Jura-formands svar til styrelse: Vi har ikke problemer med videnskabelighed
Jurister og videnskabelighed er en umage størrelse, lyder det i en intern mail fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Her kommenterer formanden for den retsvidenskabelige faggruppe på styrelsens udmelding.
Jura retsvidenskab forskning BFI

Publikationer, der udspringer fra retsvidenskabelige miljøer, er ofte direkte anvendelige i det praktiske retsliv. Det gør dem ikke automatisk ikke-videnskabelige, lyder det fra formanden for den retsvidenskabelige faggruppe. (Foto: Shutterstock)

I en artikel fortæller Videnskab.dk, at de via en aktindsigt har fået kendskab til en mail, hvor Styrelsen for Forskning og Uddannelse giver udtryk for, at jurister har store problemer med begrebet videnskabelighed.

Artiklen handler om det danske pointsystem for forskning, BFI, som siden 2009 har været anvendt til at opgøre universiteternes forskningsproduktion. I føromtalte mail skriver styrelsen blandt andet:

»Vi ved fra tidligere undersøgelser og diverse møder med faggruppen for retsvidenskab, at de (juristerne, red.) har store problemer med begrebet videnskabelighed. Tilsyneladende er det meget svært for jurister at vurdere, hvad der er videnskabeligt og hvad der er formidlende i karakter.«

Som formand for den retsvidenskabelige faggruppe, må jeg selvfølgelig knytte nogle ord til påstanden om, at jurister har problemer med begrebet videnskabelighed.

Retsvidenskab er forgrenet i mange discipliner

Vi henholder os til internationale standarder for retsvidenskab. Disse standarder kommer i spil, hver gang et værk undergives bedømmelse, eksempelvis i forbindelse med peer review, ved tildeling af ph.d. og doktorgrader, ved stillingsbesættelser og forskningsevalueringer, hvor man gennemgår den forskning, der fremlægges.

Det retsvidenskabelige felt er kendetegnet ved mindre grad af enighed om, hvilke typer af tidsskrifter der er førende i modsætning til et fagområde som for eksempel økonomi.

Men det er ikke det samme som at sige, at det, man foretager sig, ikke er videnskabeligt. Det er snarere udtryk for, at retsvidenskaben er forgrenet i mange faglige discipliner med hver deres publiceringskanaler.

Videnskab er ikke lig med naturvidenskab

medicin kemi jura videnskaber videnskabelighed

Retsvidenskab er blandt de ældste fag ved universitetets oprettelse og er lige så meget videnskab som naturvidenskab, mener Janne Rothmar Herrmann. (Foto: Shutterstock)

Diskussionen bliver hurtigt afsporet, hvis diskussionen tager udgangspunkt i, at videnskab er lig med naturvidenskab.

Som et af de oprindelige fag ved universitetets oprettelse er fagtraditionen inden for retsvidenskab meget gammel. Det gælder retsvidenskab, humaniora, teologi og samfundsvidenskaberne, at der er konsensus om, at der er tale om videnskaber, hvorfor de er en del af universiteterne.

Retsvidenskab er kendetegnet ved at være kritisk og refleksivt og anvender anerkendte metoder til undersøgelse af gældende ret og institutioner. Retsvidenskab er ikke empirisk i den forstand, at der laves eksperimenter, men empirisk i den forstand, at genstandsfeltet er love, domme, forarbejder mv.

Retsvidenskaben fremstiller sandfærdigt gældende ret, systematiserer lovgivning og domme som en del af et samlet retligt univers, påpeger svagheder i lovgivningssystemer mv.

En alternativ definition af videnskabelighed

I den rapport, der blev udarbejdet, hvor der blev sået tvivl om enkelte registrerede publikationers videnskabelighed, lægges en definition af videnskabelighed til grund, der alene anser en publikation for at være videnskabelig, »hvis den retter sig mod forskningsverdenen og forsøger at bidrage ved at fremme og udvikle forskningen inden for området.«

Rapporten angiver da også selv, at »definitionen og operationaliseringen af videnskabelighed ikke nødvendigvis [er] korrekt, men ikke desto mindre afgørende for, hvilke bidrag der vurderes som problematiske.«

Viden til studerende, og som ikke henvender sig til forskningsverdenen med henblik på at bidrage til at fremme og udvikle forskningen inden for hovedområdet, kan ud fra denne definition ikke modtage BFI-points.

