År 2015 er kun lige begyndt, men allerede nu kan du sætte en række krydser i kalenderen.
Tidsskriftet Nature har nemlig kigget i krystalkuglen og givet et bud på spændende forskningsbegivenheder, som du skal holde øje med i det nye år.
Listen strækker sig lige fra kortlægningen af genomet på et 400.000 år gammelt fortidsmenneske til en rummission til dværgplaneten Ceres.
Her kommer et udpluk af de vigtigste begivenheder i videnskabens verden, du kan glæde dig til i 2015.
CERN genåbner sit partikelmaskineri
For mange partikelfysikere har ventetiden været uudholdelig, men til marts er deres venten forbi: Partikelacceleratoren Large Hadron Collider (LHC) genåbner efter at have været lukket ned i to år.
Det kæmpestore partikelmaskineri står på forskningsinstitutionen CERN i Schweiz og er særligt kendt for at have lavet målinger af Higgs-partiklen i 2012.
Når Large Hadron Collider genåbner til marts, sker det ifølge Nature med kollisioner på 13 billioner elektronvolt – næsten det dobbelte af den nuværende rekord.
»Den populære teori om supersymmetri, der allerede betvivles, kan miste yderligere terræn, hvis den opgraderede LHC ikke kan finde bevis for de mange tunge partikler, som teorien forudsiger,« skriver Nature News.
Læs mere om teorien om supersymmetri i denne artikel.
Dværgplaneter kommer under lup
Mens 2014 var året, hvor vi landede på en komet, byder 2015 byder på en tur til hele to dværgplaneter.
I marts vil den amerikanske rumfartsorganisation NASA ankomme til dværgplaneten Ceres. Det sker med rumfartøjet Dawn, der vil gå i kredsløb om dværgplaneten, som er det største himmellegeme i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Forskere mener, at Ceres består af klipper og store mængder is – nogle forskere har endda foreslået, at der er mere ferskvand at hente på dværgplaneten end på Jorden.
Senere på året ankommer NASA til en anden dværgplanet – Pluto – med rumfartøjet New Horizons. 14. juli vil fartøjet nå tættest på Pluto efter at have rejst fem milliarder kilometer.
Gravitationsbølger – kan vi finde dem med ny teknologi?
I 2014 annoncerede en amerikansk forskergruppe, at de havde målt såkaldte gravitationsbølger – signaler, som blev skabt i splitsekundet efter Big Bang.
Senere på året blev der imidlertid sået alvorlig tvivl om, hvorvidt det virkelig var gravitationsbølger, som forskergruppen havde fundet frem til.
Jagten efter gravitationsbølger fortsætter i år 2015 med fornyede og bedre værktøjer. I slutningen af 2015 vil det amerikanske Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory (LIGO) igangsætte bølgejagten efter en væsentlig opgradering, som har gjort detektorerne endnu mere følsomme.
Herudover begynder den europæiske rumfartsorganisation ESA at teste nye teknologier til missionen LISA (Laser Interferometer Space Antenna) i dette efterår – en mission, som også har til formål at finde gravitationsbølger.
Slutningen på ebolaepidemien?
Sundhedsarbejdere håber på at kunne stoppe ebolaepidemien i Guinea, Liberia og Sierra Leone i løbet af 2015.
Det vil ifølge Nature kræve tiltag såsom hurtigere at opdage og isolere mennesker, som er blevet ramt af ebola. Samtidig vil vacciner mod ebola blive testet tidligt i år 2015, og resultaterne ventes omkring juni.
Endelig bliver der i øjeblikket testet flere lægemidler mod ebola samt en behandling, hvor der bruges blod fra mennesker, som har overlevet ebola.
Gåden om vores forfædre
Forskere håber på at kunne kortlægge det fuldstændige genom fra et 400.000 år gammelt fortidsmenneske.
Knoglerne fra mennesket blev fundet ved Sima de Los Huesos i en dyb hule i Spanien.
I 2013 lykkedes det at kortlægge en lille del af arvematerialet – kaldet mitokondrie-genomet – fra de samme knogler.
Der er kun meget få rester af fortidsmenneskets ’rigtige’ DNA fra cellekernerne, men hvis det lykkes at afkode det oldgamle DNA, vil resultatet ifølge Nature kunne hjælpe med at kaste lys over forholdet mellem mennesker, neandertalere og andre fortidsmennesker kaldet denisovaer.
Forskning til havs
USA har fået to nye forskningsskibe, som vil komme på ekspeditioner i 2015.
Det drejer sig om skibet ’Neil Armstrong’ fra Woods Hole Oceanographic Institution og ’Sikuliaq’, som sendes til Arktis af US National Science Foundation.
Tyskland får også et nyt forskningsskib, der deler navn med sin forgænger ’Sonne’.
Herhjemme har vi også fået et nyt forskningsskib ved navn Aurora, som blev indviet i maj 2014. I kalenderen for Aurora kan man blandt andet se, at der er planlagt et Østersøtogt i 2015.
En bindende klimaaftale?
USA og Kina er verdens største udledere af CO2, men i 2014 lovede de to lande at reducere deres udsendelse af drivhusgasser.
Det kan måske bane vejen for en ny og bindende klimaaftale ved et FN-møde i Paris i december 2015, skriver Nature.
På den negative side af klimavægtskålen kan 2015 også vise sig at blive året, hvor det gennemsnitlige årlige niveau af CO2 i atmosfæren kryber op på 400 dele per million (parts per million) – for første gang i millioner af år, skriver Nature.
År 2015 byder ikke på nogen statusrapporter over klimaets tilstand fra FN’s klimapanel – den seneste rapport blev nemlig afsluttet i efteråret 2014 under et møde i København.
Kolesterol-medicin på trapperne
Medicinalvirksomheder er i kapløb om at sende en ny klasse af kolesterol-lægemidler på markedet, og nogle af lægemidlerne forventes at krydse målstregen i 2015.
De nye lægemidler går efter et særligt protein (PCSK9) i kroppen, der reducerer niveauet af LDL kolesterol – kendt som det dårlige kolesterol.
Behandlingen har ifølge Nature vist lovende resultater i kliniske tests, og det amerikanske medicinalfirma Amgen er sammen med det franske Sanofi tæt på at få afgjort om lægemidlerne vil blive godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder.
