Hvis du bliver præsenteret for 30 fremmede ansigter, vil du bruge mest tid på at granske de ansigter, der er forbundet med negativ omtale, viser ny forskning. Måske et menneskeligt urinstinkt, som er med til at sikre din succes og overlevelse (Foto: Science/AAAS)
Du kender situationen. Din ven har inviteret dig til en fest, hvor du ikke kender et øje.
Med velkomstdrinken i hånden fortæller han dig lynhurtigt, hvem der er hvem i den brogede skare af fremmede mennesker.
Mens din ven snakker, screener du gæsterne med dine øjne, og hvilken persons ansigt tror du så, at du gør længst ophold ved?
Manden, som er kendt for at blive voldelig efter et par drinks, eller kvinden, der med hjertemassage reddede en gammel mand i forgårs?
Hvis et nyt forskningsresultat står til troende, som offentliggøres i dagens udgave af det videnskabelige tidsskrift Science, vil du med stor sandsynlighed bruge mere tid på at granske ansigtet hos den, som er forbundet med negativ sladder - frem for den, der er forbundet med neutral eller positiv sladder.
»Det er et spændende forskningsresultat, som vil få evolutionspsykologer til at juble. For det kan være en del af forklaringen på, hvordan vi som mennesker undgår at komme i skidt selskab, som potentielt kan bringe vores liv i fare. For vores sociale omgang i form af sladder styrer tilsyneladende, hvor meget opmærksomhed vi tildeler den enkelte i et større selskab,« siger Thomas Zoëga Ramsøy, da Videnskab.dk præsenterer ham for de dugfriske resultater. Thomas Zoëga Ramsøy er hjerneforsker ved CBS og Hvidovre Hospital.
Det er amerikanske forskere fra henholdsvis Northeastern University og Harvard Medical School, der står bag den aktuelle forskning.
De er kommet frem til resultaterne gennem et ganske interessant eksperiment.
De inviterede 66 unge studerende til at deltage i eksperimentet og præsenterede dem først for 30 ansigter, som ikke var særligt iøjnefaldende med et neutralt udtryk.
Hvert ansigt var parret med en sætning, som beskrev en social negativ opførsel (kastede en stol efter sin klassekammerat), en social positiv opførsel (hjalp en gammel dame med sine indkøb) eller en social neutral opførsel (gik forbi en mand på vejen).
Efter denne indlæring skulle forsøgsdeltagerne kigge ind i et stereoskop, hvor de i vilkårlig rækkefølge ville blive introduceret for de 30 ansigter – nu uden tekst – på det ene øje og for et hus på det andet øje.
Deltagerne skulle så med et tryk på to forskellige taster angive, hvornår de gav huset opmærksomhed, og hvornår de gav ansigtet opmærksomhed.
Og her kommer det interessante: Forsøget viste, at deltagerne brugte mest tid på at kigge på de ansigter, som havde fået et negativt prædikat på sig. Altså dem, som var forbundet med negativ sladder. Forsøgsdeltagerne brugte derimod ikke ekstra tid på at granske de ansigter, som var forbundet med neutral eller positiv sladder.
»Det er et meget elegant studie, der viser, at selv tilfældige sætninger om tilfældige mennesker, kan påvirke vores opfattelse af dem,« siger professor Andreas Roepstorff fra MINDLab på Aarhus Universitet og fortsætter:
»Undersøgelsen skriver sig ind i en lang række af nylige studier, der viser, at hvad vi ser i verden, er påvirket af, hvad vi forventer. Vores oplevelser er altså ikke bare et neutralt spejl af verden. Det nye studie antyder, at vores vurderinger og forventninger til andre mennesker ser ud til at være et meget stærkt stimuli, der kan påvirke grundlæggende processer i vores opmærksomhed,« siger professor Andreas Roepstorff.
Thomas Zoëga Ramsøy er enig i den betragtning og tror i høj grad, at det er vores indre relevansbarometer i hjernen, amygdala, der er på spil, når vi bliver præsenteret for sladder. Amygdala bliver også populært kaldt for hjernens frygtcenter.
