Annonceinfo

Feder light-sodavand mindre end sodavand med sukker?

Mange foretrækker light-sodavand for at passe på vægten. Men øger light-sodavand i virkeligheden appetitten, så man tager mere på, spørger en læser.

Dansk forskning viser, at mængden af skadeligt fedt i leveren, blodet og omkring organerne bliver mere end fordoblet i løbet af et halvt år, hvis man drikker en liter sukkerholdig sodavand om dagen. Sodavand med sukker øger desuden risikoen for sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme, hvorimod light-sodavand virker som vand, hvad angår fedme. (Foto: Colourbox)

Det er en glohed sommerdag. Solen bager, og du har kun én ting i tankerne: En iskold sodavand. Desperat flygter du ind på den nærmeste café og bestiller en stor cola.

»Gerne en light,« tilføjer du, da du kommer i tanker om den nye bikini eller de tætsiddende badebukser, du gerne vil kunne klemme dig ned i.

Men hjælper det overhovedet på vægten at drikke light? En af vores læsere, Jeff Jørgensen fra Aarhus, er i tvivl.

»Jeg har læst flere steder, at light-sodavand i virkeligheden er mere fedende end almindelig sukker-sodavand, fordi man føler sig mere sulten, når man drikker light-sodavand. Er der noget om snakken?« spørger han.

Sukkerholdig sodavand øger risiko for fedme

Spørg Videnskaben ringer til professor og overlæge, dr.med. Bjørn Richelsen fra Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han har forsket i, om light-sodavand medfører større risiko for fedme og andre metabolisk relaterede sygdomme, såsom type 2-diabetes, hjertesygdomme, slagtilfælde og forhøjet blodtryk.

»Vores undersøgelser viser, at light-sodavand ikke hænger sammen med fedme og hjertekarsygdomme. Derimod har vi påvist, at store mængder sukkersødet sodavand øger risikoen for at udvikle diabetes-2 og desuden kan medvirke til, at især unge risikerer at få den stadigt mere udbredte sygdom ikke-alkoholisk fedtlever,« fortæller Bjørn Richelsen.

»Til sammenligning faldt light-sodavand stort set ud som vand,« tilføjer han.

Resultatet modstrider tidligere forskning

Men Bjørn Richelsen er ikke den eneste, der har forsket i, om light-sodavand hænger sammen med øget appetit og flere kilo på sidebenene.

En gruppe amerikanske forskere fra University of Texas Health Science Center offentliggjorde i 2008 en undersøgelse, der - i modsætning til Bjørn Richelsens resultater - viste en klar forbindelse mellem indtag af light-sodavand og fedme.

Light-drikkere blev federe end andre

De amerikanske forskere nåede frem til den opsigtsvækkende konklusion ved at lave målinger af BMI og light-indtag blandt 5.158 voksne forsøgsdeltagere i Texas.

Målingerne blev lavet af to omgange. Først i perioden 1979 til 1988 og igen otte år senere på 3.682 af forsøgsdeltagerne.

Forskerne fandt, at der var en markant sammenhæng mellem et stort forbrug af light-sodavand og fedme. Næsten dobbelt så mange af de forsøgsdeltagere, der havde et forbrug på mere end 21 dåser light-sodavand om ugen, var blevet fede, sammenlignet med de forsøgsdeltagere, der slet ikke havde drukket light-sodavand.

Det fik de amerikanske forskere til at stille spørgsmålet, om light-produkter i virkeligheden sætter skub under fedmeepidemien frem for at bremse den, og om myndighederne måske bør passe på med at anbefale light-produkter til overvægtige.

De amerikanske forskere lagde dog vægt på, at deres studier kun var observerende - forskerne havde altså ikke blandet sig i, hvad forsøgsdeltagerne skulle drikke og spise, men kun noteret deltagernes BMI og indtag af light-sodavand.

Light gør ikke folk fede, men fede drikker oftere light

Fakta

Aspartam er et af de kunstigt fremstillede sødestoffer, som ofte indgår i light-sodavand.

Stoffet indgår også i adskillige andre fødevarer som f.eks. desserter, frugtyoghurt, marmelade, slik, kager, marinerede sild, sennep, saucer, vitamin- og mineraltabletter, saft, læskedrikke, øl og snacks.

