Annonceinfo

Verdenshavene kan stige hurtigere end ventet

Islag i indlandsisen gør, at Grønland smider meget mere vand af sig end hidtil antaget. Vandstanden i verdenshavene kommer til at stige endnu hurtigere, siger forskere.

Emner: , ,
Der havner meget mere smeltevand fra indlandsisen i havet, end forskerne hidtil har antaget. Det kan betyde, at estimaterne for fremtidens vandstand skal opjusteres. (Foto: Shutterstock)

Indlandsisen er dårligere til at holde på vandet, end forskere hidtil har troet.

Derved ender en større mængde smeltevand i havet, hvor det kan forstærke globale vandstandsstigninger.

Det viser ny dansk forskning, hvor forskere fra de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har fundet ud af, at global opvarmning har skabt islag i indlandsisen, som forhindrer snelag under islaget i at opsamle smeltevand.

»Efter meget varme perioder, som vi eksempelvis havde i 2009 og 2010, bliver der skabt islag i indlandsisen, som begrænser muligheden for, at den nedre del af indlandsisen kan absorbere smeltevandet. Så i stedet for 40 meter sne til at opsamle smeltevand har vi i det område, som vi har undersøgt, kun omkring tre meter. Det betyder, at meget mere smeltevand havner i havet, hvilket er en ubehagelig overraskelse, der nok kommer til at betyde, at estimaterne for fremtidens vandstande skal opjusteres,« fortæller professor Jason Box fra GEUS.

Det overraskende forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Vandstandsestimater skal rettes

Sfhaqat Abbas Khan forsker i den grønlandske indlandsis ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, men han har ikke deltaget i det nye studie.

Ifølge ham er det nye forskningsresultat interessant, da det belyser en hidtil overset effekt af den globale opvarmning, som man ikke har kendt til før.

Fakta

I 2007 og 2012 havde Grønland meget varme somre, hvilket betød, at meget af Indlandsisen smeltede. Da vintrene kom, betød det, at vandet frøs og danne islag i sneen.

2013 og 2014 var til gengæld kendetegnet ved kølige somre, hvilket betød, at mindre sne smeltede, og der derfor blev bygget oven på snelagene.

I dag ligger der tre meter sne oven på det islag, som blev skabt i 2010 og 2011. Forskerne forventer dog, at fremtidige varme år vil skabe flere islag, der blokerer vandet fra at trække ned i de underliggende lag.

»Det er god og vigtig forskning, som viser, at der er nogle effekter af klimaforandringer, som vi ikke har taget højde for tidligere. Vi kommer til at se mere af den her slags i fremtiden, når klimaet bliver varmere. Det nye forskningsresultat betyder, at vi nok er nødt til at rette op på vores nuværende estimater for de fremtidige globale vandstandsstigninger,« siger Sfhaqat Abbas Khan.

Islag bliver skabt om sommeren

Indlandsisens liv foregår i cyklusser. Om vinteren, når sneen falder, dannes der et nyt lag sne oven på indlandsisen. Dette snelag smelter dog igen, når sommeren og varmen kommer.

Når den nyfaldne sne smelter, trænger smeltevandet ned i indlandsisen og udfylder alle de mange lufthuller, der findes i sneen. Først når bægeret så at sige flyder over, og sneen ikke kan indeholde mere vand, begynder vandet at flyde ud i havet og bidrage til globale vandstandsstigninger.

Traditionelt har forskere ment, at vandet skulle fylde hele indlandsisens 40 meters tykkelse op, før smeltevandet begyndte at rende ud i havet. Men det kan smeltevandet slet ikke, viser det nye forskningsresultat.

I indlandsisen ligger nemlig islag, som gør, at smeltevand ikke kan trænge længere ned end ganske få meter.

Disse islag bliver skabt, når somrene er meget varme, og rigtig meget sne smelter. Derved dannes der et meget vådt lag, som fryser til is den efterfølgende vinter. Dette islag kommer til at ligge som en blokade i sneen.

»Spørgsmålet er, hvor omfattende dette problem er, og hvor stor en indflydelse det har på hele indlandsisens massebalance og bidraget til vandstandsstigninger. At finde ud af det, er de næste mål i forskningen,« forklarer en anden af forskerne bag det nye studie, seniorforsker Horst Machguth, som nu arbejder ved universitetet i Zürich.

Iskerner afslører islag
Islag i Indlandsisen blokerer for, at smeltevand kan trænge ned i snelagene. Det betyder, at smeltevandet danner floder på overfladen af Indlandsisen og løber ud i havet, hvor det bidrager til vandstandsstigninger i verdenshavene. (Foto: Poul Smeets)

I forskningen har forskerne indsamlet iskerner fra den sydøstlige del af Grønlands indlandsis. 

Iskernerne har de indsamlet siden 2009, og derved kan de se, hvordan strukturen i sneen ændrer sig over tid.

Blandt andet kan forskerne se et seks meter tykt islag i sneen, som på nuværende tidspunk befinder sig tre meter nede.

Netop dette islag, der blev dannet i 2009 og 2010, fungerer som en barriere for, at smeltevand kan trænge dybere ned.

Islaget bevæger sig desuden langsomt dybere ned i indlandsisen i takt med, at der årligt falder ny sne oven på.

»Lige nu er der etableret et snelag oven på islaget. Dette nye snelag har genskabt noget af indlandsisens evne til at absorbere smeltevand igen. Der skal dog ikke mere end et enkelt varmt år til, før et nyt islag bliver skabt i toppen af indlandsisen, og vi igen får betragteligt reduceret dens kapacitet til at absorbere smeltevand,« siger Jason Box.

En tredje af forskerne bag det nye studie, glaciolog Dirk van As fra GEUS, fortæller, at de aldrig før har observeret noget lignende på Grønland.

»Vi opdagede det for første gang i 2012, hvor der pludseligt blev dannet store floder af smeltevand oven på indlandsisen. Derved kunne vi se, at smeltevandet ikke trængte ned i isen, som det plejede, men i stedet løb ud i havet. Det sker på nuværende tidspunkt ikke over hele Grønland, men det kan det komme til i fremtiden, hvis klimaet bliver varmere. Det er en direkte effekt af klimaforandringerne,« siger Dirk van As.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg