Det er ikke længere en våd hippiedrøm. Nobelprisvinderen i økonomi taler om det. Tesla-bossen Elon Musk taler om det.
Nu begynder norske forskere også at spørge, om ikke det ville være en god idé at give alle borger en lille sjat penge, uden at de behøver at gøre noget som helst for dem.
Hovedårsagen er, at robotterne kommer. Forskerne mener, at halvdelen af nutidens arbejdspladser kan erstattes af teknologi inden for 20 år.
»Hvem skal egentlig betale løn til store dele af verdens befolkning, hvis alle stillingerne bliver overtaget af robotter?«
Spørgsmålet, som Elon Musk stillede i forbindelse med et interview for nylig, indtog en central plads, da norske socialforskere mødtes ved Trygdeforskningsseminaret 2016 (et socialsikringsforskningsseminar arrangeret af Høgskolen i Oslo og Akershus, red.)
Finland afprøver borgerløn
I Finland gør de mere end bare at snakke om det.
Fra 2017 er landet det første i Norden, som afprøver borgerlønnen, der kan blive vejen til en universel minimumsindkomst.
Hvis partierne i Rigsdagen siger ja, hvilket de sandsynligvis gør, bliver et pilotprojekt igangsat næste år.
Efter to år bliver eksperimentet evalueret. Den finske regering skal derefter beslutte, om man vil gå videre og gøre det til en permanent ordning.
\ Læs mere
Vanskelig proces i Finland
Olli Kangas er professor og forskningsdirektør for det finske regeringskontor Kela.
Han har interesseret sig for borgerløn i mange år, og han har travlt for tiden. Fra 1. januar kommer han til at spille en central rolle i arbejdet med eksperimentet.
Olli Kangas deltog i seminaret i Oslo for at fortælle, hvorfor regeringspartiet Centern har afsat penge til projektet, og om den vanskelige proces frem til projektstarten.
For langt fra alle politikerne i Finland er lige begejstrede for ideen.
Det er ændringer i det finske arbejdsmarked, der ligger til grund for Centerns ønske om at afprøve borgerlønnen.
Arbejdsløsheden er stor, og stadigt flere selvstændige erhvervsdrivende og freelancere har fået mere usikre indtægtskilder i løbet af de seneste år.
I tillæg bliver de forskellige sociale sikringsordninger som dagpenge, boligstøtte og social bistand nedreguleret i forhold til, hvor meget man må tjene ved siden af.
Det betyder, at det er knap så fristende for en person, der modtager sociale ydelser, at lede efter småjobs – eller måske at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Bureaukratiet omkring disse velfærdordninger koster desuden staten rigtigt meget.
Et begrænset eksperiment
Efter en hel del tovtrækkeri endte det finske eksperiment med at blive en god del mindre, end de finske forskere havde ønsket sig.
I første omgang omfatter det 2.000 arbejdsløse, der vil modtage 560 euro om måneden.
Forskerne ønskede sig som udgangspunkt at lave mange større eksperiment-grupper; både lokalt og nationalt, og at hver person modtog op til 750 euro om måneden.
Men det blev for meget for de finske fagforeninger og oppositionspolitikerne.
For at være spiselig for alle, måtte projektet gøres langt mindre omfattende.
Det bliver spændende at følge Finland
Visse lande har allerede foretaget lignende eksperimenter. Men det er lande, som vi i Norden ikke rigtigt kan sammenligne os med, som for eksempel Namibia, Indien og Brasilien.
Forsøgene har haft positive effekter; folk blev mindre fattige, og flere børn kom i skole.
Tone Fløtten er daglig leder ved den norske forskningsstiftelse Fafo, der har til formål at udvikle kundskab om deltagelse, levevilkår, demokrati, udvikling og velstand. Hun synes, at det finske eksperiment er vældigt interessant, især fordi det er det første land, der ligner Norge, som afprøver borgerlønnen.
Tone Fløtten stiller dog spørgsmålstegn ved, om eksperimentet er stort nok til at kunne fortælle noget om, hvordan borgerlønnen vil fungere i praksis.
