http://www.youtube.com/watch?v=hpAMbpQ8J7g

Det er præsten/teologen som er truet. Ikke dyerne, da de har oplevet store klimaændreinger før. Det vil teologen ikke kunne overleve.

Metafysik udfør ifølge sagkundskaben forskellen fra intet – og er dermed én side af realismen/eksistentialismen! Om nogen bliver religiøse eller ej af dette afhænger af nok så mange faktorer…

Der hvor klima debatten tangerer religion er altså i de myte-fysiske fortællinger, fx klassisk om Gaia… hvor nogen faktisk tror at der er en ”guddommelig” plan for jorden og menneskeheden.

De mere seriøse religioner kan forholde sig mere realistisk til fysik/metafysik og mennesker, hvilket viser os at det oftest er direkte kontrafaktisk at udfolde sine religiøse myter som det givet vis er sket inden for klimadebatten….

Ud fra dette lille pluk lyder det som om at vi her har en endnu en Ateist som ikke helt kan skelne mellem religion og metafysik… begge dele er naturlige produkter af den menneskelige erkendelse … og ja nogen gange ender det også i inde-klimapolitik og miljøaktivisme af forskellige observanser....

.. kun være enig i de tidligere indlæg. Verden er ikke så simpel at man kan opdele dyre- og plantearter i to grupper: dem som gør nytte og dem som ikke gør. Der er næppe nogen art som ikke gør nytte for mindst en anden art, så selv om en art ikke direkte gør nogen "nytte" for os mennesker, så gør den det typisk indirekte. Hertil kommer at selv hvis vi kun kigger på arter som vi mener ingen nytte har for mennesker, så kan de sagtens på et senere tidspunkt vise sig alligevel at være værdifulde fx i forbindelse med udvikling af ny medecin eller nye materialer. Og endelig mener jeg ikke at en anden arts eksistensberettigelse står og falder med om den er til nytte for os.

Desuden er spørgsmål om etik og moral, og rigtigt og forkert ikke emner der kun kan besvares af religion. I givet fald skulle jeg som ateist jo ikke kunne afgøre hvad der er rigtigt eller forkert. Men det kan jeg i langt de fleste tilfælde let afgøre. Det kan fx ofte besvares ved simpelthen at tage udgangspunkt i at man ikke gør noget ved andre som man ikke vil have at de gør mod en selv. Jeg bør fx ikke rende rundt og slå andre ihjel for sjov, da jeg ikke selv ville bryde om at andre gjorde det samme mod mig (eller nogen som står mig nær). Og jeg ser ingen principiel grund til at "andre" kun omfatter mennesker - andre arter mener jeg også er omfattet heraf.

Ingen arter er overflødige. Alle deltager i det økologiske kredsløb, tilpadset hinandens overlevelse. Jacob Wolf har ikke forstand på biologi.

Hvis nu ham præstemanden holder sig til biblen og holder sig fra biologien, så skal nok holde mig fra gud og holde mig til biologien.
Nytteværdi, manden er idiot.

Enten er det for egen overlevelse eller også er det religiøst. Det er farligt med en forsker der kun havde to farver at lege med som lille. Kunne der ikke tænkes nuancer, at man godt kan synes noget skal overleve uden egentlig nytteværdi uden at være religiøs?

Wolf's "forskning" er uvidenskablig og useriøs promovering af religion. Påstande om at etik og moral kommer fra religioner er uunderbyggede - det er tværtimod religionerne der bygger på almen-menneskelig etik. Ateister mener også at arter bør bevares. Når Wolf skriver: "Denne ide om verden som andet og mere end summen af materie er dybest set metafysisk eller religiøs" - er det at vende tingene på hovedet. Det er tværtimod overfladisk set og ikke dybest set.

Religionsforskere har en tendens til at se religion som det vigtigste i verden. Men argumenterne er overfladiske og præget af manglende indsigt. Det er slet ikke rigtigt at der ikke kan være nytte for mennesker i at bevare arter som vi ikke, overfladisk set, direkte har værdi af. Som bekendt er organismer del af en større helhed bl.a. som led i fødekæder. De spiller altså en rolle som indirekte kan være til nytte for os, selvom vi ikke nødvendigvis er klar over hvordan. De fleste har formentlig hørt nok efter i grundskolen til at være klar over den sammenhæng.

Arter kan også vise sig at indeholde stoffer, mekanismer og systemer, vi kan bruge til at udvikle viden og teknologi indenfor en række forskningsområder. De fleste er formentlig også bekendt med dét fra diverse medier og fra undervisning.

Religiøse mennesker ser ud til at have svært ved at forholde sig til det som forskning beskæftiger sig med, nemlig dét vi ikke ved og derfor skal finde ud af. Hellere klynge sig til tyndbenede påstande end at bruge tid og kræfter på at tage den svære og tunge seriøse forsknings vej.