Der er vist ingen tvivl om, at nisserne har deres storhedstid i december måned.
Men en af Videnskab.dk’s læsere har en nagende tvivl om, hvor store nisserne egentlig er.
»Hvert år, når julen nærmer sig, trænger det evigt tilbagevendende spørgsmål sig på blandt børnene i min familie; hvor store er nisser egentlig?«
»Desværre har vi endnu ikke været i stand til at besvare dette, så derfor håber vi, I kan være behjælpelige med at opklare mysteriet,« skriver Marie D. Christensen i en e-mail til Spørg Videnskaben.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Vi kan allerede nu afsløre, at det ikke er lykkedes os at finde frem til forskere, som har kvantitative data og opmålinger af nissernes højde og vægt.
Men ved at kaste et blik på nissernes historie, kan vi alligevel nå frem til et bud på deres størrelse.
\ Nissen fra gamle sagn
I skikkelse af blandt andet ’gardvorden’ eller ’gaardboen’ kan nisserne spores tilbage til middelalderens folkelige danske fortællinger.
I de overleverede sagn optræder nisserne som mandlige væsner, som bor på gårdene – men der findes også skibsnisser og kirkenisser i sagnene.
I de gamle beskrivelser ligner nisserne typisk datidens danske bønder – iført rød hue, træsko og gråt tøj.
Kilder: Else Marie Kofod, Charlotte S.H. Jensen og Den gamle By
En dværg, en halvstor knægt eller en vædder
Hos Dansk Folkemindesamling fortæller overarkivar Else Marie Kofod, at nisserne har deres udspring i de gamle danske sagn og fortællinger.
»Julenissen var oprindeligt en gårdnisse, og gårdnissen er kendt fra de hundredvis af gamle sagn, som går tilbage til vikingetiden. I sagnene fortælles det, at nissen er på størrelse med 10-11-årig dreng,« fortæller Else Marie Kofod, som har forsket i sagn og er leder af Dansk Folkemindesamling.
Hun får opbakning fra Charlotte S. H. Jensen fra Forsknings- & Formidlingsafdelingen på Nationalmuseet. Hun nævner et eksempel på et sagn, hvor nisserne bliver beskrevet som »små drenge med huer på«, mens et sagn fra Lønstrupegnen beskriver to nisser som »dværge med huer på.«
»Ud fra sagnenes beskrivelser må man nok forestille sig, at nissen er på størrelse med halvstor knægt,« fortæller Charlotte S. H. Jensen, som i december måned har titel som juleinspektør på Nationalmuseet.
»Men det forudsætter selvfølgelig, at det er en nisse i menneskeskikkelse. Det behøver den ikke altid være. I sagnene kan nissen godt have antaget form som for eksempel en hund eller en vædder. Og i så fald har nissen jo nok den størrelse, som dyret har,« forklarer hun.
Oprindeligt var det ikke julenisser
I de gamle danske sagn blev nisserne i virkeligheden slet ikke forbundet særligt med julen. Julenissen opstod først som fænomen i løbet af 1830’erne og 1840’erne, fortæller Else Marie Kofod fra Dansk Folkemindesamling.
\ Nissen blev et julefænomen
Just Mathias Thiele var pioner som dansk folkemindesamler, og i begyndelsen af 1800-tallet indsamlede han mange af de mundtligt overleverede sagn – herunder mange historier om nissen.
Hans værker ’Danske Folkesagn’ udkom i 1818-23, og ifølge overarkivar Else Marie Kofod inspirerede Thieles folkesagn datidens kunstnere til at videreudvikle nisserne til et julefænomen.
Kilder: Else Marie Kofod, Charlotte S.H. Jensen og Den gamle By
»De oprindelige nisser havde ikke noget med julen at gøre. De boede på gården året rundt og passede på dens indbyggere, og hvis de ikke blev behandlet ordentligt, så drillede de og lavede ballade. Det var 1800-tallets kunstnere, som lod sig inspirere af de gamle sagn og satte nissen i forbindelse med julen,« fortæller Else Marie Kofod.
Nissen som julefænomen – eller rettere julenisse – kom altså først til verden, da 1800-tallets kunstnere begyndte at portrættere nisserne i sammenhæng med juletræer og andre traditioner, som hørte til julen.
\ Læs mere
En af de danske kunstnere, som var pioner inden for portrætteringen af julenisser, var maleren Johan Thomas Lundbye (1818-1848). Han står bag et julenisseportræt fra 1845, der er det ældste billede af en julenisse, som er bevaret, fortæller Else Marie Kofod.
