NASA’s nye PACE-mission har netop offentliggjort sine første billeder, som er så fintfølende, at man kan identificere bittesmå planktonarter fra rummet. Flere danskere er involveret i missionen.
NASA’s nye PACE-mission har netop offentliggjort sine første billeder, som er så fintfølende, at man kan identificere bittesmå planktonarter fra rummet. Flere danskere er involveret i missionen.
Overalt i havene lever der bittesmå plankton – organismer, som er så små, at man ofte ikke kan se dem med det blotte øje.
En ny storstilet klima- og havmission, kaldet PACE (Plankton, Aerosol, Climate, ocean Ecosystem), skal studere de bittesmå plankton, som spiller en vigtig rolle for livet og klimaet på vores klode. Og missionens hovedinstrument er så avanceret, at det faktisk kan identificere forskellige planktonarter fra rummet.
PACE-missionen blev opsendt i februar, og nu er de første data og billeder fra missionen blevet offentliggjort af den amerikanske rumfartsorganisation NASA.
»Som en sidegevinst ved missionen kan vi få nogle fantastisk smukke billeder af den klode, vi lever på,« siger danske Ulrik Gliese, som arbejder hos NASA og har været blandt de ledende kræfter på udviklingen af missionens primære instrument, kaldet Ocean Color Instrument.
Han har med hjælp fra NASA-kolleger fundet og klargjort to farverige billeder af Danmark set med PACE-missionens øjne, som han har sendt til Videnskab.dk, og som du kan se i denne artikel.
PACE-missionen består af en ubemandet satellit, som ud over at studere planteplankton – også kaldet alger - samtidig skal studere bittesmå partikler (aerosoler) i atmosfæren, som har indflydelse på Jordens klima.
Selvom missionen er ledet af amerikanske NASA, har den flere danske islæt.
Danmarks Tekniske Universitet har blandt andet bidraget med at levere et avanceret navigationssystem til missionen – læs mere i denne artikel.
»Efter opsendelsen har vi brugt de første måneder til at fikse nogle småting og få alt til at fungere. Sådan er det med alle missioner. Der er aldrig noget, som virker perfekt, lige når det kommer op i rummet,« siger John Leif Jørgensen, som er professor og afdelingsleder på DTU Space, til Videnskab.dk
»Men nu har vi fået rettet alle bump på vejen, og vores del fungerer perfekt. Og så sender PACE jo nogle fantastiske billeder herned,« tilføjer han.
PACE (Plankton, Aerosol, Climate, ocean Ecosystem) er en ubemandet rummission under amerikanske NASA.
Missionen består af en satellit, som skal studere alger – også kaldet planteplankton – fra rummet, ligesom den også skal studere bittesmå partikler (aerosoler) i atmosfæren, som har indflydelse på Jordens klima.
Missionen har flere danske islæt, idet DTU Space har bidraget med at levere et avanceret navigationssystem til missionen.
To danske ingeniører – Ulrik Gliese og Kim Jepsen – har desuden arbejdet på missionen som medarbejdere hos NASA.
Ulrik Gliese har været blandt de ledende kræfter på missionen med rollen som Chief Engineer og Deputy Instrument Manager på det primære instrument Ocean Color Instrument (OCI).
Herudover har han i de seneste måneder stået i spidsen for at få liv i instrumenterne ombord på PACE, idet han er ’Instrument Commissioning Lead’ og dermed står for at få tændt instrumenterne.
Den danske NASA-ingeniør Ulrik Gliese, som har stået i spidsen for at få tændt alle instrumenter ombord på PACE, beretter også, at missionen er »gået gnidningsfrit indtil videre.«
De allerførste billeder fra ingeniørens eget hjertebarn – Ocean Color Instrument – blev modtaget hos NASA allerede få uger efter opsendelsen. Og Ulrik Gliese husker tydeligt den sene februaraften, hvor billederne kom ned til Jorden.