Axel West Pedersen er forsker ved Institut for samfundsforskning i Oslo. Han mener, at den udredning, som ekspertgruppen i Finland har foretaget forud for eksperimentet, er meget interessant.
De har foretaget en række simuleringer om alt fra en borgerløn på højt niveau, som er til at leve af, og små ydelser, som kan supplere andre ordninger.
»Når man taler om borgerløn, taler man egentlig om mange forskellige ting,« påpeger Axel West Pedersen.
\ Læs mere
Støtte til folk i atypiske jobs
Et helt centralt spørgsmål er niveauet på borgerlønsydelserne.
Skal det være en mager mindstelønsydelse, som kan erstatte velfærdsordningerne? Eller en ydelse på et mere tilfredsstillende konsumniveau?
Forsøget, som snart bliver ført ud i livet i Finland, er en meget begrænset ydelse, som skal samordnes med eksisterende ydelser. Hovedformålet er egentlig at give incitamenter, så flere kommer i arbejde.
Det er først og fremmest tiltænkt som en indtægtsstøtte til folk i atypiske jobs, mener Axel West Pedersen.
Behov for flere eksperimenter
Økonomiprofessor Kalle Moene fra Universitetet i Oslo er spændt på udviklingen i Finland over de næste to år.
Han mener, at der generelt eksperimenteres alt for lidt i både socialpolitik og økonomi.
»Vi har alle disse bombastiske meninger om, hvordan økonomien fungerer, og de står ofte i vejen for eksperimenter,« udtaler Kalle Moene.
Han har skrevet adskillige artikler om det, han selv kalder ‘Universal Basic Share‘ (UBS).
Det er en ordning, som minder om borgerlønnen, men hvor den garanterede mindsteindtægt er en fast andel af landets nationalindtægt.
»Vi skal handle nu«
Norge er ikke det allerførste land, Kalle Moene mener, at det er aktuelt at indføre borgerløn i.
Her har man jo allerede en slags borgerløn i form af velfærdsydelserne.
»Det haster mere i fattige lande end i de rige. Men det er alligevel afgørende, at vi begynder at tænke i disse baner; mens vi fortsat har det så godt,« forklarer han.
»Vi er i en situation, hvor fagforeningerne er på vej nedenom og hjem i de fleste lande verden over. Undtagen her i Nordeuropa. Men hvis vi venter, til ændringerne indtræffer, kommer vi til at stå magtesløse, når det sker. Der er dem, der ejer robotterne, allerede stukket af med hele gevinsten.«
»Det er fuldstændigt vanvittigt, at vi selv har skabt et system, hvor det er muligt. Vi skal sikre de ordninger, vi har, gennem velfærdstaten for fremtiden. Det er nu, at vi kan indføre tiltag, som kan reducere skaden, når vores fagforeninger svækkes,« siger Kalle Moene.
\ Læs mere
Norge går helt i den modsatte retning
Samtidig med, at hele verden debatterer borgerløn, går Norge i den stik modsatte retning.
»De rettigheder, som vi tidligere havde, uden at der blev stillet krav til os, som eksempelvis sygedagpenge, er nu i meget højere grad knyttet til visse pligter,« fortæller Aksel Hatland.
Han er forsker ved Institut for samfundsforskning i Oslo og peger på en række lovændringer siden begyndelsen af 1990’erne, hvor kravene til dem, der modtager sygedagpenge, blev skærpet ganske kraftigt.
Gør man ikke sin pligt, mister man retten til velfærdsydelsen.
Skal vi bare give penge til folk?
Tone Fløtten fra Fafo peger på flere årsager til, at det ikke ligefrem er et folkekrav at indføre borgerløn i Norge.
Kun partiet Rødt og miljøpartiet De Grønne nævner i deres partiprogrammer, at det er noget, man bør overveje i Norge.
»I Norge har vi velfærdsstaten, der tager sig af os. Folks grundlæggende velfærdsbehov er dækkede. Og vi har en velfærdsstat, der formår at omfordele. Skal vi give folk penge til at leve, uden at stille krav til dem?«
Det høje skatteniveau, den øgede levealder og de faldende oliepriser er heller ikke befordrende for en debat om borgerløn i Norge, mener Tone Fløtten.