Aspartam blev godkendt til levnedsmidler i 1981 i bl.a. USA under navnet Nutrasweet. Danmark godkendte brug af aspartam i 1983.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Den kendsgerning, at forskerne ikke blandede sig i, hvad folk skulle drikke, nævner Bjørn Richelsen som vigtig for resultatet.

»Det viser, at det ikke nødvendigvis var selve light-indtaget, der gjorde, at forsøgsdeltagerne blev fede. Mennesker, der har fedmeproblemer, er måske bare mere tilbøjelige til at drikke light i forsøget på at holde vægten nede. Det tager den amerikanske undersøgelse ikke højde for,« siger han.

»Vores studier er meget mere præcise og direkte. Og i dem er der altså ikke skyggen af tendens til, at light-drikkere øger deres fedtmasse den mindste smule.«

Et af de længste studier lavet på mennesker

I den ene af Bjørn Richelsens undersøgelser indgik 47 forsøgspersoner, der alle var overvægtige. Studiet er publiceret i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

Deltagerne blev inddelt i fire grupper, som blev bedt om at drikke:

  1. En liter almindelig sodavand sødet med sukker
  2. En liter light-sodavand sødet med det kunstige sødestof aspartam
  3. En liter letmælk
  4. Vand

Studiet forløb over seks måneder, hvilket ifølge Bjørn Richelsen gør det til et af de længste, kontrollerede forsøg på mennesker, der er lavet af direkte sammenhæng mellem light-produkter og fedme.

»Andre forsøg har enten været over kortere tid eller med en mindre mængde. Seks måneder er relativt lang tid, når man skal lave den slags forsøg med mennesker,« siger han.

Sodavand med sukker giver fedtlever

Fakta

Kolesterol er et fedtstof, der dels indtages gennem kosten og dels dannes i leveren, hvorefter det transporteres rundt i kroppen med blodet.

Et højt indhold af kolesterol i blodet er en af de vigtigste risikofaktorer for hjertekarsygdom.

Triglycerider er fedtstoffer, der findes i kroppen, hvoraf størstedelen stammer fra den mad, vi spiser.

Triglycerider fungerer primært som energireserver for kroppen. Et højt niveau af triglycerider i blodet øger imidlertid risikoen for hjerteanfald og åreforkalkning.

Kilde: Hjerteforeningen

Resultatet viste, at kun sodavand med sukker øgede de skadelige fedttyper i blodet, kolesterol og triglycerider (se faktaboks) samt fedtindholdet i leveren og i bughulen omkring organerne.

Alligevel tog sodavandsdrikkerne kun gennemsnitligt 1,3 kg på i løbet af forsøget.

»Forsøgsdeltagerne blev altså ikke væsentligt tungere, men fedtet satte sig i leveren og bughulen,« siger Bjørn Richelsen.

De skadelige virkninger ramte ikke dem, der havde drukket light-sodavand eller vand. Mælken havde heller ikke samme effekt, selv om den har omtrent samme energiindhold som sodavand.

Kun sukkerholdig sodavand øger appetitten

I et andet studie har Bjørn Richelsen og hans kollegaer afkræftet mistanken om, at light-sodavand øger appetitten. Studiet er publiceret i European Journal of Clinical Nutrition.

24 forsøgspersoner blev inddelt i fire grupper. Alle deltagerne blev bedt om at drikke en halv liter af enten:

  1. Almindelig sodavand sødet med sukker
  2. Letmælk med samme energiindhold som sukkerholdig sodavand
  3. Light-sodavand sødet med det kunstige sødestof aspartam
  4. Vand

Før indtaget, og igen fire timer efter, målte forskerne forsøgsdeltagernes appetit, energiniveau og såkaldte ’peptider’ i tarmen – signalstoffer, der blandt andet er med til at påvirke mæthedsfornemmelse, sult, energiforbrænding og reguleringen af blodsukkeret.

Fakta

I 2010 drak danskerne i gennemsnit 73 liter sodavand. Heraf var hvert tredje produkt et light-produkt.

Kilde: Bryggeriforeningen

Målingerne viste, at forsøgsdeltagerne, der havde drukket sodavand med sukker, fik et forhøjet energiniveau i blodet, men uden at føle sig mætte. De mælkedrikkende deltagere fik derimod en større mæthedsfølelse og et øget indhold af peptider i tarmen.