Lærebøger, der både formidler eksisterende viden og bidrager med ny viden til fremme og udvikling af forskningsområdet, kan derimod være pointgivende ud fra denne definition af kriteriet.

Retsvidenskabelig forskning udvikler retstilstanden

studerende videnskab jura lov universitet videnskabelighed

Ofte samles ny og gammel viden om retsvidenskab i store værker, som kommer både studerende, forskere og praktikere til gode. (Foto: Shutterstock)

Uden at have læst og foretaget en indholdsmæssig vurdering af de publikationer, det drejer sig om, angives en række retsvidenskabelige lærebøger og håndbøger som problematiske eller måske problematiske i forhold til ovennævnte videnskabskriterier.

Retsvidenskabelig forskning retter sig ofte både til forskningsverdenen, studerende og praktiske retsanvendere som advokater og dommere på samme tid. Dette afspejler sig naturligvis i forord og på omslag, hvor det er den markedsføringsmæssige vinkel, der trækkes frem.

Retsvidenskabelig forskning udvikler det pågældende fagområde og dets forskning ved blandt andet at systematisere og analysere et stort kildemateriale og ved at identificere og analysere et juridisk områdes retlige figurer og principper ud fra et komplekst retligt materiale og derigennem udvikle, kritisere og evaluere retstilstanden.

Stærke traditioner i retsvidenskab

Det er en udbredt retsvidenskabelig tradition i såvel Danmark, Norden som det øvrige Europa, at forskning udgives i større værker, monografier som antologier, hvori et meget stort kildemateriale samles og bearbejdes.

Der er også tradition for, at disse udgives løbende i nye udgaver. Da retssystemet løbende udvikler sig, er det nødvendigt med en løbende forskningsindsats i form af fornyet kildeindsamling og analyse for at sikre, at disse værker er retvisende.

Eftersom der løbende er stor efterspørgsel efter den nyeste og mest opdaterede viden om gældende ret, ligger det i en vis forstand indbygget i det retsvidenskabelige genstandsfelt, at forskningsproduktet både henvender sig til forskningsverdenen og til den juridiske profession og dermed også til juridiske studerende.

Anvendelighed bør ikke afskrive videnskabelighed

jura forsker tidsskrifter artikler udgivet

Inden for retsvidenskab er der ikke enighed om, hvilke typer tidsskrifter der er førende, som det er tilfældet med andre forskningsområder. (Foto: Shutterstock)

Dette er for os at se en stor styrke, idet forskningens betydning i samfundet styrkes. Dette er baggrunden for, at forfattere og forlag har opbygget en tradition for at betegne forskningspublikationer, der producerer sådan ny samlet viden for ’lærebøger’ eller ’håndbøger’.

Ny viden og udvikling af fagområdet vil således meget ofte være relevant både for den videnskabelige og praktiske udvikling på et givet retsområde.

At publikationer, der udspringer fra retsvidenskabelige miljøer ofte er direkte anvendelige i det praktiske retsliv, bør ikke danne grundlag for en mere eller mindre automatisk antagelse om, at disse publikationer så ikke er videnskabelige.

Fremtidig dialog på tegnebrættet

Den retsvidenskabelige faggruppe har allerede indledningsvist påpeget ved et stormøde for faggrupperne, at de retsvidenskabelige eksempler givet i den opdaterede vejledning er uhensigtsmæssige.

Faggruppen oplevede en velvillighed i forhold til at lytte til vores kritik, og den retsvidenskabelige faggruppe er i gang med at sende et brev til BFI-sekretariatet som opfølgning og ser frem til en konstruktiv dialog med Fagligt Udvalg og BFI-sekretariatet.