De lukker på stribe, de danske slagterier. Og arbejdspladserne forsvinder i tusindvis.
Til september afvikles et Danish Crown-slagteri i Ringsted med knap 1.200 fyringer til følge. I 2023 var det et Danish Crown-slagteri i Sæby og omkring 800 ansatte, der blev skåret fra. De seneste 25 år er knap 10.000 arbejdspladser i slagteriet blevet nedlagt.
Slagterikrisen, som den er blevet kaldt, skyldes især problemer i dansk svineproduktion. Ja, faktisk står branchen midt i et stormvejr uden historisk sidestykke. Det fortæller Flemming Just, adjungeret professor i samtidshistorie ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
»Det er en historisk stor og alvorlig krise,« siger professoren, der i mere end 40 år har forsket i dansk landbrugs- og andelshistorie og gennem 12 år har været museumsdirektør for Sydvestjyske Museer. En stilling, som han stoppede i sidste år.
Meget drastisk eller naturlig omstilling?
Siden 2007 er antallet af årlige svineslagtninger i Danmark faldet fra 21,4 millioner til 14,5 millioner i 2023.
Dansk svineproduktion spiller ellers en central rolle i vores industrihistorie og i mange danskeres selvforståelse. Danmark er et griseland, som man siger. Derfor er det en landbrugshistorisk krise af nye dimensioner, påpeger Flemming Just:
»Det, der sker nu, er meget drastisk.«
»Det er meget store og betydningsfulde arbejdspladser i den danske provins, som man har lukket. Alene i de seneste cirka ti år er der forsvundet omkring 5.000 slagteriarbejdspladser, når vi tager den kommende lukning i Ringsted med,« understreger Flemming Just.
Niels Kærgård, der forsker i jordbrugspolitik og økonomisk historie, er enig i, at slagterierne lige nu står i en ekstraordinær krise. Samtidig maner han dog til besindighed:
»Man skal være forsigtig med at kalde noget en krise. Jeg ser det som en naturlig omstilling. Og samfundsøkonomisk er det i al fald ikke en krise,« anfører Niels Kærgård, professor emeritus på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
\ Sådan blev svineproduktion et dansk eksport-eventyr
De første større slagterier blev etableret i 1860-70’erne. De havde op mod 20 ansatte og 5.000-10.000 svineslagtninger på et år. Til sammenligning svarer det cirka til, hvad et moderne slagterianlæg når på én dag.
I 1880’erne voksede andelsbevægelsen frem, og især andelsmejerierne fik succes. Svineproduktionen bevægede sig i samme retning, og i 1887 gik 500 landmænd på Horsens-egnen sammen og stiftede verdens første andelsslagteri.
»Det viser sig, at det her med, at producenter selv styrer produktionen, giver en kvalitetsforbedring, fordi de ligesom holder hinanden i ørerne,« fortæller Flemming Just.
Mod vest på den anden side af Nordsøen gjorde den industrielle revolution englænderne rigere, de fik øjnene op for danske svin, og sådan blev en dansk eksportsucces født. Lidt groft sagt.
En historisk krise?
Svineindustrien i Danmark har været vant til bølgegang og kriser gennem tiden. Så hvorfor er slagterikrisen nu særligt stor?
»Svineproduktionen er jo tilkoblet verdensøkonomien. Så som alle andre industrier i et kapitalistisk samfund følger den høj- og lavkonjunktur,« forklarer Flemming Just.
Derfor taler fagfolk også om svinecykler: En indbygget økonomisk cyklus i svineproduktionen, der er afhængig af ting som kornproduktionen i lande som Ukraine, Australien og Rusland, tørke, svinepest i Kina og andre forhold.
»Danske landmænd har været afsindigt hurtige og dygtige til at omstille sig og øge produktionen. Blandt andet fordi vi har så mange gårde og har nogle meget store svinebedrifter. Når en gård er lukket ned, har der stået en anden klar til at opkøbe den,« fortæller Flemming Just.
Men ifølge Flemming Just er den nuværende slagterikrise mere end bare en nedadgående svinecyklus grundet kornpriser på slingrekurs. Den er potentielt set mere definitiv.