Resultatet viste, at de, der havde drukket sukkerholdig sodavand, spiste mere i et efterfølgende måltid, sammenlignet med dem, der havde drukket de light-sodavand, mælk eller vand.

Kun vurderet light-sodavand ud fra fedme-risiko

Bjørn Richelsen indskærper, at selv om hans undersøgelser viser, at light-sodavand feder mindre end sodavand med sukker, kan der være andre problemstillinger forbundet med light-produkter, som han og hans kollegaer ikke har undersøgt.

For eksempel om kunstige sødemidler som aspartam kan medføre for tidlige fødsler eller give kræft.

»Det skal jeg ikke kunne sige noget om. Jeg forholder mig kun til, om sukkerholdig sodavand eller light-sodavand påvirker mængden af fedt og øger risikoen for metaboliske sygdomme,« siger Bjørn Richelsen.

»I den forbindelse er jeg ikke i tvivl om, at light-sodavand er sundere end sukkersødet sodavand. Men det er på den anden side også vigtigt at tilføje, at man altså ikke bliver slank eller holder vægten ved at drikke light, på trods af at dette jo var industriens oprindelige argument for at markedsføre disse produkter,« slutter han.

Spørg Videnskaben takker ham for at dele ud af sin viden. Også tak til Jeff Jørgensen for at bringe spørgsmålet på banen – vi sender en løs T-shirt, så der er plads til en cola eller to i sidste del af sommeren.

Glem ikke, du selv kan stille spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk. Eller du kan købe vores underholdende bog med de 77 bedste spørgsmål gennem tiden: ’Hvorfor lugter mine egne prutter bedst’.

Hvornår må et produkt kalde sig ’light’?

Der er regler, som fastsætter krav til brug af begreber som 'light' eller 'let'. Reglerne har eksisteret siden juli 2007.

’Let’ og ’light’ må bruges om fedtholdige produkter, hvis fedtindholdet og/eller energiindholdet er reduceret med minimum 30 procent.

’Let’ og ’light’ må bruges om sukkerholdige produkter, som sukkersødede drikkevarer, syltetøj mv., hvis sukker- og/eller energiindholdet er reduceret med 30 procent.

'Reduceret' eller 'reduceret med x procent' kan bruges, hvis indholdet af fedt eller sukker som minimum er nedsat med 30 procent.

’Light’ kan være vildledende

Det er vigtigt, at der står på produktet, hvilken egenskab der gør fødevaren ’light’. Der skal f.eks. stå ’reduceret sukkerindhold’ på varen, hvis produktet kalder sig light på grund af mindre sukker, eller ’reduceret fedtindhold’, hvis produktet kalder sig light på grund af mindre fedtindhold.

Man skal være opmærksom på, at der kan være stor sandsynlighed for, at termen ’light’ kan være vildledende på produkter, som typisk indeholder både sukker og fedt - f.eks. kager eller desserter, hvor varen angives som light pga. et reduceret sukkerindhold, selv om det ikke er sikkert, at der er mindre fedt eller energi i produktet.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Jan, Projekt S og T

Sådan helt logisk set er det for mig, at tænke ud af boksen, det har jeg lært der hjemme.

Et eksempel:

Min fader (uddannet bygningsingeniør) var ansat hos Rockwool, samtidig havde han sprængningstilladelse,i forbindelse med byggerier der skulle i frossen jord.
Han anbragte sprængladninger oven på jorden, dækkede dem til og sprængte. Dette havde den betydning, at man nu kunne grave fundamentet ud, af den frosne jord.
En vinterdag gik han udenfor Rockwool og sparkede til et Rockwool batt, der lå på jorden. Under Rockwool battet, var jorden frostfri. Efterfølgende (først for sig selv, prøvede han at pakke Rockwool battet ind i plastic hjemme hos os selv at, se om det han virkelig havde observeret, havde sin gang på jord), derefter, som en loyal ansat videregav han sin viden til Rockwool, som derefter gav ham ”fingeren” og lancerede ”Vintermåtten”.

Hvad har dette så med emnet at gøre?

