Vægttab uden træning – en realitet i nær fremtid?

Spis en pille, og tab dig uden at træne. Det lyder måske som science fiction, men på grund af et nyopdaget hormon, som naturligt udskilles i blodet efter en periode med træning, vil det måske være en del af fremtidens virkelighed.

En international forskergruppe, med danskere iblandt, har som de første påvist, at kroppens muskler udskiller hormonet irisin som følge af træning. Hormonet har vist sig at være medansvarligt for, at kroppens energiomsætning stiger naturligt efter ugers træning hos mus.

Det skyldes blandt andet, at irisin aktiverer et program i de hvide fedtceller, som omdanner dem til noget, der ligner brunt fedtvæv. I modsætning til hvidt fedtvæv, som oplagrer energireserver i kroppen i form af fedt, er det brune fedt specialiseret i at omdanne fedt til varmeenergi – altså i at forbrænde.

Formoder, at det også gælder i mennesker

Indtil videre er omdannelsen fra hvidt til brunt-lignende fedtvæv kun påvist i mus, men forskerne er i gang med at eftervise den hos mennesker.

Hvis virkningen hos mennesker viser sig at være den samme, vil arbejdet med at udvikle lægemiddel, som har samme effekt som irisin, kunne gå i gang.

»Vi formoder, at det samme gælder for mennesker. Hvis det er tilfældet, kan man gå i gang med at udvikle en behandling, som påvirker kroppens energiomsætning på samme måde, som det naturligt sker efter en periode med træning.«

»Med sådan en behandling vil man potentielt kunne tabe sig – uden at træne,« siger overlæge og klinisk lektor Kurt Højlund fra Syddansk Universitet, som har ledet det danske bidrag til studiet.

Resultaterne er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature.

Kan blive stort skridt i fedmebekæmpelse

Det er ikke ny viden, at energiomsætningen bliver større, når man har trænet i et stykke tid. Men det er første gang nogensinde, at forskere har påvist eksistensen af hormonet irisin, som ser ud til at spille en stor rolle for den ændrede energiomsætning.

Helt grundlæggende betyder en øget energiomsætning, at du kan spise den samme mængde mad, men tage mindre på af den. Derfor fører irisin ikke nødvendigvis til et vægttab, hvis du spiser usundt og i overdrevne mængder – det gør blot, at du tager mindre på af den usunde mad, end du ellers ville have gjort.

Irisin er et peptid, som dannes ved spaltning af et protein, der bliver kodet af genet FNDC5. Det er et gen, som udtrykkes i øgede mængder i musklerne efter en periode med træning. I muskelcellen klippes proteinet i begge ender, så det bliver til irisin. Efter træning udskilles Irisin i øgede mængder i blodet. Fra blodet transporteres irisin videre til det hvide fedtvæv, hvor hormonet aktiverer det brune fedtvævsprogram – det får det hvide fedt til at omdanne sig til noget, der ligner og har samme funktion som brunt fedt.

Normalt er brunt fedtvæv stort set forbeholdt børn og enkelte mindre pattedyr, mens voksne mennesker har et minimalt niveau af det brune fedtvæv. På grund af dets positive egenskaber, ville det være et stort skridt i fedmebekæmpelse, hvis man kan øge mængden af brunt-lignende fedtvæv – og dermed energiomsætningen – hos voksne mennesker.

»Det er en stor fordel for senere udvikling af lægemidler, at dette er et naturligt forekommende hormon. Det øger sandsynligheden for, at man vil kunne give det i tilstrækkelige mængder til at opnå en effekt, uden at det giver bivirkninger,« siger Kurt Højlund.

Uventet at se en sammenhæng med fedtvævet

De danske forskere har bidraget med muskelbiopsier og blodprøver fra en række raske forsøgspersoner, der har trænet i 10 uger i forbindelse med et andet studie på Syddansk Universitet. Prøverne er taget henholdsvis før og efter træning for at have et sammenligningsgrundlag.

Ved at dykke ned i disse prøver og sammenligne med lignende muskelvæv og blodprøver fra mus, kunne de øvrige forskere i første omgang identificere 4-5 proteiner, som så ud til at spille en rolle for aktivering af det brune fedtvævsprogram og dermed den øgede energiomsætning.

Ud fra yderligere dyrestudier kunne de fastslå, at proteinet, der udtrykker irisin, så ud til at give det største udslag i aktivering af det brune fedtvævsprogram efter en periode med træning.

Det er en helt ny opdagelse, at den positive effekt af træning på energiomsætningen ikke kun hang sammen med ændringer i muskelvævet, men også ændringer i fedtvævet. Derfor kunne forskergruppen i første omgang kun påvise ændringen fra hvidt til brunt-lignende fedtvæv i mus, da de ikke havde de nødvendige prøver fra fedtvævet fra før og efter træning i det danske studie.

»Det var overraskende for os, at der kommer et protein fra musklen, som signalerer til det hvide fedtvæv. Det havde vi ikke forudset,« siger Kurt Højlund.

Vil også kunne hjælpe mod type 2-diabetes

Udover en øget energiomsætning, kunne man også vise, at en øget mængde irisin i blodet efter træning førte til et vægttab og en forbedret glukosetolerance og insulinfølsomhed hos mus. Det tyder på, at irisin også vil kunne nedsætte risikoen for udvikling af type 2 diabetes, og måske ligefrem anvendes i behandling af denne sygdom.

Forskerne er derfor på nuværende tidspunkt i gang med at eftervise disse effekter i mennesker. Hvis de holder, er næste naturlige skridt at gå i gang med at udvikle et peptid, der opfører sig på samme måde som irisin.

Det bliver det første skridt i retning af at lave et lægemiddel, der kan øge menneskers energiomsætning og dermed mulighed for at tabe sig og mindske risikoen for type 2 diabetes – uden anden indsats end at sluge en pille.

»Der er ikke tidligere ret mange, der har forsket i, hvordan man laver hvidt fedtvæv om til noget, der ligner brunt fedtvæv. Men hvis man kan det og på den måde kan øge energiomsætningen, så vil det kunne hjælpe rigtig mange mennesker, som døjer med overvægt,« siger Kurt Højlund.

Pille vil næppe være så sund som motion

Kurt Højlund medgiver dog, at der er visse etiske overvejelser ved at udvikle et lægemiddel, der giver frit spil til at spise mere uden at tage mindre på.

»Hypotetisk set, vil det jo medføre, at vi kan producere og forbruge mange flere fødevarer, end vi gør i dag. Det er jo ikke ret økologi-venligt, så det er selvfølgelig en behandlingsform, der skal bruges med omhu. Desuden har træning også en række andre sunde effekter, som man sandsynligvis ikke opnår.«

Forskergruppen har tidligere påvist, at 10 ugers træning forbedrer insulinfølsomheden. Nu har de vist, at en øget dannelse og udskillelse af irisin til blodet kunne spille en rolle for denne effekt af træning. Det er derfor ikke kun fedmeproblemer, som et eventuelt nyt lægemiddel vil kunne afhjælpe – mennesker med type 2-diabetes, eller tilbøjeligheder til at få det, vil også kunne drage stor nytte af det.

Ifølge Kurt Højlund vil studier på mennesker kunne startes om to år, og et nyt lægemiddel vil kunne være på markedet »i nær fremtid«.

I forskerverdenen betyder det realistisk set noget i omegnen af 10 år.