Forskere konstaterer: Fodbold har ændret sig markant

Hvis du har set fodbold i nogle år, har du måske bidt mærke i, at kampe i flere af de europæiske ligaer er blevet anderledes at se på.

I TipsLørdag i 1980’erne virkede det, som om en kamp i den bedste engelske række var 90 minutter med nogenlunde samme intensitet fra start til slut. I dag kan 10-15 minutter af en kamp være utroligt intense med nærkampe, løb til baglinjen og masser af chancer – og så er det næsten, som om kampen er død i andre perioder.

En forklaring er, at antallet af sprint i de bedste rækker af steget markant. I den engelske Premier League hele 50 procent på 10 år.

Nu spæder ny nordisk forskning – baseret på intense målinger af 473 Premier League-spillere – til billedet: De mange sprint har en pris. Når en spiller har sprintet eller løbet meget hurtigt i 1, 2 eller 5 minutter, har han det meget svært i op til fem minutter bagefter.

Højere tempo og flere sprint i topfodbold

Målingerne kaster lys over, hvorfor kampe i moderne fodbold kan se ud til at leve og dø i faser – men mere brugbart viser de, at fodbold har ændret sig markant.

»Det generelle tempo i fodbold er steget voldsomt, og det ser ud, som om den gennemsnitlige intensitet i kampen, som prægede fodbold for mange år tilbage, er afløst af rigtigt mange sprint og efterfølgende hvileperioder.«

»Bare et enkelt minuts gentagne sprint i starten af kampen gør spillere midlertidigt trætte bagefter. Det er interessant, for det har implikationer for, hvordan du skal træne fodboldspillere,« siger Magni Mohr, lektor ved universiteterne på Færøerne og i Göteborg.

Nyt studie er en milepæl for fodboldforskning

Magni Mohr er én af forfatterne til en videnskabelig analyse af bevægelserne blandt samtlige markspillere i Premier League i et udvalg af kampe fra 2010-2012.

Analysen er lavet sammen med professor Peter Krustrup fra Syddansk Universitet og ph.d.-studerende Dan Fransson fra Göteborgs universitet. Den er netop udgivet i tidsskriftet Science and Medicine in Football.

Arbejdet imponerer Jesper Løvind Andersen, som ikke har deltaget i undersøgelsen.

»Det er et monsterstort materiale, og den kommer til at afløse andre artikler som den, man vil citere på det her område,« vurderer han.

Praktiker: Forskning påvirker fodboldtræning

Jesper Løvind Andersen er værd at lytte til, hvis man vil vide, hvad der sker i den virkelige verden.

Han er laboratorieleder på Idrætsmedicinsk Afdeling (ISMC) på Bispebjerg Hospital, men er også fysiologisk konsulent i superligaklubben Brøndby. Her står han for at planlægge og integrere videnskab i den fysiske træning.

»Jeg bruger denne slags forskning, når jeg underviser fodboldtrænere og forsøger at forklare, at det har en omkostning, når man forsøger at spille på en bestemt måde. Det er vigtigt for mig i Brøndby, fordi vi spiller på en ny måde, hvor vi prøver at være helt oppe i fjæset på modstanderen, være mest pressende og være dem, der løber mest.«

»Det har omkostninger, og det er vigtigt at vide for trænere og spillere, så man kan finde ud af, hvordan man skal håndtere perioder med træthed,« siger Jesper Løvind Andersen, der tidligere har været fysisk træner i FC København i 13 år.

\ Læs mere

Nye fodboldstøvler? Her er, hvad du skal kigge efter

Familiebil erstattet af formel 1-racer

Jesper Løvind Andersen påpeger, at undersøgelsens konklusioner ikke er overraskende, for de er helt i tråd med, hvad tidligere forskning har vist. Men det hele er så solidt lavet, at man videnskabeligt set »erstatter en familiebil med en formel 1-racer«.

Jesper Løvind Andersen er enig med Magni Mohr i, at undersøgelsen understreger, at fodboldspillere skal trænes anderledes i dag end tidligere.

»Det har været en trend, at al træning skulle foregå med spil, om det så er 3 mod 3, 4 mod 4 eller 5 mod 5 på små områder. Men det tager ikke motoren op i 5. gear, så man laver ikke de hårde løb, der skal til.«

»Skal man opfylde kravene i moderne fodbold, skal man re-tænke den ide og lave regulær anaerob træning (hvor man træner så hårdt, at man ’syrer til’, red.). De næste fem år bliver interessante,« lyder det fra Jesper Løvind Andersen.

Anbefaling: Fokuser på de højintense perioder

Lektor Magni Mohr har selv været fysisk træner i den engelske storklub Chelsea fra 2008 til 2011. Her brugte han data om den enkelte spillers intense perioder og den træthed, der fulgte efter, så han ved, at resultaterne har »høj anvendelighed« i praksis.

»Jeg synes, at anbefalingen at tage med er, at man skal fokusere på de her vigtige sekvenser i kampene i stedet for at se på, hvad der sker ’globalt’ i en kamp. Når man i Champions League får at vide, at en spiller har løbet 9 eller 10 km, er det fuldstændigt ligegyldigt. Det er rent gejl. Det er langt vigtigere, hvordan man præsterer fysisk i de højintense perioder, hvor kampene bliver afgjort,« mener Magni Mohr.

Udskiftere afgør fodboldkampe

Medforfatter Peter Krustrup bemærker, at analyserne i undersøgelsen leverer flere brugbare tal:

»Vi kan se, at der er en permanent træthed blandt topspillere, der sætter ind i de sidste 20-25 minutter af kampen med en markant faldende mængde højintense løb og sprint gennem kampen. Det betyder, at der er en kæmpegevinst rent løbemæssigt i at foretage udskiftninger, uanset hvornår man gør det i 2. halvleg.«

»En tendens i moderne fodbold er, at mange mål bliver scoret i det sidste kvarter, som vi så i forbindelse med EM, hvor 26 procent af alle mål blev scoret efter 75 minutter,« bemærker Peter Krustrup.

»Det er også værd at bemærke, at vi har haft to slutrunder i træk, der er blevet afgjort af indskiftere. Så det er interessant for topfodbold at nærstudere, hvad indskiftningsspillere bidrager med, både løbemæssigt og taktisk,« siger Peter Krustrup, professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Forskeroplæg hos Manchester City

Peter Krustrup er i disse dage i Manchester for at fremlægge resultaterne for spillere og trænere i topklubben Manchester City. (Det kom der et muligt samarbejde ud af, som du kan læse i denne artikel, red.)

Forskerne kommer desuden til at bruge resultaterne sammen med mange andre i en nyetableret enhed ved Syddansk Universitet, Sport and Health Sciences.

Målet med forskningsenheden er blandt andet at sprede videnskabelig viden om træning, test og taktik til danske fodboldklubber.