Igen i år kårer det anerkendte tidsskrift Nature de 10 personer, som de mener har betydet mest for forskningen i år 2016.
Her har vi samlet vinderne og deres bedrifter.
Gabriela Gonzalez
I starten af året lykkedes det for første gang nogensinde at måle de tyngdebølger – svingninger i tid og rum – som Albert Einstein forudsagde for 100 år siden.
\ Læs mere
Tyngdebølgerne var dog aldrig før blevet påvist, og da to store detektorer i USA målte tegn på tyngdebølger, var det fysiker Gabriela Gonzalez’ opgave at føre an for hele 1.000 forskere i deres forsøg på at bekræfte resultaterne.
Du kan læse mere om opdagelsen i artiklen ‘Fysikerne jubler: Vi har fundet tyngdebølger!’
Demis Hassabis
I januar 2016 lykkedes det for computerprogrammet AlphaGo at slå mennesket Lee Sedol, en topspiller i strategispillet Go.
AlphaGo er udviklet af virksomheden DeepMind, som Demis Hassabis startede i 2010 efter at have gennemført en Ph.d. i kognitiv neurovidenskab. DeepMind blev i 2014 købt af Google for 400 millioner engelske pund.
Du kan læse mere om kunstig intelligens og computerprogrammet AlphaGo i artiklen ‘Milepæl: Computer slår europamester i brætspillet Go’
Terry Hughes
Da koralrevsforskeren Terry Hughes i marts måned fløj hen over koralrevene ved Great Barrier Reef i Australien, kunne han til sin forfærdelse se, hvor slemt det stod til med koralrevene under overfladen.
Det viste sig, at hele 81 procent af koralrevene var afblegede og døende på grund af stigende havtemperaturer. Varmen fik koralrevene til at miste algerne kaldet zooxantheller, som stod for at skaffe koralrevene størstedelen af deres føde.
Du kan læse mere om koralrevenes forsvinden i artiklen ‘Koralblegningen i Great Barrier Reef stiger i takt med de globale temperaturer’
Celina Maria Turchi
Frygten for zika-virussen brød ud i Brasilien i starten af 2016, men Celina Maria Turchi, professor i patologi ved Aggeu Magalhães Research Center, Brasilien, var allerede i gang med at undersøge virussen i 2015, da Sundhedsministeriet bad hende kigge på en række tilfælde af børn født med meget små hoveder og hjerner.
Celina Maria Turchis arbejde var med til at sikre, at man fandt frem til sammenhængen mellem symptomerne og infektionen med zika-virussen inden for de første tre måneder i graviditeten.
Du kan læse mere om opdagelsen i artiklen ‘Zika-virussens struktur afsløret’
Alexandra Elbakyan
Alexandra Elbakyan gik fra at være studerende i informationsteknologi til kendt kvinde på flugt, da hun sprang ud som ‘papirpirat.’
Efter længere tids utilfredshed med de dyre priser, der kræves for at få adgang til mange videnskabelige artikler, besluttede hun sig for at oprette siden Sci-Hub, der tilbyder studerende og forskere gratis adgang til videnskabelige artikler, som ellers normalt kræver betaling.
Du kan læse nærmere om hendes projekt i artiklen ‘Åben adgang til forskning – en succes med få mislyde’
John Zhang
Fertilitetslægen John Zhang chokerede, da det i september måned lykkedes ham at skabe en sund dreng ved hjælp af en kontroversiel genteknik, der bruger DNA fra tre personer.
Han måtte dog også udføre forsøget i Mexico, da USA, hvor han normalt arbejder, ikke tillader metoden.
Den danske Professor Søren Ziebe fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik udtrykte da også skepsis i vores artikel ‘Professor: Barn med DNA fra tre forældre er »bekymrende«’
Kevin Esvelt
Biologen Kevin Esvelt er en af de ledende forskere bag teknologien ‘gene-drives,’ der er i stand til hurtigt at sprede et gen i en population – f.eks. med henblik på at udrydde malariamyggen. Det kan du læse om i vores citathistorie ‘Genredigering kan udrydde malariamyg’
Men teknologien er også farlig og kan misbruges, hvis man ikke ved, hvordan man kan tilbageføre dens effekter. Derfor har Kevin Esvelt fra starten af fokuseret på de etiske aspekter forud for eksperimenter med teknikken.
Hans forsigtige tilgang har fået forskerkolleger og beslutningstagere over hele verden til at diskutere teknologien.
Du kan læse mere om etikken bag brugen af forskellige genteknikker i artiklen ‘Filosof: Genteknologier bør udvikles, selv om de er risikable’
Guillem Anglada-Escudé
For astronomen Guillem Anglada-Escudé kom det ikke som et ligeså stort chok, som for resten af verden, da han tidligere i år opdagede en Jordlignende planet, Proxima Centauri, der cirkler om Solens nabostjerne.
Guillem Anglada-Escudé havde nemlig været næsten sikker på, at den fandtes, inden han kunne bevise det. Men for resten af verden startede fundet en diskussion om, hvorvidt liv kunne findes lige uden for vores egen galakse.
Du kan læse, hvad Videnskab.dk skrev om opdagelsen i artiklen ‘Er Proxima b Jordens tvilling?’
Guus Velders
Atmosfæreforskeren Guus Velders kæmpede for at udfase den organiske forbindelse, HFC, fra airconditionanlæg verden over. Det lykkedes ham at få forslaget med i en global klimaaftale indgået 15. oktober 2016.
»Jeg har aldrig været involveret i en proces, som fører til en global klima-aftale før,« siger han til Nature.
Guus Velders’ forskning er desværre noget, Videnskab.dk har til gode at skrive om – men du kan læse om et studie fra Aalborg Universitet, hvor forskere har opdaget, at Danmarks energiforbrug kan nedsættes med over ti milliober liter olie om året, hvis kølemontrer og air condition-systemer bliver styret effektivt: ‘Dansk teknologi kan gøre Jordens klima bedre‘
Elena Long
Den transkønnede fysiker Elena Long startede en undersøgelse af, hvordan minoriteter inden for forskning føler sig behandlet.
I hendes undersøgelse spurgte hun 324 fysikere, og hver femte svarede, at de enten havde prøvet at føle sig lukket ude, intimiderede eller diskriminerede.
Det lykkedes Elena Long at bevise, at der var et problem, selvom mange afviste behovet for en sådan undersøgelse, og hun kunne præsentere sine resultater ved konferencen American Physical Society i april 2016.
Videnskab.dk har ikke skrevet om Elena Longs forskning, men du kan læse om diskrimination i artiklen ‘Er diskrimination altid moralsk forkert?‘
