Flag. Sang. Lagkage. Gaver. Balloner.
Vi holder alle sammen fødselsdage – og mange af dem. Cirka en hvert år. Men hvorfor gør vi det? Hvor kommer den mærkelige idé fra – og hvad skal alle de lys i en lagkage?
Det har en af vores læsere, Giajenthiran Velmurugan, også undret sig over, han skriver:
»Hej. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor vi fejrer folks fødselsdag, og hvor længe vi har gjort det? En anden ting er, om alle kulturer fejrer fødselsdag, eller om det kun er i vestlig kultur?«
For at finde ud af, hvor den traditionelle fødselsdag stammer fra, har vi hevet fat i Else Marie Kofod, der er leder af Dansk Folkemindesamling, og som har forsket i netop fødselsdage.
Derudover har vi også kontaktet Hans Jørgen Lundager Jensen, der er professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, og som blandt andet har forsket i ritualer.
Før fødselsdagen kom navnedagen
Else Marie Kofod har forsket en del i fødselsdage, og ifølge hende er det at fejre fødselsdage, opstået efter reformationen i år 1536, hvor vi blev protestanter.
Før reformationen, da vi var katolikker, fejrede man ikke fødselsdage, men derimod navnedage. Langt de fleste dage i året var tildelt en bestemt helgen, og de, der var opkaldt efter denne helgen, blev fejret på deres navnedag. Det skete, ved at man fik såkaldte bindebreve.
Bindebreve var breve, der indeholdt en gåde, eller en knude, der skulle løses op af modtageren. Kunne man ikke det, skulle man give afsenderen en lille gave eller holde et gilde for vedkommende.
Man fejrer den dag i dag stadig navnedage i katolske lande.
\ Læs mere
Protestanterne skabte fødselsdagen
Efter reformationen i 1536 ville protestanterne ikke forbindes med de katolske helgener. Derfor blev navnedage erstattet af fødselsdage i de protestantiske lande.
Det startede med, at man i Tyskland begyndte at fejre Geburtstag. Den danske kongefamilie tog traditionen til sig og bragte den med hjem til Danmark.
»Vi ved, at man har fejret fødselsdage i kongefamilien siden 1600-tallet. Traditionen bredte sig også til adelen, der ligeledes havde gode forbindelser til Tyskland. I starten var det ikke en begivenhed, der blev fejret hos resten af befolkningen,« siger Else Marie Kofod.
I begyndelsen af 1800-tallet bredte traditionen sig dog til borgerskabet, hvor fødselsdagene blev en anledning til, at familien kunne samles.
Selvom protestanterne fandt på fødselsdagen, mener Else Marie Kofod dog ikke, at fødselsdagen i dag handler om noget religiøst, men den er derimod blevet en verdslig og folkelig tradition.
På landet havde man ikke styr på datoerne
I fødselsdagenes tidlige år var man ikke så god til det med at holde styr på datoerne. I hvert fald på landet. Faktisk var der ikke mange, der helt vidste, hvornår de var født. Men hvordan fejrede man så sin fødselsdag?
»Man havde nogenlunde styr på kalenderårets mærkedage som jul, Sankt Hans aften og den slags. Dem brugte man som pejlemærker og kunne på den måde regne ud, cirka hvornår man var født,« siger hun.
Else Marie Kofod fremhæver et eksempel på, hvordan man havde bedre styr på mærkedagene, end på datoerne.
»Et sjovt eksempel på forvirringen findes i en kilde om en mand fra Sønderjylland, der har fået at vide af sin mor, at han havde fødselsdag på Store Bededag, der jo er en forskellig dag fra år til år. I en periode blev Store Bededag endda afholdt om efteråret, og der holdt han simpelthen fast i at holde fødselsdagen om efteråret, selvom det nok lå langt fra hans rigtige fødselsdag,« siger Else Marie Kofod.
Men praksis ændrede sig dog lidt hen ad vejen, og bønderne kom med på moden og afholdt også fødselsdage.
»I slutningen af 1800-tallet begyndte man dog at få styr på fødselsdagene, men man blev i lang tid ved med at kalde den for Geburtsdag, fordi man syntes, det andet ord var for fint. Først da man fandt ud af, det var et tysk ord, holdt man op med at anvende denne betegnelse. Efter krigen i 1864, hvor Danmark mistede store landområder helt op til Kongeåen, var man ikke så glad for det, der var tysk.«
Fødselsdagen er børnenes og individualisternes fest
I fødselsdagens første år var det ikke som i dag. Der var ikke gaver over det hele, og der var ikke lagkager med lys i.
»Hvis man fik et lille stykke legetøj som barn, så var man heldig. Børnene spillede ikke så stor en rolle, som de gør i dag, og de fleste gaver, der blev givet, var brugsgaver. Man havde ikke råd til den samme overflod, som man har i dag,« siger Else Marie Kofod.
Lagkagen med lysene kom først til omkring 1900-tallet, og den tradition stammer oprindeligt fra USA.
»I Familiejournalen, der startede i 1877, har jeg set nogle billeder, der indeholder lagkager med lys i, og de tegninger stammer fra USA. Lyset var et udbredt symbol på liv, og derfor skulle man normalt passe på, at de ikke gik ud, for det kunne varsle død og ulykke, men hvis man derimod selv pustede dem ud, så måtte man ønske,« siger Else Marie Kofod.
\ Læs mere
Fødselsdage bryder med hverdagen og holder sammen på familien
Ifølge Hans Jørgen Lundager Jensen, der forsker i ritualer ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, så fejrer vi fødselsdage af samme grund, som vi fejrer alt muligt andet: For at bryde med hverdagen.
»En af grundene til, at vi holder fester, er, at vi bryder op med hverdagen. Det ville være skræmmende, hvis hverdagen fortsatte for altid, så derfor har vi fester, hvor det er tilladt at handle på en anden måde end ellers. Vi synger bestemte sange, spiser noget bestemt eller tager bestemt tøj på,« siger han
En anden vigtig funktion, som festen har, er at holde fast i kontakterne.
»Vores tætte relationer er vi meget bevidste om, og dem opretholder vi selv i hverdagen, men kommer man bare lidt længere ud, så begynder det at blive svært at holde fast i sit netværk, hvis man ikke har fester som for eksempel fødselsdage,« siger han.
\ Læs mere
Antidemokratisk at fejre fødselsdage
Ifølge Hans Jørgen Lundager Jensen, så er det mest interessante ved fødselsdagen, at den indeholder mange modsætninger.
»På den ene side er det jo enormt antidemokratisk, at man fejrer en enkelt person, som er over alle de andre. Fødselaren er jo nærmest konge for en dag. På den anden side, så udligner det forskellene mellem alle de andre gæster. De er fælles om en ting – at fejre fødselaren – og desuden har alle jo en fødselsdag,« siger han.
Vi takker for svarene, og der er selvfølgelig en festlig T-shirt på vej til vores nysgerrige læser, som tak for det gode spørgsmål.
Som altid vil vi opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til sv@videnskab.dk. Du kan læse mange flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben her på sitet.