»På billedet sidder nissen og spiser grød, mens familien er i færd med at pynte juletræet.«
»På de her ældste tegninger af julenisserne har kunstnerne tegnet dem nogenlunde i samme størrelse, som de har i sagnene – altså, på størrelse med en stor dreng. Julenissen er som regel afbilledet sammen med en kat, så det kan give et godt indblik i, hvor store de er,« siger Else Marie Kofod.
Nisserne vokser og skrumper
Både Else Marie Kofod og Charlotte S. H. Jensen påpeger dog, at 1800-tallets nyskabte julenisser ikke blev ved med at være på størrelse med en 10-11-årig knægt.
I løbet af sidste halvdel 1800-tallet begyndte julenisserne både at ‘skrumpe’ og ‘vokse’ – eller i hvert fald begyndte nogle kunstnere at afbillede nisserne i andre størrelser end den 10-11-årige dreng.
»Efterhånden som nisser bliver et fænomen, som man forholder sig til i forbindelse med julen, findes der flere og flere gengivelser af julenissen.«
»I nogle gengivelser har nisserne nærmest fået menneskestørrelse – det kan man for eksempel se på nogle julekort, hvor de er afbilledet sammen med heste. Men der er også eksempler, hvor de er tegnet relativt små,« siger juleinspektør Charlotte S. H. Jensen.
Fra kravlenisser til fjernsynsnisser
I 1940’erne begyndte små kravlenisser også at pryde bogreolerne i de danske hjem.
Det var tegneren Frederik Bramming, som opfandt begrebet kravlenisser, og han lancerede to udklipsark med sine nisser hos Allianceforlaget i 1947.
Nisserne flyttede også ind i danskernes fjernsyn, og ser man på tv-julekalenderne gennem tiden, har nisserne været portrætteret i vidt forskellige størrelser.
Allerede i DR’s første tv-julekalender – ‘Historier fra hele verden’ fra 1962 – optrådte en nissefamilie. Her var nissemor og nissefar på størrelse med almindelige, voksne mennesker, ligesom det også er tilfældet i eksempelvis tv-julekalenderen ‘Nissebanden’, som blev sendt første gang i 1984.
Andre kendte julekalendernisser har dog været langt mindre – i TV2’s julekalender om Pyrus og de andre nisser på Rigsarkivet er nisserne eksempelvis så små, at de kan sove i en sutsko.
»Hvis man ser nyere afbildninger af nisser, kan de meget tit være meget små – helt nede i ministørrelse. Der er for eksempel julekalendere, hvor de sover i træsko. Så i de moderne fremstillinger kan nissen godt være markant mindre, end de nisser vi finder i sagnene og den folkelige overlevering,« siger Charlotte S.H. Jensen.
\ Julenissen vinder indpas
Den ældste beretning, man kender om en julefest med nisser, er skrevet af arkitekten G. Bindesbøll (1800-1856).
I 1836 fejrede han jul i Rom hos maleren Constantin Hansen (1804-1880), der havde udsmykket sit atelier med udklippede papirnisser.
Bindesbølls beskrivelser af julefesten og nisserne blev trykt i Dansk Kunstblad, og dermed blev Constantin Hansens juleagtige nisser hurtigt formidlet til alle guldalderperiodens danske kunstnere i København.
Kilder: Den gamle by, Else Marie Kofod, Charlotte S.H. Jensen
Nisser er vidt forskellige
Konklusionen må altså være, at der i dag ikke findes nogen helt bestemt nissestørrelse – nogle er bittesmå som mus, nogle er på størrelse med almindelige, voksne mennesker, og nogle kan sågar trylle sig om til forskellige størrelser.
Men skal man tro de gamle sagn om de oprindelige nisser, så lyder svaret på Marie D. Christensens spørgsmål altså, at nisserne typisk er på størrelse med en 10-11-årig knægt.
Vi siger tusind tak til Marie D. Christensen for hendes spørgsmål og sender også en stor tak til både Else Marie Kofod og Charlotte S. H. Jensen for deres gode svar.
Skulle du selv brænde inde med et spørgsmål om nisser, vækstkurver, rensdyr, gran eller noget helt andet, så send dit spørgsmål til sv@videnskab.dk – så sender vi dit spørgsmål videre til kyndige forskere.