For det første har de danske slagterier indrettet sig på en måde, hvor de især er blevet leverandører til store udenlandske supermarkedskæder, hvor der afsættes meget store mængder. Det rammer dem på omstillingsparatheden.
For det andet mangler slagterierne i øjeblikket råvarer, det vil sige grise, fordi smågrise i stor stil sendes fra danske gårde og ud af landet til Tyskland og Polen, hvor de opfedes og kan slagtes billigere.
I øjeblikket bliver der eksporteret lige så mange smågrise ud af landet, som der bliver slagtet. Det giver en dårlig udnyttelse af kapaciteten på slagterierne, som derfor må lukke slagtelinjer eller hele slagterier, fortæller Flemming Just.
»Jeg kan ikke komme i tanke om, at det nogensinde har været så slemt før,« tilføjer han.
\ To historiske svinekriser
Flemming Just peger på flere historiske kriser i den danske svineproduktion. Læs mere om dem her:
Krisen i 1930’erne og en planøkonomisk redningsplanke
Da krisen i 1930’erne ramte verdensøkonomien, gik den også i flæsket på svineindustrien.
»Det er den største krise, der har ramt dansk svineproduktion. I slutningen af 1920’erne gik det ellers strålende, men så sagde det ‘bang’, og så blev alle markeder lukket,« fortæller Flemming Just.
Ved Kanslergadeforliget i 1933 og en lang række meget indgribende krisereguleringer, som tildeling af svinekort, der bestemte, hvor meget hver enkelt landmand måtte producere, blev landbruget og fødevareindustrien reelt set reddet fra at gå bankerot.
»Gennem en form for planøkonomi lykkedes det den danske regering i et meget tæt samspil med landbrugets organisationer at holde liv i svineproduktionen og de andre produktionsgrene,« fortæller Flemming Just.
Landbrugseksporten var nemlig særdeles vigtig for, at der kunne importeres råvarer til industrien og forbrugsvarer.
1979: Svine-boblen brast
Den seneste og indtil nu hidtil største krise i dansk svineproduktion indtraf i 1979 og frem til 1982.
»Rigtig meget gik ned med et brag,« siger Flemming Just, der beskriver den dybtgående krise som en klassisk økonomisk boble:
»Man havde haft en meget stærk optimisme efter nogle gode år i 1970’erne. Landmændene blev stærkt opfordret til at investere og udvide deres produktioner, fordi der var store penge at tjene.«
Men markedet nåede et mætningspunkt for svin. Afsætningen blev træg, og priserne faldt. Samtidig var svinebøndernes store investeringer gjort med lån til en uhyggelig høj rente på 15-20 procent.
»Der var et stort antal tvangsauktioner, og staten måtte til sidst gribe ind,« fortæller Flemming Just.
Krise for slagterierne – ikke for samfundet
Slagteribranchen står altså i en svær situation. Men spørgsmålet er så, hvor slem krisen egentlig er for alle os andre.
En lukning af et Danish Crown-slagteri skaber overskrifter i medierne og er givetvis trist for de fyrede medarbejdere og lokalsamfundet i provinsen. Men det betyder ikke det store for Danmarks samlede økonomi, vurderer Niels Kærgård:
»Vi har det med at fokusere på alle de arbejdspladser, der går tabt. Samtidig er beskæftigelsen historisk høj, og vi mangler faktisk arbejdskraft i samfundet. Så dem, der er beskæftiget i slagterierne, bør relativt let kunne få et andet job,« fortæller Niels Kærgård.
Derudover pointerer han, at landbruget i sig selv kun fylder to procent af den danske BNP.
»Landbruget er efterhånden et relativt lille erhverv. Så samfundsøkonomisk har det ikke den store betydning,« siger Niels Kærgård og fortsætter:
»Det er en krise for slagterierne. Og det er klart en ubehagelig situation for de involverede. Men vi laver jo hele tiden økonomiske omstillinger i samfundet, så det er også mere en naturlig omstilling, end det er en samfundskrise.«
