Fundet af et 2,8 millioner år gammelt fossil af en menneskelig forfader i Etiopiens knastørre Afar-region slår et internationalt forskerholds tidligere rekord for vores slægt, Homo, med en halv million år.
Fundet giver for første gang forskerne et direkte indblik i vores forfædre ved menneskelinjens oprindelse, der i årtier har været frustrerende gådefuld.
Der er tale om en kæbe med fem letgenkendelige menneskelige tænder fra et oprejst væsen, som gnaskede kød, rødder og frugt i sig. Mennesket brugte formentlig primitive stenredskaber i et område, der dengang var en grøn og indbydende savanne vekslende med skyggefulde træer.
'Overgangs-arten' fra abe til menneske endelig fundet
Fundet er netop offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Science, og i et parallelt studie i det lige så højt ansete tidsskrift Nature vælter andre forskere billedet af et ikonisk fossil, Homo Habilis - Handy Man eller på dansk Det duelige menneske - af pinden som den tidligste forfader til mennesket.
Med en digital rekonstruktion viser de blandt andet, at Homo Habilis' hjerne var langt større, og dermed ikke så primitiv, som først antaget.
»Tilsammen gør de to studier billedet af vores tidlige evolution meget klarere,« siger professor Fred Spoor ved University College London. Han har stået i spidsen for analysen af Homo Habilis-fossilet.
Den 2,8 millioner år gamle kæbe repræsenterer en hidtil ukendt menneskeart, der passende kan ses som en form for 'overgangs-art' fra de tidligere abemennesker og til de senere menneskearter som Homo Habilis og Homo Erectus.
»Det står nu meget klart, at vores linje har sin begyndelse ved Australopthecus afarensis,« siger Fred Spoor.
Ved Aarhus Universitet er professor i evolutionsstudier Peter C. Kjærgaard meget glad.
»Det er et fantastisk fund, og der er grund til stor begejstring. Vi får nu åbnet for en vanvittigt spændende periode, hvor det gennem de sidste 20 år har været vanskeligt at finde vej. Nu begynder tingene at falde mere på plads,« siger Peter C. Kjærgaard.
Spørgsmål om menneskets oprindelse lider under frustrerende fund
Spørgsmålet om menneskets oprindelse er et af de mest fængende i antropologien. Men også et spørgsmål, der lider under en frustrerende mangel på fossiler fra de tidligste medlemmer af vores slægt.
I den kritiske periode, der ligger for mellem to og tre millioner år siden, hvor alt peger på, at vores linje opstod, kan alle knoglelevn fra Homo samles i en enkelt skotøjsæske.
Et af de vigtigste og mest centrale fund blev offentliggjort for 50 år siden i april 1964 af det berømte palæoantropolog-ægtepar Mary og Louis Leakey.
Siden 1930'erne havde de jagtet vores oprindelse i det uvejsomme Østafrika, hvor Louis Leakey fulgte en logik om, at de tidligste mennesker måtte findes i Olduvaikløften i det nuværende Tanzania, fordi de mest primitive stenredskaber var fundet her.
På det tidspunkt mente de fleste forskere ellers, at Darwin tog fejl, og at vores vugge lå i Asien.
I 1964 annoncerede Leakey'erne det fund, de havde drømt om: redskabsmageren. Et 1,8 millioner år gammelt kranium og en hånd.
De døbte det Homo Habilis og postulerede, at der fandtes en direkte linje fra denne menneskeart og frem til det moderne menneske.
I de seneste 50 år er flere fund tilskrevet at tilhøre det cirka 150 centimeter høje oprejste væsen. Det gælder også det ældste eksemplar på vores slægtslinje: En 2,3 millioner år gammel overkæbe fra Etiopien.
CT-skanning samler fossilet digitalt
Men i alle årene siden har fundet været stærkt omdiskuteret, fordi Leakey'ernes oprindelige fund var knækket og knust, så man ikke kunne vide sig sikker på dets sande, oprindelige form.
Det råder Fred Spoor og hans kolleger nu bod på med en moderne avanceret røntgen-teknologi kaldet CT-skanning, som mange kender fra hospitalerne.
Med teknikken kan man bruge røntgen til at 'skære' fossilet op i ultratynde skiver og derefter samle det hele igen på en computer.
Med hele kraniet digitaliseret har Spoor kunnet 'befri' de enkelte knækkede knoglestumper fra den forstenede samling og sætte det sammen påny langs de oprindelige brudlinjer. Lidt ligesom brikkerne i et puslespil.
»Det lyder lettere, end det er, men det tog adskillige ugers arbejde, hvor jeg manuelt skulle identificere hver bid,« siger Fred Spoor.
Primitiv kæbe, men højtavanceret hjerne
Da det nysamlede portræt af Homo Habilis endelig stod færdigt, er det næsten som om, det griner af 50 års forskning, for det har nogle helt uventede træk.
Kæben er meget mere primitiv end ventet, og ligner mere at den tilhører chimpanser og australopithecinerne end de senere mennesker.
Omvendt er hjernen moderne og cirka trekvart liter stor (helt præcist 729-824 milliliter), hvilket er mindst halvanden deciliter større end det hidtil højeste bud.
Man har indtil nu vurderet, at den var på niveau med abemenneskenes hjerner, men den er faktisk ligeså stor som andre Homo-fossiler som eksempelvis de ældste Homo Erectus, der normalt anses som ret avancerede.