»Mange studier viser, at de, der modtager minimumsydelser, bruger en enorm mængde energi på at få enderne til at mødes. Det kommer ikke frem i den offentlige debat. Kunne disse mennesker få mere energi til at orientere sig mod arbejdsmarkedet, hvis de havde en fast minimumindtægt?«
»En borgerløn ville gøre det mindre stigmatiserende at modtage ydelser fra det offentlige. Derudover kan vi undgå den situation, hvor folk ikke tør sige ja til et job i en periode af frygt for at miste retten til offentlige ydelser.«
»Borgerlønnen frakobler indtægten fra arbejdet. Hvis man vælger at arbejde i tillæg, bliver ydelsen altså ikke sat ned, men man får lønnen udbetalt oveni. Det er præcis det modsatte af, hvad norske politikere argumenterer for i dag,« mener Tone Fløtten.
\ Læs mere
Er de fattige snyltere?
»Vi tør ikke stole på, at de fattige virkelig kommer i arbejde, med mindre de bliver tvunget til det. Skrækken for snyltere og gratister har en central plads i debatten om velfærdsydelser i Norge,« udtaler Fafo-forskeren.
»Dette til trods for, at vi ved, at mange af dem, der står uden arbejde og som modtager ydelser, med glæde ville have arbejdet, hvis de havde haft mulighed for det,« mener Tone Fløtten.
Kalle Moene mener, at det er paradoksalt, at argumentet om, at folk snylter og er gratister, kun dukker op, fordi det handler om fattige mennesker.
»Det er farligt at give penge til fattige. Hvis man giver penge til rige mennesker uden at kræve en indsats, bliver det anset son værende effektivitetsskabende. Men se lige en gang på alle de mennesker, som arver kæmpeformuer. Gælder det samme argument ikke for dem; at de ikke gider at arbejde, når nu du har fået det hele gratis?«
»Empirisk forskning viser, at hvis man øger mindsteindtægten til folk, som står svagt på arbejdsmarket, øger man både arbejdsevnen og arbejdsindsatsen. Det modsatte sker, når man reducerer indtægten; så falder effektiviteten og arbejdsindsatsen også.«
\ Læs mere
Indien er i gang
Kalle Moene minder også om, at Norge er et lille land.
»Det vil få den største effekt i lande som Indien. Det er en international forpligtelse, som vi kan opfylde med støtte fra rige lande som Norge,« siger han.
Kalle Moene mener, at det kunne være en tilføjelse til FN’s sociale udviklingsmål, at alle verdens lande forpligtede sig til, at en vis andel af nationalindkomsten skal gå til UBS.
Indien er allerede i gang med at afprøve noget, som minder om borgerløn, fortæller Kalle Moene.
De fleste delstater i Indien har indført gratis skolemad til alle børn; uanset forældrenes indkomst, og delstaten Bihar har eksperimenteret med gratis cykler til alle piger, der ønsker at fortsætte med skolen.
Indien garanterer også alle borgere, der bor på landet, 100 dages arbejde til mindstelønnen, fortæller Kalle Moene.
\ Læs mere
Indien har råd til borgerløn
Men har Indien råd til at dele 10 procent af landets indtægter ud til folk, som ikke arbejder?
»I dag er vi alt for opmærksomme på de synlige udgifter, og alt for lidt lidt opmærksomme på de usynlige gevinster,« udtaler økonomiprofessoren.
Kun tre procent af Indiens befolkning udfylder en selvangivelse, og kun én procent betaler skat.
»Hvis et land som Indien forpligter sig til at overføre en tiendedel af nationalindkomsten til UBS, vil det skabe et enormt politisk pres for at udvide skattegrundlaget,« mener Kalle Moene.
»Store godsejere er for eksempel helt uden grund fuldstændig fritaget for at betale skat. Der er desuden et hav af andre ineffektive subsidieordninger. UBS kræver en nødvendig omlægning af skattesystemet, og det vil være et populært politisk krav. Langt flere skal betale skat og inddrages i den almindelige økonomi,« slutter Kalle Moene.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
