»Kræftens gåde løst« er et af de mest fortærskede udtryk i danske medier - men endnu er kræftforskere verden kun ved at finde ud af, hvad det er for en gåde, de skal løse. Nu er forskere fra BRIC, Biotech Research and Innovation Centre ved Københavns Universitet, kommet en vigtigt skridt nærmere et svar.
Forskerne har i det anerkendte tidsskrift Journal of Biological Chemistry offentliggjort studier af molekylet syndecan-4, der menes at være centralt i signaleringen fra omgivelserne ind i cellen.
Fra æg til larve på kun tre dage
»Med de nye resultater har vi muligvis fundet en molekylær kobling, der kan sætte cellen i kræftgear,« forklarer professor John Couchman, der leder forskningsgruppen bag de nye resultater. Forskerne har nemlig vist, at syndecan-4 også findes i zebrafisk, og oven i købet har en tilsvarende funktion som i mennesker.
»Vores resultater viser, at funktionen af molekylet ikke har ændret sig, siden den udviklede sig i zebrafisk. Det er et meget væsentligt resultat, for det viser, at syndecan-4 har eksisteret og haft samme funktion i millioner af år,« fortæller professor John Couchman.
Zebrafisk er som mennesker, rotter og mus hvirveldyr, men er langt nemmere og hurtigere at arbejde med, da de er relativ nemme at få til at formere sig, og udvikler sig fra æg til larve på kun tre dage. Forskere bruger derfor i stigende grad zebrafisk som modelsystemer til at undersøge menneskets genetiske udvikling.
Gennemsigtige fostre
\ Fakta
VIDSTE DU
Zebrafisken har evnen til at gendanne såvel finner, hud, hjerte som hjerne i larvestadier
Tidligere har forskere vist, at når man fjerner genet, der koder for syndecan-4, fra mus, sker der væsentlige fejl i cellernes migration, dvs. cellernes koordinerede bevægelse mod bestemte områder i kroppen ved f.eks. immun-reaktioner og sårheling. Fejl i cellers migration er tidligere blevet forbundet med kredsløbssygdomme, mental retardation og kræftknuder.
»Vores nye studier af syndecan-4 hos zebrafisk viser, at molekylet må have en central rolle, for ellers ville man - rent evolutionært - forvente, at genet og funktionen havde ændret sig væsentligt mere over en så lang periode,« siger John Couchman.
Der er dog også andre årsager til at zebrafisk er fremragende forsøgsdyr i forbindelse med genetisk forskning. Funktionen af mange gener er delt mellem fisk og mennesker, hvilket giver indsigt i menneskelige sygdomme såsom leukæmi og andre kræftsygdomme, men allervigtigst er måske en helt specifik fysisk egenskab hos zebrafisken.
»Zebrafiskens tidlige stadier er - i modsætning til f.eks. det menneskelige foster - gennemsigtige, så hvis forskerne ændrer fiskens gener i æg-stadiet, kan de se de deraf følgende ændringer i kroppens form og dynamik efter kun tre dage,« forklarer professoren.
Nye veje til kræftbehandling
Couchmans forskningsgruppe vil i den kommende tid have særlig fokus på, hvordan cellernes receptorer arbejder sammen om at sende signaler ind i cellerne. »Vi er interesseret reguleringen af cellers adfærd, og hvad det er for nogle mekanismer, der får cellerne til at skifte gear og udvikle sig til at blive kræftceller. Vi ved, at det blandt andet skyldes signaler fra cellens omgivelser, det vil sige det væv og de proteiner der omgiver cellerne,« siger John Couchman.
»Det langsigtede mål er at bestemme nye veje til behandling af kræft og bindevævssygdomme. For at finde denne vej er vi nødt til at forstå processerne mellem cellerne og deres omgivelser, og hvordan omgivelserne regulerer cellers adfærd ved normale tilstande og ved sygdomme f.eks. kræft,« slutter John Couchman.
Zebrafisken er blevet en vigtig aktør i kampen mod kræften.
Celler fra mus, hvor genet for Syndecan-4 er fjernet. (Foto: Couchman Group)
