Børn lærer at lyve fra omkring toårsalderen. De første løgne, som børn lærer, er at benægte, når de har gjort noget galt.
Omkring treårsalderen lærer de også at fortælle 'hvide løgne'.
Det er løgne, som fortælles til fordel for andre mennesker eller for at være høflig. Eksempelvis lærer et barn, at man ikke skal fortælle sin mor om den gave, man har lavet som overraskelse til hendes fødselsdag, eller at man skal sige tak, når ens tante kommer med en gave, selvom den er forfærdelig.
Det er en vigtig social egenskab at være god til at fortælle sådanne løgne.
Udvikling af sociale egenskaber
Små børn starter med at lære at lyve, når de modner kognitivt og socialt. For at lyve bliver børn nødt til at forstå, at andre mennesker har deres egne overbevisninger og tanker, som adskiller sig fra deres egne.
Et barn skal også indse, at andre mennesker måske tror på ting, som er forkerte. Denne egenskab kaldes teori om det mentale og udvikles langsomt i børnehaveårene.
I takt med, at børn bliver bedre til at tænke over, hvad andre mennesker tænker og føler, lærer de, hvornår det er passende at lyve, og hvordan man fortæller en overbevisende løgn.
Opfølgende spørgsmål afslører børnene
Det er svært for små børn at lyve overbevisende. Det slår ofte fejl for dem, især hvis de får yderligere spørgsmål.
I et studie opdagede forskere, at 74 procent af lyvende børn blev opdaget, da de skulle besvare et opfølgende spørgsmål.
Og når børn bliver ældre, bliver de bedre til at forstå, at de bliver nødt til at tilpasse svaret på opfølgende spørgsmål til deres løgn. Omkring 80 procent af de tre- og fireårige afslørede sig selv, mens det kun var omkring 70 procent af de femårige og 50 procent af de seks- og syvårige, som gjorde det.
Det kan medføre problemer for ældre børn, hvis de ikke ved, hvornår man skal lyve, og hvordan man gør det overbevisende. Undersøgelser viser, at teenagere med lave sociale egenskaber er mindre overbevisende end deres jævnaldrende med bedre sociale egenskaber.
Børn, der ofte lyver, viser også tegn på at være mindre socialt og kognitivt udviklede end deres jævnaldrende. De er desuden i større risiko for at blive aggressive, kriminelle eller udvise anden forstyrrende adfærd.
De negative effekter ved at fortælle usande historier er forbundet med, hvorvidt de bliver opfattet som løgne af andre, for eksempel forældre eller lærere. Det er svært at undersøge, om børn, der lyver meget uden at blive opdaget, også udviser disse negative effekter.
Fristelsestesten
Hvad kan voksne gøre for at opmuntre et barn til at fortælle sandheden?
Det satte forskerne Victoria Talwar, Cindy Arruda og Sarah Yachison sig for at undersøge hos børn på mellem fire og otte år.
Teamet brugte en test af evnen til at modstå fristelser i deres studie. I denne test sætter forskeren et larmende stykke legetøj bag et barn, så de ikke kan se det. Dernæst efterlader hun barnet alene med legetøjet og beder det om ikke at kigge på legetøjet i mellemtiden.
Som det måske kunne forventes, kigger omkring 80 procent af børnene på legetøjet. Når forskeren kommer tilbage, spørger hun, om barnet kiggede. Nu kan barnet så vælge at lyve og benægte dette, og det var der 67,5 procent af børnene i studiet, der gjorde.
Forskerne ville vide, om trusler om straf (som 'du kommer i problemer, hvis du kigger') og opfordring til ærlighed påvirkede, hvor ofte børnene løj.
De testede to opfordringer:
- En, hvor de fortalte børnene, at forskeren 'vil blive glad, hvis du fortæller sandheden'
- og en, hvor de fortalte dem, at 'det er det rigtige at fortælle sandheden'.
Børn skal forsikres om, at de ikke kommer i problemer
Forskerne fandt ud af, at mere end 80 procent af børnene løj, hvis ikke de blev opfordret til at fortælle sandheden, ligegyldigt om de blev truet med straf eller ej.
Opfordringen om, at sandheden ville gøre forskeren glad, reducerede løgnene til omkring 50 procent, både blandt børn, som var blevet truet, og dem, der ikke var.
Når de sagde, at det var det rigtige at fortælle sandheden, blev løgnerne reduceret til 40 procent, men kun hvis barnet ikke blev straffet - men 80 procent af børnene, som fik at vide, de ville blive straffet, hvis de kiggede, men at det var det rigtige at fortælle sandheden, løj.
Studiet viser, at du bør forsikre børnene om, at de ikke kommer i problemer, hvis de tilstår, og fortæller dem, at det vil gøre dig glad, hvis de fortæller sandheden. Og så må du bare krydse fingre for, at barnet ikke er en af de 40 procent, som sikkert vil lyve alligevel.
Lara Warmelink arbejder hverken for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
