København Zoos kamerafælder i den malaysiske jungle har fanget helt unikke optagelser af den sjældne fladhovedede kat.
Det er første gang i verden, at man har den slags optagelser af både voksen og unge. Desuden er det første gang, den er blevet filmet på halvøen Malaysia.
Bengt Holst, videnskabelig direktør i Zoo, er begejstret for de nye og helt enestående optagelser:
»Videoerne er helt unikke, fordi optagelserne viser, at den fladhovedede kat klatrer ganske glimrende; noget zoologer ikke troede. Det er første gang, man har sådanne optagelser,« siger Bengt Holst.
Færre leveområder truer den fladhovedede kat
Den fladhovedede kat er stærkt truet.
Bengt Holst anslår, at der kun er 2.000-2.500 eksemplarer tilbage af den vilde kat med det flade hoved, og desværre er bestanden for nedadgående.
Ifølge Bengt Holst er den største trussel mod bestanden indskrænkningen af leveområder.
»De vil gerne leve i nærheden af vand, så når man opdæmmer større områder, indskrænker man de områder, katten kan leve i,« siger han.
Desuden bliver nogle af kattene også fanget i fælder, men det er formodentlig en fejl, når det sker.
Kat ind i billedet på grund af tapir
\ Fakta
Den fladhovedede kat (Prionailurus planiceps) lever i Malaysias tætte regnskov og på Borneo. Den er på størrelse med en huskat og har mørkebrun pels. Som blot én af tre kattearter kan den ikke trække kløerne tilbage.
København Zoo har egentlig kamerafælder i Krau Wildlife Reserve i en helt andet sammenhæng, fordi de arbejder målrettet med at udforske skaberaktapirens levevis.
Som en afleder af tapirprojektet er forskerne nu gået i gang med at studere kattens adfærd. Blandt andet, hvordan den kurtiserer og dens særligt interessante fangstadfærd.
»Den fladhovedede kat er en eminent fisker. Men vi ved ikke, om den fanger fisk, fordi den er 100 procent bedst til dét, eller om den fisker, fordi den har svært ved at konkurrere med andre arter i fangst af fugle og mindre pattedyr. Vores undersøgelser viser, at den faktisk også er en ganske habil jæger på land,« siger Bengt Holst.
Han forklarer, at al adfærdsviden er god, når man arbejder med naturbevarelse. Det giver en større chance for at forstå kattens økologiske rolle, og hvilke krav den har til leveforhold.
Man ved meget lidt om den fladhovedede kat, fordi man aldrig har studeret dens adfærd og færden.
