Svært for unge at forene idrætskultur med ungdomskultur

Danske unge drikker langt mere end unge i andre europæiske lande.

Samtidig er en stor andel af de unge mindre fysisk aktive end Sundhedsstyrelsens anbefaling, viser de seneste undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut. Blandt andet fordi de unge falder fra i den organiserede idræt. Men hvorfor falder de fra, når de gør?

\ Læs mere

Teenagere på landet har tidligere drukdebut

Det har jeg undersøgt nærmere i mit ph.d.-studie, hvor jeg blandt andet har interviewet unge om deres idrætsvaner. Et af de svar, der går igen, er, at sportskulturen clasher med det ungdomsliv, der leves i gymnasiet.

Idrætskultur er outsiderkultur

Generelt forbindes høj idrætsdeltagelse med parametre som høj socioøkonomisk status – og omvendt. Men denne undersøgelse giver anledning til en diskussion om, hvorvidt den faldende idrætsdeltagelse blandt unge er et mere komplekst problem og afhænger af andre aspekter såsom ungdomskulturelle normer og værdier.

Resultaterne er baseret på et femårigt, kvalitativt, sociologisk studie blandt elever på Rysensteen Gymnasium i København, som repræsenterer den højere middelklasse.

Studiet viser, at idræt og sundhed somme tider bliver set som en outsiderkultur blandt eleverne, fordi sportskulturen ikke harmonerer med det ungdomsliv, som de sportsinteresserede unge generelt føler, er en nødvendighed for at slå til i dag.

Hvis man er en del af de sportskulturelle fællesskaber, kan det betyde, at man bliver udelukket fra ungdomsfælleskabet.

De unge, som deltog i studiet, fortæller, at de rigtig gerne vil prioritere deres sport, men det er vigtigt, der også er plads til gymnasielivets sociale fællesskab, som præges af en druk- og festkultur.

Dermed bliver konkurrencesport en udfordring – især når de starter i gymnasiet. Det er paradoksalt i et samfund, hvor den sunde og aktive krop bliver sidestillet med et godt og positivt liv.

\ Læs mere

Er sport opium for folket?

Opsummerende viser studiet at:

• Det er vigtigt for de unge at tilhøre det sociale fællesskab (præget af fester og druk).
• Gymnasiets drukkultur og konkurrenceidræt går ikke hånd i hånd.
• Den sunde og aktive krop har lavere statusværdi.

Resultaterne kan være med til at skabe debat omkring vores forståelse af ungdommen i dag, og hvad der tilskrives værdi i denne fase af livet. Det er gavnligt, hvis vi gerne vil forbedre de unges sundhed.

De unge som sundhedsambassadører

Tidligere forskning har vist, at kulturforandringer i organisationer og institutioner skal involvere de mennesker, som udgør den kulturelle kontekst for at kunne forankres på sigt, og at demokratisk deltagelse fremmer handling og forandring.

Derfor var eleverne på Rysensteen Gymnasium selv med til at skabe, igangsætte og organisere sundhedsfremmetiltag særligt rettet mod mere fysisk aktivitet på deres egen skole. Forskere, lærere og elever udviklede i samarbejde et undervisningsforløb, som skulle uddanne eleverne som Sundhedsambassadører.

Hvert år i en periode på fem år blev forløbet gennemført i en af skolens 1.g-klasser, som havde idræt som studieretningsfag. Disse elever tog frivilligt med hjælp fra lærere og forskere initiativ til at igangsætte forskellige tiltag på skolen, som skulle forandre idrætskulturen og skabe mere fysisk aktivitet i elevernes hverdag.

Samtidig interviewede vi eleverne om, hvordan idræt passer ind i deres liv. Det er derfor ikke forandringprocessen, som er omdrejningspunktet for denne artikel, men derimod de unges syn på sammenhængen mellem idrætskultur og ungdomskultur.

Unge skal slå til på mange fronter

Ungdomslivet rummer rigtigt mange dimensioner såsom lektier, venner, fest, arbejde, familie og fritidsinteresser. Det kan være svært for idrætseleverne at finde plads til idrætten i deres tilværelse, da der er andet i gymnasiet, som anses som mere værdifuldt.

Livet som gymnasieelev stiller derfor store krav til deres evne til at prioritere. Især fordi de bliver mødt med en social festkultur, som de fleste mener, det er meget vigtigt at være en del af. Julie fortæller her, hvordan den prioritering opleves:

Jeg tror, vi skal kunne begge ting, fordi det er jo stadig fedt at kunne sige: ’jeg fyrede den max af i fredags!’, og ’du var godt nok fuld’, og ’vi havde det godt nok sjovt!’ Det giver jo også prestige, men det er jo også en del af den kultur. Vi er jo unge, så der bliver også drukket og festet meget. Samtidig er det også fedt, hvis man kan få løbet og dyrket sport. Jeg tror, det er sådan en mellemvej. Vi skal kunne begge dele.

Julie, elev på Rysensteen Gymnasium

Det opleves ikke altid som let at koble et idrætsliv med druk- og festkulturen på gymnasiet. Det skaber en spænding, som kan virke stressende på eleverne, men kan også være med til at starte en forandringsproces, hvor disse to elementer af ungdomslivet må kobles.

Sundhed og idræt skal forenes med ungdomskulturen

Der er en oplevelse blandt eleverne i idrætsklasserne af, at idræt ikke er statusgivende. Det er ikke sejt at være idrætsaktiv på samme måde, som festkulturen er det, hvilket eksemplificeres af Frode:

Selvom vi går i en idrætsklasse, tror jeg stadig, at da man var mindre, der hang det der med at være god til f.eks. fodbold sammen med prestige. Hvis man var god til fodbold, så var man også den populære i klassen. Sådan var det i hvert fald meget i min skole, og det kender jeg fra rigtig, rigtig mange. Da jeg kom i 7. klasse, så ændrede det der billede sig lidt. Så var det ikke så sejt mere, fordi så begyndte man f.eks. at drikke. Og så var det et vigtigere fællesskab end fodbold.

Frode, elev på Rysensteen Gymnasium

Studiet viser, at elevernes perspektiv kan kaste nyt og anderledes lys over den etablerede holdning til, hvad idrætskultur skal være. Det er vigtigt for eleverne, at sundhed og idræt kan forenes med den dominerende ungdomskultur, hvor fest og alkohol fylder en stor del.

Det er en tilbagevendende pointe hos idrætseleverne, som – ligesom andre unge – også har et behov for at passe ind i den etablerede gruppekultur på deres skole.

I mange idrætsgrene bliver det sværere at fortsætte som teenager, hvis man ikke er dygtig nok eller villig til at investere den tid og de kræfter, det kræver for at være med på eliteniveau.

Resultaterne her kan derfor være stof til eftertanke i foreningsidrætten, hvor frafaldet blandt unge er et stigende problem og måske fordre til bedre muligheder for 'begynderidræt' eller for at dyrke idræt på motionsniveau i ungdomsårene.