Hjernen er i virkeligheden alt for stor for vores tidligste forfædre, og det peger på, at der må findes en ældre, hidtil ukendt, forfader tættere på australopithecinerne.
Jagten på en ældre fælles forfader gik igang
Det bekræftes, da forskerne sammenligner det nye Homo Habilis med den 2,3 millioner år gamle 'rekordholder' fra Etiopien kaldet AL666.
Det er en overkæbe, hvor Leakeys Homo Habilis er underkæbe, men fordi overkæben naturligt vil passe ned i underkæbe, kan forskerne sammenligne de to.
Sammenligningen afslører uventet, at AL666's kæbe langt fra er så primitiv som Homo Habilis.
Den ligner faktisk snarere de senere Homo Erectus.
Det er meget afgørende, for det peger på, at Homo Habilis, i stedet for at være forfader til Homo Erectus, i stedet har delt landskabet med arten og en anden berømt art kaldet Homo Rudolfensis.
Alle tre arter har haft omtrent samme størrelse hjerne, og Fred Spoor foreslår, at Homo Habilis og Homo Erectus er splittet ud fra en ældre ukendt linje. Imens stammer Homo Rudolfensis muligvis fra Homo Habilis.
Så kunne jagten på den skjulte forfader ellers begynde, men den var ovre, næsten inden den begyndte.
Det er nemlig her, den nye 2,8 millioner år gamle kæbe dukker op i historien.
Din kæbe passer ikke til min
Fred Spoor tog nemlig sine resultater med til en af de oprindelige forskere bag AL666, professor William H. Kimbel, direktør ved Institutet of Human Origins, Arizona State University, USA.
»Jeg viste ham vores analyse og sagde, at hans overkæbe ikke passer til underkæben,« siger Fred Spoor.
Så kunne man jo tro, at en skyttegravskrig var indledt, men i stedet nikkede Kimbel, som om det ikke overraskede og fortalte, at de lige havde fundet en 2,8 millioner år gammel underkæbe af Homo, som var endnu mere primitiv.
»Jeg kunne næsten ikke tro det. Det kom næsten som på bestilling. Derefter holdt vi kontakt og sørgede for at koordinere offentliggørelsen af vores to studier,« siger Fred Spoor.
En oplagt overgangsart med træk, der ligner
Den nye kæbe er fundet i et område kaldet Ledi-Geraru, få kilometer fra hvor menneskeaben Lucy blev fundet.
Den er med en alder på 2,8 millioner år oplagt som forfader til Homo Habilis i Tanzania og andre tidlige fossiler af Homo fra Kenya og Etiopien.
Samtidig skiller kun 200.000 år kæben fra et andet fund, der repræsenterer den yngste af Lucy's menneskeabe-art.
Dermed bliver den en helt oplagt overgangsart mellem Australopithecus Afarensis og Homo Habilis.
Fundet er en venstre underkæbe, hvor rester af kroner og rødder fra hjørnetand til visdomstand er bevaret.
Fuldstændig, som man ville forvente af en overgangsart, er der træk, som minder om Australopithecus Afarensis. Det gælder selve kæbebenets form.
»Med fundet vokser nysgerrigheden også«
Samtidig er der også en del træk, der afviger fra Lucy's art og er mere moderne. Eksempelvis at kindtænderne er slanke, og at tænderne i tandrækken ikke varierer ret meget i størrelse.
Det vigtige er, at alle de steder, hvor kæben og tænderne afviger fra Australopithecus Afarensis, peger de frem mod Homo og ikke tilbage mod en anden art Australopithecin.
»Det er et fremragende eksempel på et overgangsfossil i en afgørende periode af menneskets udviklingshistorie. Ledi-kæben hjælper med at indsnævre det evolutionære spænd mellem Australopithecus og den tidlige Homo,« siger William H. Kimbel i en pressemeddelelse.
Dermed understreger kæben også Australopithecus Afarensis og Lucy, hvis fund netop har fejret 40 års jubilæum, som den mest oplagte kilde hvorfra vores linje er udsprunget.
Forskerne har indtil videre ikke nok materiale til at navngive kæben som en selvstændig art og kalder den blot 'tidlig Homo af ubestemt art', men de håber nu at finde flere, mere komplette, individer.
»Man kan godt lyde lidt forkælet oven på dette, når man gerne vil have flere fossiler. Men med fundet vokser nysgerrigheden også. Hvordan så skeletterne eksempelvis ud for 2,8 millioner år siden?« spørger Peter Kjærgaard.
Menneskets vugge
Med fundet flyttes rekorden for det ældste fossil af vores linje 500.000 år tilbage i tiden til et tidspunkt, der må være meget tæt på selve menneskehedens vugge.
Forskerne peger på, at globale klimaforandringer i perioden for 2,8 millioner år siden udtørrede landskabet i Afrika og meget vel kan have været kimen til, at nye arter vandt frem, og vores linje slog rod og spirede.
»Det er fantastisk spændende at få et glimt af den allertidligste fase i vores linjes evolution,« siger en af forskerne bag fundet, Brian A. Villmoare ved University of Nevada, USA i en pressemeddelelse.
Vi aner konturerne af det første menneske, og nu kan forskerne ligesom Leakey, der fulgte i sporet på de primitive stenredskaber til vores afrikanske rødder, følge Ledi-Geraru-kæben.
Fundet skal hjælpe os til at forstå kræfterne bag vores oprindelse og måske finde flere, mere fuldendte, fossiler, så vi omsider kan stå ansigt til ansigt med vores tidligste formoder - og ikke bare hendes smil.
