Superhelte skal hjælpe topforskere

Hvad har den fiktive X-Men-superskurk Magneto, tyske museer og YouTube-videoer med hinanden at gøre?

Svaret er, at de alle skal hjælpe forskere med at leve op til deres demokratiske ansvar.

Og hvis koblingen ikke står helt klart efter at have læst denne artikelindledning, så vil den gøre det efter den store forskningskonference Euroscience Open Forum 2014 i København, som starter i morgen søndag 22. juni 2014, hvor forskere fra hele verden samles for at diskutere videnskabens store spørgsmål. Eller efter at have læst denne artikel.

NB. Sideløbende med konferencen foregår den gratis videnskabsfestival Science in the City, som er gratis og åben for alle, og allerede nu er i fuld gang. Her er masser af sjove og familievenlige aktiviteter at kaste sig over, hvis du mangler inspiration til weekenden!

Et af de store spørgsmål på konferencen er nemlig videnskabens rolle i demokratiet, hvor forskere vil afholde 14 diskussioner under overskriften 'Science, Democracy & Citizenship'.

For når demokratiet ofte er afhængig af viden, og forskningen ofte er afhængig af bevillinger fra det offentlige, hvilket ansvar har forskere så for at kommunikere med omverdenen?

»Når vi bruger skatteborgernes penge, så har skatteborgerne også en ret til at vide, hvad der foregår, og forskningen skal forklares på en forståelig måde til alle, der er interesserede,« siger Markus Lackinger, der skal tale i en af de 14 diskussioner. Han er seniorforsker på Deutsches Museum & Technical University Munich i Tyskland og er leder af museets nanoteknologi-laboratorium.

»Et andet aspekt, som er mere relateret til nanoteknologi, er, at det er vigtig at komme med korrekt information. Der er mange nano-produkter, man kan købe i almindelige forretninger. Da teknologien lige var kommet frem, var folk meget interesserede på grund af de muligheder, forskere og massemedierne fremhævede, men folk er begyndt at forstå, at vi stadig ikke ved, hvor farligt det er for mennesker og miljøet. Så folk er begyndt at se nano-teknologi mere kritisk, hvilket er en god ting, for man bør altid være lidt kritisk over for ny teknologi,« siger Markus Lackinger.

Blander museum og forskning

Som forsker på et museum har Markus Lackinger en interessant dobbeltrolle. Samtidig med at han forsker i molekulære overflader, som er ét atom tykt, har han samtidig museet til rådighed til at formidle forskningen.

Deutsches Museum i München har blandt andet en udstilling om nano-teknologi.

»I USA er det meget almindeligt, at natur- og videnskabmuseer også forsker, og vi er begyndt også at forske naturvidenskabeligt for nyligt. Ud over udstillingen har vi et laboratorium, som ikke er åbent for offentligheden, hvor vi foretager original forskning i en niché inden for nano-teknologi. Vi har ph.d.-studerende, som tager en naturvidenskabelig ph.d., men som også holder offentlige foredrag. Jeg mener, det er meget interessant, at man også skal gøre sin forskning spændende for et ikke-videnskabeligt publikum,« siger Markus Lackinger.

Hvem slår hårdest – Superman eller Hulk?

Atila Iamarino er enig i, at forskere har en forpligtelse til at gøre deres forskning spændende. Han er brasiliansk biolog, blogger, postdoctoral fellow på Yale University, og så skal han tale på Euroscience Open Forum 2014 om sit projekt Nerdologia.

Nerdologia er en kanal på YouTube, der forklarer videnskab til børn og unge på portugisisk – og når Atila Iamarino lægger en video op, kan der komme mere end en halv million seere.

»Vi vil gerne vise, at videnskab kan være en måde at forstå verden på,« siger Atila Iamarino. Selv forsker han i HIV, men han begrænser sig langt fra til sit eget felt.

