Gaddafi er en kamæleon

»Jeg er leder af de arabiske ledere, kongen af konger i Afrika og muslimernes iman!«

Sådan har Gaddafi beskrevet sig selv.

I 41 år har han foreløbig styret Libyen og promoveret sig både som pan-arabisk og som Vestens gode forhandlingspartner i Mellemøsten.

»Gaddafi har været en kamæleon. Han er i stand til at promovere sig selv over for forskellige grupper og legitimere sin magt. Der finder man en af forklaringerne på de 41 års diktatur, som i al fald er mellemøstlig rekord,« siger Peter Seeberg, leder af Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.

Nu gennemgår Gaddafi sin hidtil værste krise, da der er oprør i Libyen. Videnskab.dk har talt med en række danske forskere for at undersøge, hvad der skal til for at opretholde et diktatur i 41 år.

Undertrykkelse virker

Mellemøstforsker Peter Seeberg vurderer, at en af de helt afgørende faktorer i opretholdelsen af diktaturet har været graden af undertrykkelse og overvågning.

»Jeg har selv rejst i Libyen og der herskede en frygtsom stemning i luften. Med meget synligt og meget hemmeligt politi i gaderne blev der skabt en stemning af, at modstand er umulig,« siger Peter Seeberg, som ser det nuværende oprør som et »folkeoprør med dødsforagt«.

Gaddafi har samtidig formået at vise sig som en markant lederskikkelse, siden han overtog magten ved et militærkup i 1969, forklarer Lars Johannsen. Han er lektor ved Statskundskab på Aarhus Universitet, og har forsket i diktaturer og militærkup.

»Gaddafi sover eksempelvis i et beduintelt til internationale konferencer som et bevis på, at han ikke er i lommen på Vesten, og har ved flere lejligheder markeret sig med opsigtsvækkende taler og ved at udvandre fra internationale konferencer i sympati med arabiske politikere,« siger han.

Naturressourcer er fundamentet

Gaddafis personlige kvalifikationer har dog næppe i sig selv sikret ham den mellemøstlige rekord som diktator.

Diktaturer er ofte mest stabile i lande, hvor to forhold gør sig gældende, forklarer lektor Jørgen Møller ved Statskundskab på Aarhus Universitet.

• Landet har gode olieressourcer. Det betyder, at diktatoren ikke er afhængig af skattekroner fra folket. Regimet kan skaffe sig midler alene ved at kontrollere naturresurserne.
• Lavt moderniseringsniveau. Landet tjener ikke betydelige summer på eksempelvis teknologi og anden vidensindustri og befolkningen er generelt lavt-uddannet. Den brede befolkning organiserer sig derfor ikke, og eliten kan købes til loyalitet af diktatoren.

»Gaddafi har haft held til at bestikke grupper med særlig goder og på den måde betale dem til loyalitet og han har haft rigeligt med resurser at bestikke med,« siger Peter Seeberg og henviser til Libyens naturresurser.

Forskerne er enige om, at naturressourcerne danner et vigtigt fundament for diktaturer og måske er det oven i købet sådan, at jo rigere på olie et land er, jo sværere vil det være at gøre oprør mod dets diktator.

»Det er interessant at se, at det foreløbig er i stater med relativt mindre indtægter fra olie i Mellemøsten, vi har set diktaturer blive presset eller falde. Magthaverne i de olierige lande i Mellemøsten har også i større grad været parate til at bruge magt mod demonstranterne. Og i De Forenede Arabiske Emirater eller Saudi Arabien, hvor olie- indtægterne er meget større, ser vi fortsat ingen ændringer i styreformen,« siger Jørgen Møller.