Gymnasieelever har brug for personlig støtte i deres studievalg, og den er svær at få over e-mail, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

»Passer det studie overhovedet til mig?«

Gymnasieelever har mange dybe og personlige spørgsmål, når de søger en videregående uddannelse og har brug for råd hos studievejlederne på studievalgscentrene.

Men hvor vejledningen tidligere skete under et møde ansigt til ansigt, foregår den nu i høj grad over e-mail.

E-mail er bare ikke noget godt kommunikationsværktøj i den sammenhæng.

Det viser et nyt ph.d.-projekt, der er gennemført af lektor og cand. pæd. Karen Anette Paaske fra VIA University College.

Hun har undersøgt, hvordan e-mail inddrages i vejledningen på studievalgscentrene i forhold til gymnasieeleverne.

»Når de unge spørger: hvad skal jeg med mit liv? Så er det vanskeligt at klare over en mail. For der er ingen personlig kontekst. Elev og vejleder kender jo ikke hinanden,« påpeger hun.

E-mails er blottet for kropssprog og tonefald

Hun uddyber, at e-mailvejledning er godt til de konkrete spørgsmål, som f.eks. hvor man kan studere til sygeplejerske.

Men det egner sig ikke, hvis studievejledningen skal hjælpe gymnasieeleven med at reflektere over egne muligheder og komme frem til en afklaring af, hvilken uddannelse, han eller hun ønsker at vælge.

»E-mail kan ikke erstatte det personlige møde mellem studievejleder og elev på gymnasierne,« siger hun.

Et fysisk møde mellem den unge og en vejleder opmuntrer til en dialog, hvor vejlederen kan stille uddybende spørgsmål og også fornemme, hvad det er for problemer og overvejelser, eleven tumler med.

Kropssprog og tonefald hjælper vejlederen til at afkode den unge og finde frem til den bedst mulige måde at vejlede på.

En telefonsamtale giver også mulighed for en dialog. Svaret bliver derfor mere målrettet og dermed også brugbart for eleven, fortæller hun.

Gymnasieelever kan ikke håndtere lange svar

Mail er langt mindre fleksibelt, fordi elever og vejleder ikke kan ping-ponge med hinanden.

Svaret kommer ikke prompte, men først efter en rum tid. Det lægger ikke op til nogen dialog, og eleverne forventer derfor også at få en mail med et svar frem for et uddybende spørgsmål.

»Vejlederen er meget omhyggelig med at give præcise og uddybende svar over mail, og det er meget tidskrævende. Svarene bliver alt for komplekse, og lange mails bryder gymnasieelever sig ikke om. De står af, når en mail bliver over en halv side,« siger Karen A. Paaske.

E-mail er altså ikke noget godt medie til den dybe, personlige rådgivning, hvis mål er at hjælpe eleven med at finde vej.

»I en mail fra en elev stod der: 'Jeg har prøvet at gå efter min interesse, og det virker ikke rigtigt, og hvad synes du, jeg skal gøre nu? Det her er vigtigt for mig, det er jo min fremtid, det gælder.' Den slags eksistentielle samtaler kan man ikke tage over mail,« slutter hun.