Protestantismen har gjort os skrupforvirrede
Den protestantiske kristendom er skyld i, at mange mennesker er i tvivl om, hvem de er. Det afslører en dansk afhandling, som undersøger de eksistentielle konsekvenser af den protestantiske tradition.

Mange moderne danskere ønsker at finde ud af, hvem de selv er. Deres forvirring skyldes den kristne protestantisme, der har sat danskerne fri fra religiøse krav - og dermed givet os forvirrende meget frihed. Men faktisk har protestantismen også et svar på, hvad vi bør gøre i stedet for at søge efter os selv. (Foto: Colourbox)

Hanne går til coach hver mandag og torsdag. Coachen stiller spørgsmål, som får Hanne til at tænke grundigt over, hvem hun i virkeligheden er – for hun vil gerne kende sig selv.

Reformation

Læs mere om om reformationen på Videnskab.dk’s tema-site om 'Reformationen'.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om reformationen, Martin Luther og den evangelisk-lutherske kirke. 

Hanne betragter ikke sig selv som kristen. Derfor er det aldrig faldet hende ind, at kristendommen faktisk er skyld i, at hun har svært ved at finde ud af, hvem hun er.

Skal man tro en ny ph.d.-afhandling, har den protestantiske kristendom opløst så mange af tidligere tiders faste rammer, at vi i dag står skrupforvirrede tilbage, fordi vi har så få regler i vores liv.

Vi er kommet mere og mere i tvivl om, hvem vi er.

»Det lyder alt sammen meget trist. Men det gode er omvendt, at den protestantiske tradition også fortæller os noget om, hvad vi skal gøre i stedet for at søge efter, hvem vi er. Vi skal i stedet ville vores liv med andre mennesker,« fortæller ph.d. i filosofi ved Aarhus Universitet Matias Møl Dalsgaard, der har udgivet sin afhandling ’Det protestantiske selv’.

Lutherske protestanter er fri for religiøse krav

Igennem århundreder har den luthersk-protestantiske kristendom i Nordeuropa og USA lært vores forfædre, at de intet kan gøre for, at Gud skal synes bedre om dem. Hverken gode gerninger eller penge til kirken har betydning i Guds øjne.

»Det betyder, at livet faktisk kan være godt for protestanter – sådan som det der. Livet behøver ikke at se ud på nogen bestemt ’religiøs’ måde for at mennesket kan stå sig godt med Gud,« fortæller Matias Møl Dalsgaard.

Protestanter er altså fri fra forpligtelser mod Gud. De skal ikke leve op til snærende regler. Til gengæld har de fået en temmelig tåget opgave.

»Opgaven bliver, at protestanter skal ville deres almindelige liv sammen med andre mennesker. Det er en hård opgave at tage på sig, for protestanterne får ikke at vide, hvordan det konkret skal gøres,« fortæller Matias Møl Dalsgaard.

’Protestantiske’ lande har en frihedskultur

Fakta

I dag har vi moderne mennesker så meget frihed, at det ligefrem kan blive et problem for os. Vi kommer i tvivl om, hvilke valg vi skal træffe – og hvem vi selv er. Nogle går derfor til coach for at finde svar på tilværelsens store spørgsmål.

»Mennesker går i dag til coach og psykologer og deltager i spirituel selvudvikling, fordi de ikke ved, hvem de er. Den protestantiske tradition har bidraget til at skabe den situation,« siger Matias Møl Dalsgaard.

Hvis protestantismes budskab var blevet fulgt helt til dørs af danskerne, var det problem sandsynligvis ikke opstået.

»For samtidig siger protestantismen, at vores opgave faktisk slet ikke er at finde ud af, hvem vi er. Opgaven er i stedet, at vi skal ville vores sit liv sammen med andre,« siger Matias Møl Dalsgaard.

Protestantiske kristne har igennem historien forsøgt at forvalte deres frihed bedst muligt. Det evige forsøg er gledet ind i kulturen i de lande, som har tilhørt den protestantiske tradition. Også selvom kristendommen efterhånden er gledet i baggrunden.

I lande som Danmark, Sverige, England og Tyskland har friheden betydet, at borgerne for omkring 500 år siden begyndte at blive det, man kalder ’moderne’. Det skete slag i slag efter reformationerne i de Nordeuropæiske lande i første halvdel af 1500-tallet.

’Moderne’ har i den her forbindelse ikke noget med smart tøj at gøre. Det betyder derimod, at mennesker føler sig mere fri, og at de kan træffe beslutninger selv, uden at andre kommer og slår dem oven i hovedet.

