Sjældent velbevarede mumier tog Arktis’ ældste inuit-dragter med sig i graven

Året er 1972. To jægere har netop gjort et helt særligt fund i Nordvestgrønland. De har opdaget to stendækkede grave, som i alt gemmer på otte mumificerede lig. Klipperne har i mange år beskyttet mumierne mod regn, sne og sol, og de arktiske vejrforhold har sørget for en naturlig mumificering. En kulstof-14 datering skal senere afsløre, at mumierne er omkring 500 år gamle.

Fundet af de velbevarede mumier er i sig selv opsigtsvækkende, men også mumiernes gravskatte er værd at bemærke. Med sig i gravene har de forskellige stykker tøj, som senere skal blive kendt som den arktiske verdens ældst kendte inuit-dragter.

Mumie-dragterne er udelukkende lavet af skind og pels og er ikke pyntet med perler eller flotte, farverige mønstre, som den grønlandske nationaldragt er i dag. Ikke desto mindre har mumie-dragterne sparket gang i traditionen med nationaldragten, som vi kender den i dag, fortæller Aviâja Rosing Jakobsen, som har forsket i nationaldragtens rejse fra hverdagstøj til festtøj ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

Datidens inuit syede med nåle af fugleknogler

Selvom mumie-dragterne er syet omkring år 1475, var datidens inuit dygtige håndværkere. Det var vigtigt, at dragterne var designet til bevægelse og det arktiske klima, og det krævede kendskab til syning og materialer.

»Al fugten fra kroppen skulle kunne ventileres ud, så kroppen ikke blev kold af at være våd. Når det er ekstremt koldt og mange minusgrader er det vigtigt, at huden kan ånde gennem tøjet. Ellers dør man af kulde,« siger Aviâja Rosing Jakobsen, der arbejder som museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

»Dragterne er lavet i flere lag. Der er fugleskindspelse, hvor fjerene vender indad mod kroppen, og der er sælskindsanorak, hvor hårene vender indad mod kroppen. Det er datidens fleece-anorakker. De kunne finde ud af, hvilke dele af sælskindet, som er bedst til at bruge hvor. De har kunnet lave et mønster, så det på en og samme tid var funktionelt og smukt at se på. Det er helt fantastisk, når man ved, at de helt sikkert har brugt fugleknogler som nåle,« siger Aviâja Rosing Jakobsen.

Inspiration fra Europa præger nationaldragten

På mumiernes tid var skinddragterne grønlændernes hverdagstøj, men sådan er det ikke i dag. Det vides ikke præcis, hvornår de gamle skinddragter ophørte med at være hverdagstøj, men da Den Kongelige Grønlandske Handel, hvis opgave var at forsyne det grønlandske folk med dagligvarer, blev indført i 1774, fandt europæiske varer som stof og perler vej til Grønland.

I stedet for udelukkende at bestå af skind, begyndte tøjet at indeholde stof, og europæiske tendenser rodfæstede sig i den grønlandske dragt. Så småt begyndte den grønlandske nationaldragt at tage form.

»Der har været nogle foregangskvinder, som er blevet inspireret af den europæiske tøjstil og kultur. De har været hjemme hos de danske kvinder, og de har derfor kunnet følge med i deres kniplinger, broderier og mamelukker. Man kan se en kobling til det via blonderne og broderierne i nationaldragten,« siger Aviâja Rosing Jakobsen, som fortæller, at også kristendommen kom til at præge den grønlandske nationaldragt.

Grønlænderne havde brug for en pæn klædedragt, som de kunne iføre sig, når de gik i kirke.

»Folk lod sig inspirere af de tekster, de hørte i kirken. De fortalte, at man skal komme i kirke i ordentligt tøj, og at man skal være soigneret. Man frygtede ikke at blive behandlet godt af Gud, hvis man ikke opførte sig ordentligt eller tog pænt tøj på i kirke,« siger Aviâja Rosing Jakobsen.

Nationaldragten markerer identitet

Som en sidste gestus fik inuit-mumierne flere forskellige beklædningsgenstande med sig i graven. I dag har den mere moderne grønlandske dragt endnu – omend en anden – betydning.

Nationaldragten bruges primært til særlige begivenheder som nationaldagen, dåbsdage, konfirmationer, dimissioner og bryllupper, men dragten markerer også identitet, fortæller Aviâja Rosing Jakobsen.

»Med dragten vil man gerne markere, at man er stolt af at være grønlænder. Det er ens identitet. Man vil gerne vise, at man er stolt af at være den, man er, og at man viderefører en tradition, som ens forfædre startede på, og som man gerne vil bibeholde,« siger hun.

Du kan selv kigge nærmere på de forskellige Grønlandsdragter i det digitale arkiv her.

Fire af mumierne er udstillet på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. Det er tre kvinder og et spædbarn på omkring seks måneder. Man ved ikke, hvorfor de er døde, men de var alle begravet i de stengrave, som blev opdaget i 1972. (Foto: Kirstine Jacobsen)

Mumierne er dateret til omkring år 1475. Med sig i gravene havde de forskellige stykker tøj, som er kendt for at være de ældst kendte inuit-dragt. Mumiernes dragter består af rent skind fra sæl, rensdyr og fugleskind. (Foto: Kirstine Jacobsen)

»Man kan se, at folk, som levede dengang, havde en anden religion end den, vi har i dag. Den gik ud på at alting havde en ånd. Derfor har man brugt det meste af skindets eget snit og mønster. Den lange snip har også den funktion, at den holder dragten nede,« siger Aviâja Rosing Jakobsen. (Foto: Kirstine Jacobsen)

På indersiden af en af dragterne fra gravene kan man se en amulet. Amuletten beskyttede mod ondskab, og den virkede kun, hvis den sad indvendigt i dragten, så andre ikke kunne se den. (Foto: Kirstine Jacobsen)

Datidens fleeceanorak, som Aviâja Rosing Jakobsen kalder den. Grønlænderne vendte fuglefjerene ind mod kroppen for at isolere. (Foto: Kirstine Jacobsen)

I dag ser dragterne noget anderledes ud. Der eksisterer et hav af forskellige varianter, men det er ikke helt ligegyldigt hvilken dragt, man iklæder sig. Dragterne tilhører nemlig forskellige regioner i Grønland. (Foto: Kirstine Jacobsen)

De to forreste dragter er vestgrønlandske. Der findes mange varianter af den vestgrønlandske dragt. Den lyse til venstre er til en ung person, mens den mørkerøde farve på dragten til højre signalerer, at dragten er til en ældre kvinde. (Foto: Kirstine Jacobsen)

Den østgrønlandske dragt har bevaret lidt af snippen fra de traditionelle dragter. Her ses en i børnestørrelse. (Foto: Kirstine Jacobsen)

Dragten fra Thule er pga. Thules kolde klima varmere end den øst- og vestgrønlandske dragt. Thule-dragten har lange, hvide kamikker med bjørneskind som kantning. De har ræveskindsbukser i stedet for sælskindsbukser og en anorak af stof. (Foto: Kirstine Jacobsen)

1 / 9