Danske forskere afliver myte om sociale medier
Det er forkert at kalde Facebook for et ekkokammer, lyder det.
sociale medier facebook falske nyheder polarisering demokrati debat

Skilt ved Facebook's hovedkvarter i Silicon Valley, Californien. (Foto: Shutterstock)

I Danmark elsker vi sociale medier. Omkring 65 procent af os er hver dag inde og tjekke opslag på Facebook. Instagram og Snapchat er også populære. Mange af os får vores daglige nyheder fra sociale medier, og vi deltager ofte i debatter online.

Er vores kærlighed til sociale medier et problem? Det synes nogle. De anklager sociale medier for at være årsag til en demokratisk krise. Især Facebook og Twitter er farlige, fordi de spreder falske nyheder, har det lydt.

Sociale medier bliver også beskyldt for at være ekkokamre, hvor folk kun læser indhold, som bekræfter holdninger, de har i forvejen. Blandt andet fordi Facebooks algoritmer fodrer brugerne med indhold, der ligner noget, de har læst før.

Frygten for sociale medier er dog ubegrundet, viser nye tal fra IT-universitetet. Facebook og de øvrige er ikke årsag til, at folk bliver polariserede og dumme. Tværtimod ser det ud til, at sociale medier styrker den demokratiske samtale, konkluderer forskerne.

Vi lærer nyt på sociale medier

I undersøgelsen har 1.233 tilfældigt udvalgte danskere over 18 år svaret på spørgsmål om deres brug af sociale medier.

  • Næsten en tredjedel siger, at de ofte møder synspunkter, de er uenige i, når de bruger sociale medier.
  • Ligeså mange ændrer jævnligt holdning efter at have deltaget i en politisk debat på sociale medier
  • Over halvdelen siger, at de ofte eller nogle gange lærer noget nyt, når de læser noget, som kolliderer med deres verdenssyn.

»Vores undersøgelse viser også, at brugere af sociale medier generelt er åbne over for andre synspunkter end deres egne,« siger Luca Rossi, der er lektor på IT Universitetet i København.

Danskere er ikke til fake news

Tal fra ny undersøgelse
  • 29 % af de 1.233 adspurgte danskere skifter jævnligt holdning efter at have deltaget i en politisk debat på et socialt medie.

  • 23,5 % bliver ofte eller jævnligt konfronteret med indhold, de er uenige i på sociale medier.

  • 62,3 % svarer, at de lærer nyt på de sociale medier dagligt eller jævnligt.

  • 44,5 % læser altid eller ofte nyheder, etablerede nyhedsorganisationer f.eks. dagblade, DR eller TV2 deler på Facebook.

Falske nyheder, som bliver delt af Facebooks algoritmer eller af venner, har tilsyneladende ikke særlig stor gennemslagskraft hos danskerne.

Den nye undersøgelse og flere andre viser ihvertfald, at folk primært læser nyheder, som bliver delt af store mediehuse, og at de læser et bredt udbud af nyheder fra forskellige kilder, når de er online.

»Frygten for, at Facebook og Twitter spreder falske nyheder, ser ud til at være overdreven,« siger Luca Rossi.

Omkring 40 procent af de adspurgte siger, at de aktivt søger information på nettet frem for ukritisk at lade sig spise af med nyheder, de bliver fodret med for eksempel af Facebooks algoritmer.

Slå koldt vand i blodet

Resultatet er godt nyt for demokratiet, siger lektor Anders Kristian Munk, der er leder af Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitets Institut for Læring og Filosofi.

»Det er en spændende undersøgelse, som understreger, at vi skal slå koldt vand i blodet og stoppe med at male fanden på væggen,« siger han og fortsætter:

»Der har været en irriterende tendens til, at forskere og politiske kommentatorer har givet sociale medier skylden for store internationale kriser som Brexit og valget af Trump, uden at der har været nogen form for empirisk evidens.«

Selv om godt en tredjedel af de adspurgte siger, at de aldrig møder holdninger, der er anderledes end deres egne på de sociale medier, er Anders Kristian Munk ikke bekymret.

Før sociale medier kom til, var der sikkert flere, som aldrig blev konfronteret med verdenssyn, der udfordrede deres egne, pointerer han.

sociale medier facebook falske nyheder polarisering demokrati debat donald trump

Nogle har spekuleret i, at Facebook og Twitter var skyld i, at Donald Trump kunne blive valgt til USA's præsident. (Foto: Shutterstock)

»Der har altid været ekkokamre. Socialpsykologiske eksperimenter viser, at mennesker er tilbøjelige til at omgås og tro på mennesker og medier, som bekræfter dem i deres egne holdninger,« siger Anders Kristian Munk og fortsætter:

»Før de sociale medier holdt man måske en avis, som bekræftede ens politiske overbevisning, og man havde venner, man var enig med. På de sociale medier møder man formentlig flere forskellige holdninger, end man gjorde dengang.«

Ældre er mere polariserede end unge

Demokrati i digital verden

Den nye spørgeskemaundersøgelse er lavet af IT-universitetets forskernetværk DECIDIS - Democracy and Citizenship in Digital Society.

Resultaterne blev for nyligt præsenteret på IT-universitetets Techfestival. 

Internationale undersøgelser har også vist, at sociale medier næppe skaber polarisering og skader demokratiet. I 2015 viste en undersøgelse publiceret i Science, at sociale medier ikke er så stor en udfordring for demokratiet som forventet.

Anders Kristian Munk nævner en undersøgelse om politisk polarisering publiceret af forskere fra Stanford University i USA tidligere i år.

Ifølge forskerne er amerikanerne godt nok i stigende grad blevet polariseret over en årrække. Flere og flere amerikanere siger for eksempel, at de vil være utilfredse, hvis deres søn eller datter gifter sig med en, der har en anden politisk overbevisning.

Men den øgede polarisering har tilsyneladende ikke noget at gøre med de sociale mediers udbredelse.

For undersøgelsen fra Stanford viser, at unge amerikanere, som bruger mest tid online, er langt mere åbne overfor andres politiske holdninger end ældre amerikanere over 75 år, som sjældent er online.

Facebook er ikke skyld i verdens problemer

En anden amerikansk undersøgelse gør op med frygten for, at Facebooks algoritmer er skyld i, at folk tror på falske nyheder og kun får et lille udsnit af virkeligheden.

I undersøgelsen har forskere fra Michigan University i USA spurgt 14.000 mennesker fra 7 forskellige lande om deres internetvaner.

64 procent svarede, at de aktivt søger nyheder og anden information om politik, når de er online. Deres nyhedsforbrug er ikke begrænset til de historier, Facebooks algoritmer fodrer dem med.

»Det er meget opmuntrende. Algoritmerne er kun problematiske, hvis folk sluger den information, der kommer i deres feed uden at forholde sig til, hvor informationen kommer fra. Det er en god idé at søge information flere steder,« siger Anders Kristian Munk.  

Hvis man bliver ved med at give Facebook og andre sociale medier skylden for alskens dårligdomme, risikerer man at overse de virkelige årsager, advarer han:

»Der sker alvorlige ting i verden, men det nytter ikke, at vi bare giver Facebook skylden uden at der er empirisk evidens for en årsagssammenhæng.«

Anders Kristian Munks forskergruppe fra Aalborg Universitet samarbejder med det europæiske forskernetværk ‘Public Data Lab’. Netværket har lavet A Fieldguide to Fake News

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud