I dag, 8. marts, er det kvindernes internationale kampdag, men har den noget at gøre med forsøgsdyr?
Ja, faktisk en smule.
I laboratorierne bruger forskerne både mennesker og dyr til at afprøve deres forskning, men ifølge flere forskere er forsøgene præget af en mandlig skævhed i forhold til forsøgsdyrene og personerne.
Der er nemlig alt for få hundyr og kvinder i de videnskabelige forsøg, mener den amerikanske professor Londa Schiebinger.
»Ved at fjerne den skævhed fra videnskaben vil det koste samfundet mindre på den lange bane – og redde liv. Hvordan kan vi på en sikker måde inddrage kvindelige forsøgspersoner, hvis for eksempel medicinen ikke er afprøvet på hundyr i laboratorierne?« spørger Londa Schiebinger, der er professor på Stanford University i et blogindlæg på det videnskabelige tidsskift Natures hjemmeside.
Kønsdiskussionen er vigtig
Den amerikanske forsker får opbakning fra den danske professor Axel Kornerup Hansen. Han forklarer, at diskussionen om den skæve fordeling af køn i laboratorieforsøg har været i gang længe, men at den også er vigtig.
»Det er en bred diskussion, men det korte svar er, at hun har ret. Man bør tage højde for kønnet. Forskning er meget bredt, og der kan være områder, hvor det betyder meget for udfaldet, mens det kun betyder lidt inden for andre forskningsområder,« siger Axel Kornerup Hansen, der er professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.
Han har indtil nytår været medlem af Rådet for Dyreforsøg, som giver alle dyreforsøgstilladelser i Danmark og hvert år laver en rapport om danske forskeres brug af forsøgsdyr.
Kønsanalyse kan redde liv
\ Fakta
Kvindernes internationale kampdag blev stiftet på initiativ af den tyske politiker Clara Zetkin på en kvindekongres i København år 1910. Det var først i 1914, at 8. marts blev fastsat som dagen for kvindernes internationale kampdag. I 1977 opfordrede FN på sin generalforsamling medlemslandene til at anerkende 8. marts som kvinders internationale kampdag. Kampdagen har siden 1996 haft forskellige temaer. I år er temaet: Ligestilling for kvinder er fremskridt for alle. Kilde: Engelsk Wikipedia
Ifølge Londa Schibinger kan kønnet på forsøgsdyr eller personer eksempelvis spille en væsentlig rolle, når det skal testes, hvordan ny medicin virker på dyr og mennesker.
Hun har blandt andet været en del af et større projekt, hvor hun sammen med forskere fra hele verden har udarbejdet nogle nye metoder til kønsanalyse, der kan anvendes i forskning.
»Hvis forskerne inkluderer en kønsanalyse i deres forskning, så kan det redde os fra livstruende fejl og endda lede til nye opdagelser. Kønsanalyse har blandt andet ført til bedre behandlinger af hjertesygdomme hos kvinder,« skriver Londa Schiebinger i sit indlæg hos Nature.
Kønsanalyserne bliver brugt i forskningsprojekter, hvor det er relevant at se på, hvordan kønnet på forsøgsdyret eller personen påvirker resultatet.
Flere tiltag på området
I Danmark er det ikke et krav, at man i sin ansøgning om dyreforsøgstilladelse angiver, om man bruger han- eller hundyr.
Men hvis forskerne i højere grad tog højde for kønsforskelle i eksperimenter, ville det gøre forskningsprojekter mere valide, mener Axel Kornerup Hansen.
»Alle tiltag, der kan gøre, at man har flere overvejelser om dyreforsøg, er velkomne. Den pågældende forskning kan blive mere valid, hvis vi afprøver det på begge køn,« siger Axel Kornerup Hansen.
Europa Kommissionen vedtog i december 2013, at ansøgere til EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 skal inkludere en kønsanalyse i deres projekter.
