Hvordan påvirker vinterbadning kroppen?
CLASSIC: Forskere dyppede vinterbadnings-jomfruer, erfarne vinterbadere og yoga-udøvere i iskoldt vand. Målet var, at finde ud af, hvordan vinterbadning påvirker kroppen.
Der findes omkring 22.000 vinterbadere i Danmark. Omkring halvdelen af dem går i vinterbadeklubber, mens resten bader privat. (Kilde: Rådet for Større Badesikkerhed. Foto: iStockphoto)

Iskoldt, mørkt og menneskefjendsk. I vinterhalvåret skriger havet næsten, at man skal holde sig væk.

Alligevel findes der i Danmark 11.000 registrerede vinterbadere, og mindst lige så mange, der vinterbader privat. Det anslår Rådet for Større Badesikkerhed.

Vinterbadning har fået meget opmærksomhed i løbet af de seneste år, og vores læser Camilla Engel Lemser har bedt os give en videnskabelig forklaring på, hvad det er der sker, når man vinterbader.

Vinterbadning er chokterapi

»Tak fordi I er der - det er dejlig læsning. Jeg tænkte på, om I måske kunne skrive noget om vinterbadning? Effekter på kroppen, sjove undersøgelser, eller hvad i kan finde...,« skriver hun i sin mail til Spørg Videnskaben.

Vi gav spørgsmålet videre til Bo Belhage, klinisk forskningslektor, overlæge dr. med. ved Københavns Universitet. Han er selv vinterbader, og har sammen med tre kollegaer forsket i vinterbadningens påvirkning af kroppen.

Turen i det iskolde vand er kort og godt chokbehandling, forklarer Bo Belhage. Kroppen nedkøles ekstremt hurtigt, og kroppens forsvar kommer på overarbejde. Blodkarrene trækker sig sammen og chokket udløser en cocktail af endorfiner og adrenalin i blodet.

Overraskende resultater af forskning i vinterbadning

Men effekten afhænger af, om man er erfaren vinterbader, eller om man aldrig har prøvet det før. I et eksperiment sammenlignede Bo Belhage og hans kollegaer, hvordan 16 frivillige reagerede på deres første oplevelse med vinterbadning.

Deltagerne skulle opholde sig i en balje med iskoldt vand i et minut. De fik målt deres hjertefrekvens, blodtryk, vejrtrækning og blodgennemstrømning i hjernen. Forskerne forventede at se en stigning i både hjertefrekvensen og blodtrykket, men det forblev stort set uændret.

»Vi blev meget overraskede. Den litteratur vi havde læst, sagde at blodkarrene ville trække sig sammen, og at det ville give en kraftigere puls. Blodkarrene trak sig også sammen, men vi så kun en lille stigning i pulsen, fordi de blev anspændte af ubehaget ved at skulle i koldt vand.«

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Hver uge 'genudsender' vi en ældre Spørg Videnskaben, f.eks. på grund af aktualitet. Denne artikel blev første gang bragt 6. januar 2011.

»Det, som var det overraskende, var, at vi ikke så nogen effekt på blodtryk og pulsfrekvens. Vi havde forventet en stigning, og større blodgennemstrømning i hjernen, men vi så det stik modsatte,« fortæller Bo Belhage.

Hyperventilering og sløvt blod

Baljen med det kolde vand bød på flere overraskelser: »Vi så, at lige så snart rumpen ramte det iskolde vand, så begyndte de frivillige af ren refleks at hyperventilere,« fortæller Bo Belhage.

Hyperventilation er det, der sker, når åndedrættet er hurtigere end de normale syv liter luft i minuttet. I forsøget lå gennemsnittet for de frivillige på 35 liter luft i minuttet, i løbet af det ene minut de skulle være i vandet, men nogle af de frivillige havde et åndedræt på 200 liter luft i minuttet.

Samtidig faldt blodgennemstrømningen i de frivilliges hjerne. Nogle kom ned på 25% af deres normale blodgennemstrømning, mens gennemsnittet faldt til 50% af deres normale gennemstrømning.

Træn dig op til vinterbadning

Chokeffekten kommer inden for et minut, og den er farlig.

Under eksperimentet besvimede to utrænede vinterbadere. Og hvis man er i vandet og besvimer, drukner man. Derfor bør man aldrig vinterbade alene. Vinterbaderne, og videnskaben, anbefaler at starte med at vinterbade om sommeren.

»Hvis man starter op i august, vænner man sig gradvist til gyset, og langsomt bliver man erfaren vinterbader,« anbefaler Bo Belhage.

Men hvad er det der sker under træningen? Er det i kroppen, hjernen eller begge, at der sker en ændring? For at finde ud af det sammenlignede forskerne resultaterne fra de uerfarne vinterbadere med to andre grupper - erfarne vinterbadere og erfarne yogaudøvere.

Vikinger og yoga-folk er lige gode vinterbadere

Forskerne så ikke nogen reel ændring i de erfarne vinterbaderes kroppe. De gav et lille 'huh', når de erfarne kom under vandet, men ellers kunne de blive i vandet op til fem minutter ad gangen. Deres puls steg ikke, og det gjorde deres blodtryk heller ikke.

Erfarne vinterbadere tager nogle gange svømmeture på op til fem minutter. Forskning peger på, at et minut i baljen kan have næsten samme effekt som 20 minutter på en cykel eller en løbetur - det er dog ikke undersøgt tilstrækkeligt endnu. (Foto: iStockphoto)

Yoga-folkene havde heller aldrig vinterbadet før, men de er kendt for at være gode til at styre deres åndedræt. Alligevel var der stort set ikke nogen forskel på deres reaktioner og de uerfarne.

»Hvis det er rent mentalt, så burde yoga-folk kunne modvirke det, da der er en grad af refleks i det, men det gjorde de ikke. Meget kan afvendes ved at træne. Der sker tilsyneladende en læring i kroppen på de erfarne vinterbadere. Anden forskning tyder på, at kroppen vil kunne huske oplevelsen op til et halvt år senere,« fortæller Bo Belhage.

Bliver man sund af at vinterbade?

Undersøgelser viser, at vinterbadere har færre sygedage og de føler sig sundere - men forskerne ved ikke, hvad der kommer først. Er det sunde mennesker, der vinterbader - eller bliver man sundere af at vinterbade? Der findes ikke ret meget litteratur om det.

»Et tysk studie fulgte i et halvt år vinterbaderes evne til at omsætte sukker i kroppen. De fandt, at der var en halvering af insulinbehovet. Det tyder på, vinterbadning giver en bedre sukkeromsætning, og det vil nok give mindre tendens til sukkersyge, men det er altså med en fed streg under 'måske',« siger Bo Belhage.

Vil man gerne have de positive effekter af at vinterbade anbefaler Bo Belhage, at man tager en dukkert ca. tre gange om ugen. Vi takker Bo Belhage for svaret, og sender en varm rød t-shirt til Camilla Engel Lemser.

Du kan se flere eksempler svar i Spørg Videnskaben. Og skulle du blive inspireret til selv at skrive et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til redaktionen@videnskab.dk.

 

Du kan også købe Videnskab.dk's bog med 77 af de bedste spørgsmål og svar: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'