Jeg mener, at hvis vi alene prøver og holde os til den steotypiske verden, som vi kan læse os til i bøger (skrevet af personer, med en given opfattelse), så kommer vi (sgu) aldrig videre. Hvad jeg finder interessant er innovation, ny tænkning, grad bøjning af de eksisterende love og regler samt retten til at – Tænke ud af boksen!

Kort sagt, her i Danmark - Kan vi ! - Hvis man bliver accepteret og værdsat.

Cand. Scient Per Brændgaard Mikkelsen m.m.

Hej Palle.

Udsendelsen "Fedt, fup og flæskesteg", som du linker til, blev genudsendt i weekenden på TV. Jeg så den endnu engang. Så jeg har set den 2-3 gange alt i alt.

Jeg har et andet link. Det er et link til Per Brængaard Mikkelsen. Så vidt somjeg husker er han Cand. Scient i Human Ernæring. For mange år siden var jeg i praktik under ham på Forskningsinstitut for Human Ernæring på KVL-Landbohøjskolen.

Linket er: http://www.femina.dk/Motion-og-sundhed/Slank-og-sund/2011/09/1137-per-b-...

Man kan her læse om hans holdning til emnet.

Min egen personlige teori er, at det er forskelligt fra person til person, hvordan "Light"-sodavand med kunstige sødestoffer påvirker en. Men den teori kan jeg ikke dokumentere.

Hos mig selv er sådanne "LIGHT"-sodavand med til at sikre, at jeg ikke bliver alt for tyk.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Jan, Projekt S og T

Her et link til Fedt, Fup og Flæskesteg, er også inde på at de kunstige sødestoffer "snyder" hjernen.

http://www.dr.dk/tv/se/fedt-fup-og-flaeskesteg/fedt-fup-og-flaeskesteg-5-8#!/

Reklame-link slettet

Undlad venligst at reklamere i kommentartråden på Videnskab.dk

Redaktionen

Palle Schmidt og Martin Kreutzer

Hej Palle Schmidt.

Tak for dit interessante svar. Det var spændende at læse.

Du kan som sagt ikke dokumentere dine påstande. Og m.h.t. kildekritik er en TV-udsendelse jo ikke en rimelig pålidelig kilde. Men det er efter min mening fint nok at nævne udsendelsen i denne tråd sålænge man blot husker at sige, at der var en TV-udsendelse.

Men når det er sagt, så synes jeg, at TV-udsendelser kan være spændende. Jeg så selv en serie på DR1 eller DR 2, der hed noget i retning af "fedt, fup og flæskesteg". Måske er det den samme som du så (?).

I denne kom de vist ind på - så vidt jeg husker - at "Light"sodavand med kunstige sødestoffer kan øge risikoen for fedme. Måske husker jeg forkert. Men det er sådan, at jeg husker det.

Jeg har dog ikke undersøgt udsendelsens påstande nærmere. Så jeg ved ikke, hvor meget, der er om snakken.

Martin Kreutzer er en fagperson, der har Bodycomp. Han fortalte noget i radioen om kunstige sødestoffer. Men desværre hørte jeg det kun med et halvt øre, da jeg var i praktik på dette tidspunkt.

Så vidt jeg husker sagde han noget i retning af, at nogle mennesker er "følsomme" overfor sødestoffer.

Hvad han helt bestemt mente dermed - og hvad han iøvrigt mener om dette -skal jeg have spurgt ham om.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Så ville undersøgelser vise det modsatte

Der er jo ikke vægtøgning ved indtagelse af light-sodavand, hvilket der er ved sodavand sødet med sukker. Så kroppen kan godt skelne, selvom vi måske subjektivt kan forveksle smagen af sukker og aspartam..

Jan, Projekt S og T

Hej Jan, Projekt S og T

Jeg kan ikke dokumentere ovennævnte påstand.
Påstanden errindrer jeg, at have set i et TV program (sikkert DR2).
Hukommelsen fejler ikke noget, med hensyn til påstanden, men
kilden er usikker.
Ser du nøgternt på påstanden, virker den meget pålidelig, såfremt
vores krop ikke kan kende forskel på sødestoffer der indeholder
kalorier eller sødestoffer der ikke indeholder kalorier.
Lidt det samme princip (blot på en anden måde), det der gør os
afhængige af rusmidler (tobak, alkohol, cannabiol, opiater m.v.).