»Man kan faktisk gå så langt som til at sige, at den protestantiske tradition presser religionen ud. Det kan man, fordi protestantismen afviser, at der findes noget helligt her på jorden,« siger Matias Møl Dalsgaard.

Søren Kirkegaard er et godt protestantisk eksempel

Bogen ’Det protestantiske selv’ undersøger, hvordan den protestantiske tradition ser på det at være menneske – og hvad vi som mennesker bør gøre for at leve rigtigt.

I den forbindelse har Matias Møl Dalsgaard analyseret en masse af de mest berømte kristne tekster. Men den vigtigste forfatter i hele projektet er den danske filosof Søren Kirkegaard.

»Søren Kirkegaard er nok den skarpeste eksistentielle analytiker indenfor den luthersk-protestantiske tradition. Han er den, der bedst fremstiller de eksistentielle udfordringer, konflikter og muligheder. Derfor bruger jeg ham som udgangspunkt,« fortæller Matias Møl Dalsgaard.

Du skal ikke kende dig selv

Søren Kirkegaard beskriver den situation, vi i dag står i som moderne mennesker. I bogen ’Enten – Eller’ optræder en mand, som Kirkegaard kalder ’æstetikeren’. Det er en mand, som ikke kan finde ud af at ’vælge sig selv’.

»Kirkegaard kritiserer æstetikeren for, at han ikke vælger sig selv. Tværtimod undgår han sig selv ved hele tiden at spille en masse roller.«

Den danske filosof <b>Søren Kirkegaard</b> (1813-1855) tænkte meget over menneskets eksistens. Da han levede og filosoferede, havde landet allerede været påvirket af protestantiske tanker i århundreder. (Tegning: Niels Christian Kierkegaard)

»Men selvom man altså skal ’vælge sig selv’, ligger det ikke fast, hvad man skal vælge. For du kan ikke finde en kerne, der er dig selv.«

»Oraklet i Delfi – som fandtes i det antikke Grækenland – sagde ’kend dig selv’. Men Kierkegaard siger ’vælg dig selv’ – det er handlingsorienteret. Du skal aktivt være den, du er, der hvor du er – og ikke tænke så meget over, hvem du er. Det er en opgave, der er skænket os af Gud,« siger Matias Møl Dalsgaard.

 

Ikke mærkeligt, hvis du bliver forvirret

Det er ikke så mærkeligt, hvis man bliver forvirret af at ville forstå Søren Kirkegaards pointe. Der er nemlig noget meget paradoksalt i, at du på den ene side skal være det, du er. Men på den anden side kommer du aldrig til at vide 100 procent, hvem du er.

Netop dét paradoks kendetegner det moderne menneske.

»Der er noget sammensat i det, at være menneske:

 

  • Du er både noget bestemt – noget endeligt – som er dig og dit liv. Og det kan du ikke løbe fra.
     
  • Men det, du er, ligger ikke fast en gang for alle – der er en åbning,« siger Matias Møl Dalsgaard.

Som moderne arvinger til den protestantiske tradition, må vi lære at leve med det paradoks.

»At gå til coach handler om at få hjælp til at fortælle en historie, som giver mening for dig. Du får så at sige hjælp til at lave et sammenhængende CV, som du kan være stolt af at vise til andre.«

»Men den protestantiske tradition siger, at opgaven ikke er at kende sig selv. Den er derimod at ville sig selv – ville sit liv sammen med andre,« siger Matias Møl Dalsgaard.

Bogen ’Det protestantiske selv – Kravet om autenticitet i Kirkegaards tænkning’ er udkommet på forlaget Anis.

 

Luther skabte problemet

Munken Martin Luther (1483-1546) gjorde i starten af 1500-tallet oprør mod den katolske kirke. Et opgør, der førte til, at mange Nordeuropæiske lande blev protestantisk-kristne i stedet for katolske.

Luther mente, at den katolske kirke ikke længere tog sig af, hvad der stod i Biblen. I stedet gik den katolske kirke op i at kradse penge ind fra folk, som på den måde kunne købe sig fri fra Helvedes pinsler – det man kaldte ’aflad’.

Det mente Luther var helt forkert. Han mente, at mennesker ikke skal leve op til en masse religiøse regler – og derfor heller ikke betale aflad til kirken. Gud er ligeglad med penge.

Hvad der i virkeligheden gælder, er det enkelte kristne menneskes forhold til dets medmennesker og Gud.

»Du skal som protestant finde Guds vilje, men du ved ikke, hvad den er. Alligevel må du tage den på dig. Det går hen og bliver et eksistentielt problem,« siger Matias Møl Dalsgaard.