsvis i en satellit i geostationær bane om Jorden og på Jordens overflade, vil gå med forskellige tiden. Det er der utallige beviser for. Ikke desto mindre vil begge ure år ud og år ind komme til at opleve en stjernes krydsning samtidig af deres samme breddegrad, dog med samme tidsforskydning (lysets tilbagelægning fra satellit og ned til Jorden). Efterhånden vil det ene urs tid blive forskudt i forholdet til det andet ur, fordi urene ikke går ens og dog vil de stadigvæk opleve stjernens krydsning af deres breddegrad samtidig og stadigvæk med samme tidsforskydning på grund af afstanden mellem satellitten og Jorden.
Det er urene der går forskelligt og ikke tiden, da urene ellers skulle opleve den samme stjernes krydsning af deres samme breddegrad med en langt større tidsforskydning end i starten. Men afstanden mellem satellitten og Jorden er stadigvæk den samme og derfor og lystidens forskydning mellem satellitten og Jorden stadigvæk den samme, hvorfor urene stadigvæk vil opleve stjernens krydsning af deres breddegrad samtidig (dog med lysets afstandstid mellem satellitten og Jorden som hele tiden har været den samme).
I kan vel fatte, at der mindst er et af urene der går forkert, da mindst et af urene bliver påvirket af en kraft der er større end det andet ur. Når et ur påvirkes af en kraft vil et ur komme til at gå forkert. Det er ren logik. Derfor kan tiden ikke være ændret, det er et urs gang der er ændret, hvorved det går forkert.
Jeg kan ikke fatte, hvorledes alverdens videnskabsfolk fortsætter med at opfatte tiden som noget der kan påvirkes.
Kan tiden påvirkes på grund af en partikels hastighed, så vil en proton gå i opløsning når den bevæger sig i nærheden af lysets hastighed, da tiden for protonens masseenergi vil være en anden end når den befinder sig i hvile.
Nu er det selvfølgelig ikke protonens tid vi taler om, for tiden hos protonen er hele tiden den samme, hvorfor det er vores observationstid vi taler om og en observationstid er ikke "TIDEN", da en observationstid for længst er ophørt med at være en fysisk tid i nuet.
En observationstid kan påvirkes alt efter hvilken hastighed vi har på, men selve TIDEN vil ikke ændre sig, selv ikke for os, når vi bevæger os med høje hastigheder. Tiden kan nemlig ikke ændres, for så ændres alt omkring os, selv accelerationen ændres, men det gør den mærkeligt nok ikke, for gjorde den det, vil en proton netop blive opløst ved at bevæge sig nær lysets hastighed i en accelerator og det gør protoner som bekendt ikke.
Derfor kan "realtime" ikke ændres, kun den illusoriske observationstid og det er en tid der for længst er ophørt med at være "realtime".
Det velkendte tvillingeparadoks vil ej heller komme ud for en tidsforskydning, kun af ure der går forkert. Hvorfor?
Bliver begge tvillinger sat til at tælle jordomdrejninger om Solen, fra første dag rumtvillingen tager af sted, så vil de have samme antal jordomdrejninger om Solen når de mødes igen. Dette er et klart bevis for, at tiden ikke kan ændres, det kan kun tidsmåleres gang og det er deri videnskaben gør sine fejldispositioner, for tiden (realtime) kan ikke påvirkes, kun den illusoriske tid - vores observationstid og som vi oplever ved at en hammers lyd kommer senere og senere jo længere væk fra hammeren vi befinder os eller ved supernovaers faseforløbs tidsforskydning og som sker på grund af rødforskydningen, jo længere væk fra os vi ser dem
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Matematik, Perspektiv,
Ja, David K. har givet det enkle svar på artiklens spørgsmål, 'Perspektivprincippet',
'alle forholds 'Moder' el. princip'.
'Tid er bevægelsens skygge', det eneste 'sted' tiden er, er i bevidstheden, (fortid, nutid, fremtid), Tiden er et åndeligt rum.
Tyngde-tidseffekt og Hastigheds-tidseffekt
@John Ståhle og Kim Kaos,
Bemærk: Der er fejl i teksten til billedet af Rundetårn i René Gummers artikel.
’Tiden’ går hurtigere i et område, hvor tyngdekraften er mindre, end i et område, hvor tyngdekraften er større.
-- Hastigheds-tidseffekten og Tyngde-tidseffekten --
En tids-måler, der bevæger sig i forhold til en tids-måler, der befinder sig i et valgt hvile-system, går langsommere end tids-måleren i hvile-systemet.
