Da de danske vikinger sejlede over Nordsøen og erobrede England, efterlod de spor i briternes sprog og stednavne. Det ved de fleste.
Færre er klar over, at datidens englændere også påvirkede vores forfædre. Faktisk var de noget længere fremme både kulturelt og politisk i landet på den anden side af Nordsøen, end Danmark var i vikingetiden.
Det fortæller historiker Marie Bønløkke Spejlborg, der er i gang med at skrive en ph.d. om, hvordan englænderne for omkring 1000 år siden satte markante aftryk i det danske samfund. For eksempel er det sandsynligt, at det var englænderne, der inspirerede danskerne til at organisere sig i byer, viser hendes historiske kilder.
»Jeg prøver at finde ud af, hvordan danskerne dannede netværk med englænderne i vikingetiden, hvor de rejste frem og tilbage,« siger Marie Bønløkke Spejlborg.
I vikingetiden var England godt nok under dansk herredømme, men på mange områder var landet på den anden side af Nordsøen mere udviklet, end Danmark var på den tid.
»Englænderne havde allerede noget, der lignede en stat med et fungerende administrationssystem. De havde organiserede byer, mens man i Danmark kun havde handelspladser,« fortæller Maria Bønløkke Spejlborg.
Derfor er det sandsynligt, at t englænderne inspirerede danskerne til at organisere sig i deres første byer som for eksempel Viborg og Ringsted, mener forskeren.
»På den tid rejste vikingerne frem og tilbage mellem Danmark og England, og danskerne må have taget inspiration med sig hjem derfra. For eksempel rejste flere folk, der havde opholdt sig i England, måske op til 10 år, hjem til Danmark, da Knud den Store i 1018 opløste sin hær. Det ville da være underligt, hvis de ikke tog noget med sig,« siger Marie Bønløkke Spejlborg.
Hun har nu brugt halvandet år på at finde ud af, om det bare var de danske vikinger, der påvirkede englænderne, eller om påvirkningen også gik den anden vej. Og det er ikke helt ukompliceret.
»Man ved en hel masse om, hvad vikingerne efterlod i England, takket være en del arkæologiske fund, og så er der jo stednavne som for eksempel den engelske by Kirkby, hvis navn stammer fra oldnordisk,« forklarer Maria Bønløkke Spejlborg.
»Men man har ikke forsket så meget i, hvordan udvekslingen mellem de to lande smittede af på Danmark. Måske fordi der er relativt begrænsede skriftlige og arkæologiske levn,« fortsætter hun.
Selv bruger hun skriftlige kilder, krøniker og sagaer til at lede efter spor på, at englænderne påvirkede danskernes kultur, samfund og tro.
Det er en langsommelig proces, fordi de fleste relevante kilder er skrevet på oldengelsk eller latin.
»Så må man sætte sig ned med en ordbog og tage en sætning af gangen. Heldigvis er jeg er også blevet god til at skimme kilderne, så jeg hurtigt kan se, om der er noget at komme efter i en tekst,« siger Marie Bønløkke Spejlborg.
Historikere har længe været klar over, at nogle af de ældste kirker i Danmark er bygget i engelsk stil. Og nogle af de første danske bisper var faktisk englændere, fortæller Maria Bønløkke Spejlborg.
»I kilderne kan jeg se, at Svend Tveskæg udnævnte bisper fra England til embedet i Danmark. De må have haft en indflydelse på, hvordan kirken blev organiseret,« forklarer Marie Bønløkke Spejlborg.
Englænderne blev kristne omkring 300 år, før danskerne begyndte at slippe den nordiske mytologi, og de havde kirker, lang tid før Harald Blåtand lod sig døbe i 960'erne og efterfølgende gjorde Danmark til et kristent land.
Derfor et det sandsynligt, at danskerne kiggede over på den anden side af Nordsøen, da de skulle bygge de første kirker. Marie Bønløkke Spejlborg nævner Skt. Jørgensbjerg Kirke i Roskilde som en af dem, der tydeligvis er bygget efter engelsk forbillede.
»Nogle mener, at den endda er opført af engelske bygmestre,« siger hun.
Ikke bare kirkernes byggestil og organisering blev inspireret af englændernes. Det er også tydeligt, at der er danske ord, som stammer fra oldengelske, fortæller Marie Bønløkke Spejlborg.
For eksempel kommer ordet ”kristendom” fra det oldengelske ord ”cristendom”.
Det gamle danske ord ”ærkibiskup” stammer fra det oldengelske ”arcebisceop,” og selv om ordet ”kors” stammer fra latin, er det sandsynligt, at ordet kom til Danmark fra England.
En dansk stat begyndte først at opstå, længe efter Knud den stores hær havde forladt England omkring år 1018.
Og selv om Marie Bønløkke Spejlborg er ved at være ferm til at læse oldengelske tekster, kan det være vanskeligt at finde ud af, i hvor høj grad oprettelsen af den danske stat var påvirket af det, kongen og hans folk havde set på den anden side af Nordsøen.
»Nogle gange kan jeg læse hundredvis af sider uden at finde noget. Men så lige pludselig finder jeg noget, som er rigtig godt, og så er det bare en optur,« fortæller den ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet.
Blandt andet leder hun efter navne på englændere i de oldnordiske og oldengelske kilder. Hvis navnene bliver nævnt både det ene og det andet sted, kan det være et tegn på, at englænderne har rejst frem og tilbage, og at en udveksling af idéer har fundet sted.
Efter planen afslutter Marie Bønløkke Spejlborg sin ph.d. om to år. Hun var en af de forskere, der tidligere på sommeren var til sagakonference på Aarhus Universtitet. Læs mere om konferencen.
En dansk stat?
Hvis der ikke var en dansk stat som kunne finansiere Sven Tveskægs og Knud den Stores krige i England hvordan kunne de så blive ved i årevis? Eller hvornår kan man tale om en dansk stat? Efter 1864?