Vores krop er en fantastisk "maskine", der alle døgnets 24 timer,
gør alt for, at kompencere for de prøvelser vi udsætter den for
livet i gennem.

Jeg er ikke videnskabsmand, men nogle gange, virker det som
logik og logisk tankegang, er en for simpel måde, at afmystificere
et problem på.

Med venlig hilsen
Palle Schmidt

PS: Jeg kan godt se logikken, kan du komme med en bedre forklaring?
Problemet har først fået et regulært omfang, efter man tillod brugen
af kunstige sødestoffer.

Dokumentation

Hej Peter Ole Kvint og Palle Schmidt.

Det var interesant at læse jeres spændende indlæg.

Kan I begge dokumentere nogle af jeres påstande?

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Vi kan registrere salt, surt, bittert, sødt...........

Men vores hjerne har kun en receptor for det søde der kommer ind i munden!
Den skelner ikke mellem sukker, aspartam, saccarin, sukker eller stevia, den siger -
Nu kommer der noget sødt til insulinpumpen, den siger Tak! og producerer en insulin mængde, der skal virke som en kontravægt til "det sukker" der er på vej ned. MEN - det er som beskrevet i artiklen, ikke altid sukker (med indhold) med ofte kunstige sødemidler (uden indhold), hvorfor tingene går galt. Vi har nu en mængde af insulin (der er større end end den mængde kroppen, som den gearet til at beregne, udfra den indtagne mængde sødestof). Kroppen har nu et overskud af insulin som den ønsker, at reducerer.
Den sender et signal til hjernen! MAD - NU! - Du føler sult og spiser!

Vane for sukker-smagen......

Jeg ved ikke om du skriver ud fra en videnskabelig undersøgelse; men i så fald passer den ikke på mig.
For syv år siden, lavede jeg en livsstilændring for at tabe de overflødige kilo en gang for alle.
Mit første punkt var at droppe sukker i kaffe, sodavand m.m.
Jeg brugte en stor teske sukker til en stor kop kaffe, som blev erstattet med 2 sødetabletter.
Hvis jeg idag er på besøg et sted uden sødemiddel, bruger jeg stadig kun en teske, men nu kun almindelig størrelse, ellers bliver den for sød.
Jeg drikker kun sjældent sukkersødet vand, da de smager alt for sødt....

Jeg forsker ( på hjemlig amatørplan ) iøvrigt i min egen overvægt og diabetes 2, og har lagt mærke til flere ting som ikke er at læse i relevante oplysninger.

Mvh

Vane for sukker-smagen.

Light-produkter er så ekstremt søde at folk skal spise mere sukker for at få den samme sukker-smag i sukker-produkter. Det vil sige at folk som både spiser/drikker Light-produkter og sukker-produkter bliver mere fede end dem som spiser kun sukker-produkter, fordi light-produkterne øger folks behov for sukker og forbrug af sukker.

Ros, et stort suk m.m.

Hej.

Først vil jeg lige rose Videnskab for denne utrolig spændende artikel. Den var meget interessant.

Dog kunne det være, at man burde have spurgt flere fagfolk om emnet. Jeg ved det ikke.

Og derefter må jeg igen komme med en stort suk. Hvorfor havde forskerne ikke lavet endnu en gruppe forsøgspersoner i det lange forsøg, som Bjørn Richelsen snakker om?

Der burde være en gruppe, der fik en såkaldt kombisødet sodavand, hvor der var 50 % sukkersødet sodavand og 50 % kunstigt sødet sodavand i. Det vil sige, hvor sukkermængden er reduceret med 50 % i forhold til en almindelig sukkersødet.

Det kunne virkelig være spændende at se, hvad der så skete.

Iøvrigt afhænger "Light"-sodavands mulige indvirkning på vægten måske af MÅDEN, hvordan man drikker den.

Indtages sodavanden uden noget mad eller slik med sukker, kan det være, at "Light"-sodasvanden øger risikoen for fedme.

Indtages Light-sodavanden derimod med noget slik eller mad med sukker, kan det være, at LIght IKKE øger risikoen for fedme.

God weekend - og det med eller uden "Light" sodavand.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed)

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer