Annonceinfo

Du husker mindre og læser dårligere på en skærm

Det er blevet mere og mere almindeligt at downloade e-bøger og læse tekster på sin Kindle eller Ipad. Men flere tidligere studier, som viser, at de små skærme ikke er gode til dyb og varig indlæring, bakkes nu op.

Koblingen mellem krop og hjerne gør, at vi bedre husker, hvad vi læser, når vi har en fysisk tekst foran os. (Foto: Colourbox)

Flere studier viser, at hvis du læser en tekst på papir, så får du en dybere og mere varig forståelse af indholdet.

Hvis du derimod læser den samme tekst på en skærm, kan du også genfortælle indholdet, men du kan ikke bruge det lige så let i andre sammenhænge. Tekstens indhold er ikke på samme måde blevet en del af dig.

Derfor forsvinder indholdet også hurtigere fra din hukommelse. Skærmen er bedst til overfladisk og hurtig læsning.

Forståelsen var dårligst på en skærm

Nu bekræfter en ny, norsk undersøgelse af elever fra 10. klasse nogle af disse forskelle mellem læsning på en skærm og på papir. Den er udført af professor Anne Mangen og hendes kolleger på Lesesenteret ved Universitetet i Stavanger.

72 elever blev delt i to grupper. Begge grupper fik tildelt to tekster, en skønlitterær tekst og en sagprosatekst.

Den ene gruppe skulle læse teksterne som PDF-filer på en almindelig computerskærm, den anden gruppe skulle læse på papir. På forhånd blev elevernes læsefærdigheder og ordforråd kortlagt, så der kunne korrigeres for disse variationer.

Så skulle eleverne svare på spørgsmål som indikerede, hvor godt de havde forstået teksten.

Resultaterne viste klart, at forståelsen var dårligst hos eleverne, som læste på en skærm. Det gjaldt overraskende nok både sagprosaen og den skønlitterære tekst.

Sanselig oplevelse giver mentalt kort

Så hvad kan forklaringen være? Anne Mangen og hendes medforfattere drøfter flere mulige årsager, både i fagartiklen i tidsskriftet International Journal of Educational Research og i en artikel i Norsk pedagogisk tidsskrift.

En forskel mellem skærm og papir er selvfølgelig det håndfaste ved en tekst på papir. Du kan mærke tykkelsen af hæftet eller bogen. Du kan let se, hvor den begynder og ender. Du kan bladre hurtigt i teksten med hænderne.

Når hænderne berører skærmen, mærker de kun glat glas. Dette kan påvirke forståelsen af teksten på skærmen. (Foto: Colourbox)

Denne sanselige, direkte oplevelse giver dig et mentalt kort over hele teksten. Når du ikke kun kan se, men også røre, bliver det lettere for hjernen.

Det mentale kort betyder specielt meget, hvis teksten er lang, viser tidligere forskning. Så skal du kunne navigere hurtigt og må bladre meget mellem vidt forskellige steder for at se sammenhænge.

Skærmen giver abstrakt oplevelse

På en skærm er denne fysiske oplevelse der næsten ikke. Du kan kun se én side af gangen.

Længden af teksten oplever du på en skærm ved at forholde dig til scrolleren ude i siden, sidetal eller andre abstrakte og indirekte markører.

Selvom du med en iPad kan lave bevægelser, som ligner det at bladre, mærker fingeren kun glat glas. Teksten flytter sig ned over skærmen. Tekst og overflade er ikke længere en håndfast enhed.

Papir taler til følelserne

Det er ikke kun forståelsen, som lider under dette. Papir snakker også mere til følelserne, end en skærm gør, antyder forsøg, som Anne Mangen for nylig har foretaget sammen med blandt andre litteraturprofessoren David Miall og psykologiprofessoren Don Kuiken ved University of Alberta i Canada.

Her sammenlignede de læsning af en kort, fortællende tekst på iPad og papir. De, der læste på papir, levede sig mere ind i fortællingen, end dem der læste på iPad. Disse resultater er så nye, at de endnu ikke er publiceret.

Samarbejdet med forskere fra andre fag er vigtigt for Anne Mangen. For tiden arbejder hun i Frankrig sammen med neurofysiologen Jean-Luc Velay.

Han har tidligere foretaget forsøg som viser, at det at skrive i hånden, aktiverer andre områder i hjernen end skrivning på tastatur.

Krop og hjerne hører sammen

Sådan en indsigt åbner op for en grundlæggende ny forståelse: Krop og hjerne hører sammen. Dette bliver stadig vigtigere for neuroforskere, psykologer og filosoffer.

Bogen er håndfast, og teksten er fast koblet til papiret. Det kan lette forståelsen. (Foto: Colourbox)

Studier har vist, at hjernen ikke arbejder som en computer. Det er ikke sådan, at vi sanser, og så behandles sanseinformationen derefter.

Tværtimod, der er en meget større og tættere sammenhæng mellem, hvad vi sanser og gør med kroppen, og hvad vi forstår.

Det er derfor, det er så vigtigt at studere, hvordan forskellige teknologier inviterer os til at bruge kroppen, særligt hænder og fingre, mener Anne Mangen.

Det er netop sådanne studier, Anne Mangen og Jean-Luc Velay er i gang med nu. Deltagerne i forsøget skal læse en mysterie-novelle, enten på e-bogslæseren Kindle eller som papirbog.

Med dette studie håber forskerne blandt andet at finde ud af, hvordan berøring af bog og e-bogslæser påvirker indlevelsen.

Mere end bare tro

Men betyder Anne Mangen og hendes kollegers resultater så, at det er dumt at erstatte lærebøger med tablets og computere i skolen?

Anne Mangen slår fast, at hvis dette sker, så er det i strid med, hvad fund fra hendes egen forskning antyder, og i strid med det meste af hvad hun kender til af studier inden for psykologi på området.

Der skal i hvert fald lægges mere til grund for så vigtige beslutninger end bare en tro på den digitale teknologi, slutter hun.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Fejlagtigt grundlag og emnet er en del mere nuanceret

Provokeret noget af Videnskab.dks artikel om skærmlæsning har jeg tastet lidt i dag:
http://www.peter-holmboe.dk/2013/03/gor-ipaden-dig-til-en-darligere-laeser/

Måske I vil læse med?

Min hovedpointe er at Videnskab.dk mere eller mindre blot videreformidler dårligt underbygget videnskab.

Ærgerlig sammenblanding af tingene!

Overvej lige følgende:

Det er meget hurtigere og bedre at gå end at cykle for når man GÅR med en cykel har man ikke fri bevægelighed men får ondt i ryggen af at skulle læne sig til den ene side hele tiden.

"Men flere tidligere studier, som viser, at de små skærme ikke er gode til dyb og varig indlæring, bakkes nu op" citeret fra overskriften er en konklusion man absolut ikke kan udlede af forsøget hvor der er rigtig mange baggrundsvariable som gør at man ikke kan lave den udledning af teksten.

En computer er skabt til multimodale tekster - dvs. tekster der integrere billeder, links til uddybende kommentarer, animationer så man kan lege med begreberne osv. Det udfordrer forståelsen og giver klart bedre læring. Det er med andre ord ikke skærmene og computerne der giver dårlig læring men den absolut ukvalificerede måde de bruges på!

Forlagene bør komme op i et helt andet gear så man udnytter fordelene og ikke bare gøre det samme på en lidt dårligere måde. En så simpel ting som at læse Hobitten, hvor der hele tiden er et kort der viser hvor man er i fortællingen ville give et helt andet overblik over fortællingen...

kroppen som en dynamisk enhed..

"Tværtimod, der er en meget større og tættere sammenhæng mellem, hvad vi sanser og gør med kroppen, og hvad vi forstår."

Alle vores tanker/reaktioner ser ud til at påvirke vores motorik i større eller mindre grad: Mikro-udtryk i ansigtet, gestikulering, placebo?, Vi går anderledes når vi er i et bestemt humør. etc.

Alle vores tanker/reaktioner ser ud til at påvirke vores kropskemi i større eller mindre grad: Uro i kroppen, vejrtrækning, konkurrence-effekter, parathed-frygt, etc.

Alle vores tanker/reaktioner ser ud til at være påvirket af vores omgivelser i større/mindre grad: Farver på væggen, lys i rummet, tekstur (texture) på mad/materialer, lyde, fareniveau, regler etc.

Synes der efterhånden tegner sig et billede af et biologisk system hvor alt påvirker alt både internt og i omgivelserne.

Guve om man i princippet vha omgivelserne kan præge tankerne, som så præger kroppen ?

Umuligt at læse på skærm? Næh

Jeg kan af egen erfaring bevidne at det ikke er spor umuligt at læse på en skærm. Til gengæld synes jeg ikke at en skrivebordsagtig opstilling egner sig til fordybelse, så har det sine fordele at kunne slange sig ned i bløde møbler, og lukke af overfor forstyrrelser. Det inkluderer selvfølgelig at præsentationen i sig selv skal være fri for uvedkommende opmærksomhedsrøvere.

Og så er det altså herligt med nem mulighed for at kunne supplere med en søgning, hvis der var noget jeg ikke lige forstod, eller jeg får brug for lige at snuppe en mental tangent. Jeg tror ikke at dette fremmer at jeg husker selve teksten bedre, men til gengæld bliver det hurtigere for mig at samle viden og forståelse.

PROBLEM GENNEM 20 ÅR OPMÆRKSOMGØRES FØRST NU.

ER DET VANE, DER UMULIGØR LÆSNING PÅ EN SKÆRM ???
Gennem de 20 år, hvor jeg har brugt computerskærme til videnskab, har det hele tiden stået klart for mig, at hvis jeg skal have det fulde udbytte af en videnskabelig artikel, så må jeg trykke den ud. Særligt vanskelige artikler må jeg trykke ud for overhovedet at forstå indholdet. Det er et stort problem for mig, hvorvidt det så skyldes vane eller har andre årsager, er mig ligegyldigt.
---
Til støtte for "vaneteorien" (som jeg ikke selv tror på) kan det anføres, at jeg kun kan gætte kryds med en skrivant i hånden.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Jeg vil blot lige uddybe

Jeg vil blot lige uddybe kommentaren jeg skrev i formiddags. Der er intet i artiklen, der underbygger artiklens fokus på iPad og Kindle. På side 7 refererer artiklens forfattere til den forskel, der er mellem LCD teknologi og e-ink, men der er intet omkring, hvorvidt dette forhold ændrer måden hvorpå vi lærer og forstår. I undersøgelsen snakkes der om computerskærme, der er endnu mere forskellige fra bøger end tablets er; computere har typisk en noget dårligere opløsning end i hvert fald de nyere iPads, der har en PPI på 264, computere er stationære på et bord eller mobile med et tastatur (så de er ikke intime på samme måde som en tablet—eller en bog er det), vinklen du læser i er markant anderledes på en vertikal skærm end på en horizontal skærm. Også der minder tablet'en jo langt mere om papir end en computerskærm. Jeg er således skuffet over ikke bare forskernes eksklusion af tablets fra deres undersøgelse, men især også denne artikels forfatters inklusion af samme—måske lidt nemmere at få kliks, hvis man skriver noget om iPads og Kindles?

ØDELÆGGENDE REKLAMER I BEVÆGELSE

SVÆRT AT LÆSE PÅ SKÆRM --- REKLAMER I BEVÆGELSE UMULIGGØR FORSTÅELSEN.
"Ingeniøren" tror, at de er så smarte, når de (på "ing.dk") reklamerer for deres egne aktiviteter med reklamer med bevægelse.
Naturligvis er det ganske korrekt, at man ikke kan undgå at bemærke reklamerne, men det er ikke det gode, som man husker dem for. Hvis man ikke rimelig let ved format-ændringer kan få reklamerne ud af synsfeltet, så kan man lige så godt med det samme opgive at læse den egentlige artikel, for udbyttet nærmer sig nul.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Ang: 10. klasser er ikke en digital generation

Det var også det der var min pointe i mit indlæg, så jeg tror vi er enige.

10. klasser er ikke en digital generation

De begyndte at læse tæt på årtusindeskiftet, altså længe før det digitale flyttede flyttede ud fra det gammeldags og besværlige PC koncept. Så nej, vi har ikke en digital generation endnu. Det bliver mere relevant at lave en sammenligning når dem med iPad (og andre tablets) i legestuen nærmer sig at være voksne.

PDF-filer giver en dårlig sammenligning

PDF er egentlig kun godt til én eneste ting. At gengive trykte sider, så præcist som muligt. Det er direkte dårligt at bruge på en skærm, fordi det bortkaster næsten alle fordele ved et fleksibelt digitalt setup, men til gengæld er besværligt og forstyrrende at håndtere. På den anden side tror jeg dog at koncepterne omkring digital teksthåndtering trænger til et par iterationer endnu for at blive rigtig godt.

Vaner?

Måske er det en vanesag måske er skærme bare ikke den bedste løsning til fordybelse.

Jeg har arbejdet med IT i en lille mio. år og selv om skærmene er blevet bedre så kan jeg alligevel mærke at en del af min koncentration og opmærksomhed bruges på selve det at læse udelukkende pga. mediet. Selv når jeg arbejder med professionelle monitors der bruges til redigering så er der en vis "irritation" over skærmen der gør jeg ikke kan slappe af og holde 100% fokus på det skrevne - det er som om mine øjne bliver "trætte" og hele tiden forsøger at få mig til at kikke væk.

Før i tiden kunne jeg opleve det samme hvis en tekst/bog var trykt på det forkerte papir og der var brugt en mindre læsevenlig font. F.eks. Erwin Neutzsky-Wulff var slem til at skrive diger værker med courier 10 - hvilket det gjorde hans bøger næsten ulæselige. Courier var ok til korte breve men ikke til bøger.

Der skal utroligt få ændringer til før en tekst bliver mindre fordøjelig - en forkert størrelse font eller selve den valgte font samt farven på papiret - er det for hvidt eller er det farvet så får det en betydning - ofte tænker folk slet ikke over det eller ligger mærke til det og søger andre årsager til hvorfor de har det svært med at komme igennem en bestemt bog eller lign. men ikke så sjældent så skyldes det selve mediet og ikke folk at en tekst ikke trænger ind så let som den burde. I mange år var en Baskerville-variant en af de mest brugte mest letlæselige til bøger der fandtes - ganske kort - en meget meget svag æggeskals farve på papiret og at det er "blødt" så det giver en meget svag "ulden" kant på trykket samt det er behageligt at rører ved - øger læsbarheden markant. En hård firkantet font på meget hvidt og stift papir nedsætter den tilsvarende

Helvetica er den der oftest bruges til butiksskilte - vejskilte har sin egen - herhjemme er det en Helvetica variant som bygger på British Rail: Dansk Vejtavleskrift som ikke findes i nogen font-pakker - og her har man tænkt store tanker for at sikre at folk i farten hurtigt kan når at læse og opfatte det der står på skiltet - de samme er også kommet frem til at en blanding af store og små bogstaver også øger læsbarheden - og det har de jo ret i - nå det er vist et sidespor som kun er noget nørder som jeg kan gå op i ;)

Men jeg er tilbøjelige til at hælde til den side der siger at en skærm ikke er optimal og der er nok lidt om snakken når det kommer til indlæring og valg af medie.

10. klasser

Jeg tror, at det er det de har forsøgt, ved at bruge 10 klasses elever til forsøget. Jeg tror dog heller ikke at man kan få et ordentligt studie af det, førend e-bøger er lige så almindelige i skolen/hjemmet som papirbøger er.

P.S. Denne var et svar til http://videnskab.dk/comment/reply/21805/43349#comment-43349

Læsevaner og ændring

Mennesker er jo glade for at være vanedyr. For en som er "opflasket" med at bøger skal læses på papir, og skærmen er til det mere flimrende, kan disse indarbejdede mønstre nemt tænkes at gøre en forskel af betydning. Men det kunne i princippet ligeså godt være den anden vej.

Så der kan ikke siges noget sikkert hvis der ikke laves en sammenligning med en "digital generation", som sættes til at forholde sig til træfibre i stedet for fleksibilitet.

Det er for tidligt at udtale sig

Bøger på e-læsere og tablets træder stadig i sine barnesko, så derfor er det for tidligt at udtale sig om dette, så skråsikkert som det bliver i artiklen. Det kan jo være at det blot er tale om en tilvænningsperiode, som gør at teksterne kommer ligeså let og grundigt ind via ens digitale muligheder
Muligheden for at skrive noter uden at ødelægge bogen selv, vil gøre at man mere aktivt kan læse faglitteratur, og vende tilbage til sine skrevne noter og editere dem direkte ovenpå indholdet i e-bogen. Derved bliver det en force i stedet og ved at udtrykke sig gennem hænderne pga noteskrivningen, vil det læste sidde endnu bedre fast.
Muligheden for at kunne læse i mørke vil også gøre at folk har bedre mulighed for at finde rolige øjeblikke at læse, så de derved ikke bliver forstyrret og derved bedre kan forstå på fag og skønlitteratur.
Jeg stiller mig meget skeptisk overfor de nagelfaste konklusioner, denne artikel byder på.

Der er så vidt som artiklen

Der er så vidt som artiklen her fortæller jo intet, der taler imod Kindle og iPad? Tværtimod tales der om en modstilling mellem papir og computerskærm. Men computerskærm og Kindle / iPad er godt nok heller ikke den samme læseoplevelse.

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg