Irriterende insekter og vamle larver er der ikke en fornuftig grund til at bevare. Alligevel mener de fleste, at vi bør kæmpe for, at de ikke bliver udryddet.
Vores kærlighed til biodiversitet og vores hang til at bevare naturens arter kommer fra religion, skriver lektor i teologi Jakob Wolf fra Københavns Universitet i bogen Det Ubevæbnede øje – essays om fænomenologi, videnskab, økologi og teologi, som netop er udkommet.
Naturbevarelse er religiøs og universel
I hele verden kæmper mennesker for klodens truede dyre- og plantearter, men langt fra alle arter har egentlig nytteværdi, og det betyder ikke noget for menneskets overlevelse, om de bliver bevaret eller ej.
Når vi kæmper for naturens diversitet, skyldes det altså ikke frygt for, at vores liv bliver ringere, hvis truede arter dør. Vi vil bevare arter, selv om de ikke har egentlig værdi, fordi vi har en etisk tankegang, der kommer fra religioner, mener Jakob Wolf i følge en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Klimadebatten er altså forankret i en religiøs etik, der går på tværs af kulturer og religioner:
»Nogle vil hævde, at den moderne klimadebat har rod i menneskets ønske om egen overlevelse. Men i forhold til spørgsmålet om artsdiversitet er det argument helt utilstrækkeligt,« siger Jakob Wolf i pressemeddelelsen.
»En orkide fra Cayman-øerne, en blåsort fasanart fra Vietnam eller java-næsehornet har ingen betydning for verdensøkonomien eller det globale økosystem. Når vi alligevel bliver påvirket følelsesmæssigt af beskrivelsen af arternes kamp for overlevelse, skyldes det en ærefrygt for livet, som har rod i en opfattelse af verden som skaberværk og livet som helligt og ukrænkeligt,« fortsætter han.
International rapport baseret på religion
Det moderne menneskes natursyn og debatten om klima og bæredygtighed er i stor udstrækning baseret på en naturvidenskabelig tilgang til verden. Men overalt i den samme debat er der tegn på en etisk og følelsesmæssig tilgang til naturen. Eksempelvis når dokumentarfilm om issvind på polerne appellerer til følelserne ved at vise hvordan den smeltende is gør det vanskeligere for isbjørnen at finde føde til sine unger.
Det religiøst betingede natursyn kommer også til udtryk i International Union for Conservation og Natures (IUNC) rapport Priceless or Worthless fra september 2012. Rapporten beskriver verdens 100 mest udrydningstruede dyre- og plantearter og argumenterer for menneskers pligt til at sikre arterne, selvom disse ikke har nogen nytteværdi.
»Ønsket om at sikre dyre- og plantearter, som vi ikke direkte har brug for, er et aspekt ved den moderne klimadebat, som er funderet i en religiøs etik,« siger Jakob Wolf.
I indledningen til IUNC-rapporten fremhæver professor Jonathan Bailie fra Oxford University, at arterne er unyttige for os og ikke gør andet end at repræsentere værdien ved at være til. Jonathan Bailie betegner denne værdi som ‘Existence Value’.
Natur og dyrearter er værdifulde i sig selv
Idéen om, at naturen og dyrearterne er værdifulde i sig selv, er ifølge Jakob Wolf et eksempel på en etisk tilgang til naturen, som adskiller sig grundlæggende fra den naturvidenskabelige:
»Naturvidenskaben beskriver, hvordan verden er, men den angiver ikke noget om, hvordan tingene bør være. Ideen om en existence value er i høj grad udtryk for en opfattelse, som angiver en bestemt måde at handle på – en pligt til at tage vare på de truede arters eksistens.«
»Hvor det naturvidenskabelig syn på naturen ser blomsten i haven og ser fotosyntesen, så ser vi med det etiske syn på verden et uerstatteligt kunstværk, som kalder på vores beundring og respekt. Denne ide om verden som andet og mere end summen af materie er dybest set metafysisk eller religiøs,« forklarer Jakob Wolf i pressemeddelelsen.
Bogen “Det ubevæbnede øje – essays om fænomenologi, videnskab, økologi og teologi” udkommer i dag på forlaget Anis.