»Det gav os den første visuelle bekræftelse af, at instrumentet virkede, som det skulle. Det var naturligvis et meget emotionelt øjeblik efter ni års udfordrende og spændende ingeniørarbejde,« fortæller Ulrik Gliese, som er Chief Engineer og Deputy Instrument Manager på Ocean Color Instrument.
Håbet er, at PACE-missionen kan give forskerne et bedre overblik over algers udbredelse og være med til at udfylde de store huller i vores viden om deres rolle for livet og klimaet på Jorden.
Missionen kan holde øje med, hvordan algerne blomstrer op og dør, og dermed kan missionen blandt andet også være med til advare, når der sker store opblomstringer af giftige alger, som kan forstyrre fiskeri, badegæster, turisme og lignende, fortæller Ulrik Gliese.
Tidligere rummissioner har været i stand til at se, at der var alger i havet, men ikke hvilke arter der var tale om.
For at kunne bestemme algearterne udnytter forskerne, at de bittesmå alger reflekterer Solens lys på forskellig vis.
»Hvis du ser på to forskellige alge-arter fra rummet, ser de måske begge to grønne ud. Men hvis du opløser lysspektrummet, som kommer fra algerne i meget fin skala, så kan du pludselig skelne meget små forskelle i farverne, og ud fra det kan du bestemme arten,« forklarer Ulrik Gliese i en tidligere artikel på Videnskab.dk.
Ocean Color Instrument kan ifølge Ulrik Gliese identificere mere end 200 forskellige farver – bølgelængder – af lys fra algerne.
Alger og plankton spiller ifølge biologer en uvurderlig rolle for livet og klimaet på vores klode.
De omdanner blandt andet CO2 til ilt ved hjælp af fotosyntese. Faktisk står de for mere fotosyntese end Jordens regnskove, der ellers har fået den flotte betegnelse ’Jordens lunger’.
»Cirka halvdelen af den fotosyntese, som foregår på kloden, finder sted i havet, og hovedparten sker hos plankton,« fortæller Katherine Richardson, som er professor og blandt andet forsker i planteplankton ved Globe Institute på Københavns Universitet i en tidligere artikel på Videnskab.dk.
»Så plankton spiller en enorm vigtig rolle for alt liv på Jorden, og de har slet ikke optjent den respekt, som de fortjener.«
Hun er glad for, at missionen nu retter fokus på planktons rolle for klimaet og fotosyntesen. Men hun tror alligevel ikke på, at missionen kommer til at udfylde de store huller i vores uvidenhed om algernes og havenes biologi.
»Jeg har umiddelbart svært ved at tro, at missionen bliver vores redning i forhold til at forstå plankton og havets hemmeligheder,« sagde Katherine Richardson, som selv har studeret muligheder for at undersøge havbiologi fra rummet til Videnskab.dk i februar 2024.
»Missionen har helt sikkert potentiale og kan stille nogle vigtige forskningsspørgsmål. Men hvis vi virkelig skal til bunds i problemet, bliver vi nødt til at rejse dybere ned i havene, end hvad man kan se fra rummet.«
Fra NASA og Ulrik Glieses side er der til gengæld stor glæde over de nye data og billeder, som strømmer ned til Jorden fra PACE.
Den danske NASA-ingeniør vurderer, at det højteknologiske kamera til plankton, Ocean Color Instrument, leverer »utrolige resultater fra dag et.«
»Derfor er der stor begejstring blandt alle de videnskabsfolk, som skal bruge data fra Ocean Color Instrument,« skriver Ulrik Gliese i sin email til Videnskab.dk
Data og billeder fra PACE er nu tilgængelige til offentlig brug på dette link hos NASA, hvilket ifølge Ulrik Gliese er »utrolig tidligt« efter opsendelsen.
»Disse data vil ikke alene have en positiv indflydelse på vores hverdag ved at informere os om luftkvalitet og sundheden i akvatiske økosystemer. De vil med tiden også ændre på, hvordan vi ser på vores hjem-planet, « lyder det fra Jeremy Werdell, projektforsker på PACE i en pressemeddelelse fra NASA.
Hver onsdag aften lander fascinerende artikler om astronomi og rumfart i din indbakke.