»Vi kan tale om, hvilken superhelt der har det hårdeste slag – Superman eller Hulk? [På portugisisk, red.] Så kan vi tale om fysik, og hvad der sker, når superhelte begynder at bevæge sig med nær lysets hastighed. Jeg elsker det, for folk er meget overraskede over svarene, og vi har mere end en halv million seere, der ikke opdager, at de samtidig lærer om fysik,« siger Atila Iamarino.

Vi lever i en videnskabelig verden

I en anden populær YouTube-video tager Atila Iamarino Marvel-superskurken Magnetos (fra X-Men-tegneserierne) magnetiske superkræfter op [på portugisisk, red.].

»Det er meget sjovt at lave en video eller to, hvor man siger, at Superman ikke kan flyve på den måde han gør, men det ødelægger samtidig det, folk tror på, og så bliver de frustrerede. Jeg holder særligt af videoen om Magneto, fordi vi kan gøre det modsatte. Der kan vi forklare, at hvis Magneto forstod fysik, ville han have mange flere interessante superkræfter,« siger Atila Iamarino.

Men bag de tilsyneladende sjove YouTube-indslag har Atila Iamarino en alvorlig pointe på videnskabens vegne.

Hvis folk forstår videnskab kan deres liv forbedres på stort set alle områder: Deres forståelse af deres helbred, deres liv og af verden. Vi lever i en videnskabelig og teknologisk verden, der er meget nemmere for folk, der forstår den.

Atila Iamarino, biolog, postdoc.

»Særligt i Brasilien har folk en meget dårlig uddannelsesbaggrund, og det betyder, at myter let opstår. Folk misforstår, hvordan deres helbred fungerer eller køber produkter, der ikke virker, som producenten påstår. Hvis folk forstår videnskab kan deres liv forbedres på stort set alle områder: Deres forståelse af deres helbred, deres liv og af verden. Vi lever i en videnskabelig og teknologisk verden, der er meget nemmere for folk, der forstår den,« siger Atila Iamarino.

Sygdomsforskning skal formidles præcist

På European Molecular Biology Laboratory i Hamburg tager Isabelle Kling videnskabsformidlingen lige så seriøst, men må samtidig formidle mere alvorligt end med YouTube-videoer om superhelte. Hun er kommunikationsmedarbejder og skal på ESOF2014-konferencen tale om udfordringen ved videnskabsformidling.

Som formidler af viden om forskning i sygdomme arbejder hun i dagligdagen med en anden af videnskabsformidlingens udfordringer.

»Det, jeg synes, er mest udfordrende, er at give modtageren en realistisk forestilling om, hvad de kan forvente, at forskningsresultaterne fører til. Det handler om sygdomme, og vi vil ikke oversælge nyheder, for det vil give folk et falsk håb,« siger Isabelle Kling.

Men samtidig med at den ekstremt præcise formidling af sundhedsforskning udgør den ene yderpol, hvor YouTube-videoer om superhelte udgør den anden, er Isabelle Kling også fortaler for at peppe formidlingen op.

Isabelle Kling har hele sin karriere arbejdet med forskningsformidling og mener, at en af de store udfordringer er at få forskere til at se mulighederne for at nå målgruppen.

»Nogle er helt naturligt gode kommunikatører, men de fleste forskere er ikke. De har brug for træning og motivation. Nogle tror ikke, at folk vil være interesserede i, hvad de forsker i og kan måske ikke se værdien i at stå foran et publikum. Det første skridt kan være svært, men når først de er i gang, bliver de fleste revet med og glade for det,« siger Isabelle Kling.

Isabelle Kling vil ligesom Atila Iamarino og Markus Lackinger formidle deres budskaber på ESOF2014-konferencen. Du kan læse mere om dem og om de øvrige diskussioner om forskning og demokrati på www.esof2014.org.

Desuden kan du blive klogere på sammenhængen mellem demokrati og videnskab ved at dykke ned i vores artikelsamling om emnet.