Sammenhæng mellem lav intelligens og mangel på C-vitamin?

Når marsvin mangler C-vitamin som fostre og tidligt i livet, udvikler marsvinenes hjerner sig ikke, som de skal.

C-vitaminmanglen, der tilsvarer, hvad man kan finde hos mange mennesker, kan lede til:

• lavere IQ,
• underudvikling af centralnervesystemet og
• dårlig hukommelse.

Marsvin hører ligesom mennesker til en gruppe af meget få dyrearter, der ikke selv kan lave deres eget C-vitamin.

Derfor kan vi formentlig lære en hel masse af at studere marsvinenes reaktion på C-vitaminmangel, og det er netop, hvad forskere fra Københavns Universitet har modtaget 1,7 million kroner fra Det Frie Forskningsråd til at gøre.

»I marsvin kan vi se, at det har meget alvorlige konsekvenser for hjernens udvikling at få for lidt C-vitamin under fosterudviklingen og tidligt i livet. Samtidig ved vi, at 5-15 procent af den vestlige verden lider af C-vitaminmangel, og for nogle grupper er tallet 30-40 procent. Vi er nødt til bedre at forstå, hvad der sker i hjernen, når den får for lidt C-vitamin. Senere skal vi se, om vi kan overføre vores fund fra marsvin til mennesker,« fortæller professor ved Københavns Universitet, Jens Lykkesfeldt, der står bag det nye forskningsprojekt.

C-vitaminmangel giver mindre hjerner

Jens Lykkesfeldt har studeret effekten af C-vitaminmangel i marsvin i mere end 10 år.

Hans forskningsresultater har blandt andet været medvirkende til, at man i USA anbefaler gravide kvinder og rygere en 30 procent højere daglig dosis af C-vitamintilskud end den almindelige befolkning.

Blandt andet har Jens Lykkesfeldts forskning vist, at marsvin, som får marginalt for lidt C-vitamin i deres kost:

• har mindre hjerner,
• er dårligere til at danne nerveceller
• og har øget oxidativt stress i hjernen, hvor stoffer, kaldet reaktive oxygenmetabolitter, laver skader på celler og DNA.

Jens Lykkesfeldts forskning viser også, at hjerneceller har svært ved at blive fuldt udviklede, når kroppen mangler C-vitamin.

»Nogle af vores marsvin har 30 procent færre hjerneceller på grund af C-vitaminmangel under hjernens udvikling. Det svarer til et en ganske alvorlig hjerneskade. Vi har ingen kliniske beviser for, at det også gælder mennesker, men hos marsvin er C-vitamin i hvert fald ufattelig vigtigt under fosterudviklingen og tidligt i livet, og C-vitaminmangel i niveauer med, hvad vi også ser hos mennesker, er rigtig skadeligt,« siger Jens Lykkesfeldt.

Sandsynligt, at det også gælder mennesker

Det er klart, at forsøg på marsvin ikke nødvendigvis siger noget om, hvorvidt det samme er gældende i mennesker.

Jens Lykkesfeldt mener dog, at der er en vis sandsynlighed for, at man kan overføre resultaterne, og derfor mener han også, at det er vigtigt at få undersøgt området til bunds.

C-vitaminmangel skyldes dårlige kostvaner blandt mennesker, og dem kan der gøres noget ved.

»Hvis det viser sig, at det samme gælder for mennesker, bør man jo sikre, at gravide og spædbørn får den nødvendige mængde C-vitamin, så hjernen kan udvikle sig, som den skal. Holder vores hypotese vand, kan C-vitaminmangel jo være med til at fastholde folk i en negativ social arv, hvis mor ikke har råd til at købe den rigtige kost til familien,« siger Jens Lykkesfeldt.

Skal studere kommunikation i hjernen

I det nye studie vil Jens Lykkesfeldt sammen med sin kollega lektor Pernille Tveden-Nyborg og deres team af yngre forskere dybere ned i forståelsen af de mekanismer, som gør, at C-vitamin har en indvirkning på marsvinehjernens udvikling.

I deres studier vil forskerne undersøge hjernens modningsproces ved at kigge på forskelle i udviklingen af individuelle hjerneceller, som bliver udsat for varierende niveauer af C-vitamin.

Forskerne vil også undersøge, hvordan hjernecellernes evne til at kommunikere med hinanden bliver påvirket af C-vitaminmangel.

Det er blandt andet kendt, at C-vitamin spiller en rolle i kroppens dannelse af dopamin og noradrenalin, som er to af hjernens kommunikationsstoffer.

»Vi vil længere ned i de her mekanismer og forstå de fundamentale processer, hvori C-vitamin spiller en rolle i hjernens funktion og udvikling. Hvis kommunikationen mellem hjernecellerne er påvirket, har det en indflydelse på kognition over en bred kam,« siger Jens Lykkesfeldt.

Forskningsprojektet varer 2 år og løber fra 1. august 2015 til 31. juli 2017.