En tids-måler går langsommere i et stærkere tyngdefelt end i et svagere tyngdefelt.
Hastigheds-tidseffekten udledte Albert Einstein (1879-1955) i sin specielle relativitetsteori fra 1905. Tyngde-tidseffekten udledte Einstein i sin generelle relativitetsteori fra 1915.
Link til artikler om tid og tidsmåling:
http://louis.rostra.dk/andreart/tempus/tempus_mutatio_est.html
http://louis.rostra.dk/andreart/tidsmaal/tidsmaalernes_historie.htm
Hilsen fra
Louis Nielsen
Ups, jeg glemte
at ønske dem begge tillykke :-)
Tiden er relativ.
Fru Jensen blev født d. 22. April 1911.
Nikolaj blev født d. 22. April 2010.
Perioden fra d. 22. April 2010 til til d. 22. April 2011 udgør:
Fru Jensen: 1% af hendes liv.
Nikolaj: 100% af hans liv.
Derfor opleves 1 år vidt forskelligt.
re: Forklaringen er virkelig enkel
Hvis det er sandt så flyver tiden for disse mennesker ;)
http://media.avisen.dk/GetImage.ashx?imageid=149701&sizeid=4
http://i2-images3.tv2net.dk/s/10/2385810-02e8a5314d9023c028311e9a4205b60...
Forklaringen er virkelig enkel
Som bekendt går tiden hurtigere ved høj gravitation end ved lav.
Ældre mennesker vejer mere end fx børn og derfor går tiden hurtigere for de ældre.
(Beklager, men jeg kunne altså ikke styre mig, da jeg så overskriften :-D )
RE: Tid - Den relative virkelighed
Ulrik Uggerhøjs bog, "Den relative virkelighed" er en interessant og spændende bog, men har nogle faktuelle fejl.
Særligt omkring UUs omtalte lysur, hvor forklaringen på tidens forskydning skyldtes lysets længere vej, når lysuret er i bevægelse.
Det kan ganske enkelt ikke ske, da lysstrålens bane ligger vinkelret på spejlene og bevæger sig derfor også vinkelret på spejlene og ikke en specifik anden vinkel i forholdet til spejlene.
Den skråtstillede lysbane er faktisk en bane, hvor lyset spejles af partikler i luften, da lyset ellers vil være usynligt at observere. Derfor kan den skrå bane ikke være lysets bane.
Omtalte lysur er beskrevet i en artikel i Aktuel Naturvidenskab 2/2004 og kan ses på følgende link:
http://viden.jp.dk/binaries/an/8106.pdf
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Svar til Jørgen Ebert
En yderst interessant, god og tankevækkende artikel du henviser til på dit linkt. Jeg har printet den ud for nærmere studium.
Med venlig hilsen
Tage Døssing
Matematisk behandling af tidsopfattelsen
Jeg har for nogle år siden prøvet at give en matematisk forklaring på at tiden synes at skrumpe ind når man bliver ældre. Den lille artikel findes på adressen:
http://ugle.dk/tid.html
God fornøjelse.
Måske en mere indlysende forklaring af Kim Ludvigsen
Af Tage Døssing, Viborg, 21/4 kl. 1950
Kim Ludvigsens kommentar til tidsbegrebets relativitet passer med mine 75-årige erfaringer.
Med venlig hilsen
Tage Døssing
Tid – Den relative virkelighed
René Gummer har fået sig en snak med vores gamle ven Ulrik Uggerhøj, der er lektor i fysik på Aarhus Universitet og som har skrevet bogen: Tid – Den relative virkelighed.
http://users-phys.au.dk/ulrik/20060818.pdf
http://www.unipress.dk/da-dk/Item.aspx?sku=1212
Måske en mere indlysende forklaring
Har Poul Lübcke overset en langt mere indlysende forklaring på forskellen i tidsopfattelsen, eller er jeg som lægmand bare for simpel i min tankegang?
I stedet for mængden af nye indtryk kan jeg forestille mig, at det simpelthen er tidsforholdet, der er ændret. For en 5-årig varer julemåneden en ganske stor del af levetiden - hvis vi tager den mere bevidste del af levetiden, udgør julemåneden vel omkring 5 procent af tiden.
For en 68-årig udgår julemåneden knap 0,13 procent af tiden.
Hertil kommer vel, at den 5-årige er mere fokuseret på nu'et, hvilket får de 5 procent til at vægte forholdsvis mere end de foregående 95 procent.