»Når vi skolegården eller på den nye arbejdsplads bliver præsenteret for noget negativt sladder, som er knyttet til en enkelt person, vil det i større eller mindre grad aktivere vores indre frygtcenter. Det vil skærpe vores opmærksomhed og vi vil med vores synssans gøre meget for at indprente os lige netop det ansigt,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Men Thomas Zoëga Ramsøy vil også gerne stille sig en smule kritisk til det amerikanske forsøg.
»Jeg synes ikke, at de amerikanske forskere har gjort sig umage nok med at finde nogle sætninger, der virkelig udtrykker positiv sladder. For eksempel tror jeg, at ”reddede lille pige ud fra brændende værelse på 4. sal” ville have en større effekt end ”hjalp en gammel dame med sine indkøb”. Hvis de havde brugt nogle mere værdiladede udtryk for den positive sladder, tror jeg, at det også ville smitte af på, hvor længe forsøgsdeltagerne ville kigge på de pågældende ansigter. Men det er selvfølgelig ren spekulation fra min side,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Thomas Zoëga Ramsøy vil i samme forbindelse gerne rydde en generel misforståelse af vejen.
For i hans øjne kan hjernens ”frygtcenter” også godt blive aktiveret af ting, som er positive og som giver mennesker en god følelse eller oplevelse.
»Der er jo også en grund til, at vi indprenter os og opsøger de mennesker, som vi hører godt om. For denne kontakt kan jo på længere sigt måske gøre dit liv lettere og sikre din overlevelse. Derfor er jeg sikker på, at personer med et godt ry også får et større skud af din opmærksomhed, når du står som alene mand i en fremmed fest,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Andreas Roepstorff mener, at den nye viden kan blive et utraditionelt indspark til samfundsdebatten.
For i hans øjne viser den nye undersøgelse tydeligt, at man virkelig bør være på vagt over for sladder om personer eller grupper.
»For sladder ser ud som om at virke, uanset om der er noget om snakken eller ej. Det kunne være et argument for, at en vis anstændighed i den offentlige debat er meget vigtig. Det, der ofte lidt nedsættende har været omtalt som politisk korrekthed,« siger Andreas Roepstorff.
Det er fredag. Prøv at være bevidst om, hvem du lægger mest mærke til i aften. Eller hvilket fjæs du husker bedst efter en gang læsning af Se og Hør.
Det må jo være en fordel evolutionært set..
Man kan godt regne med, at vores indtryk af andre afhænger af mange former for "cues" - hvilket er vist utallige gange indenfor området "social cognition". (Se f eks: "Social Cognition" af Fiske og Taylor, 3. udgave.)
Negative "historier" om andre kan være med til mere nyttig selektion af opmærksomhed.
Det er ikke udelukkende negativt - og ville være langt mere krævende, hvis man ikke hjalp hinanden med at udpege "skidt selskab". (så amygdala kan blive forberedt på næste møde med vedkommende : ) ).
Men hvor er det dog trist, at det tilsyneladende ofte anvendes i politisk øjemed også. Her kan jeg blive godt og grundigt træt af, at jeg skal høre alle mulige trivialiteter, som "rivalen" måske har gjort af ligegyldige ting i sin fortid - og som serveres for pressen for at få ekstra stemmer til sig selv. Det er meget forudsigeligt. Socialdemokratiet opsporer ikke viden om Lars Løkke som en, der har udført en heltegerning, som vi så bliver "informerede om" som læsere. Vi kan med usvigelig sikkerhed vide, at de udelukkende vil informere os om negativ sladder om rivalen, som vi vil huske som noget diffust negativt senere - og som måske vil få betydning, når vi står på valgstedet. Det er et gammelt trick.
Bortset fra det, så vil jeg antage, at effekten af negativ sladder også må være en evolutionær fordel. Ligesom andre former for læring om "farlige" ting/dyr.
mvh Dorte