Nøglen til varigt vægttab kan ligge i dine tarme
Eksperimenter i mus viser, at tarmfloraen kan være afgørende for at få slankekure til at virke og give et varigt vægttab. Resultatet kan være lovende i forhold til at undgå yoyo-kure, men i stedet opnå et vægttab, der holder.
Tarmflora vægttab varigt yoyo fedme

Nyt studie viser, at der - i hvert fald i mus - er to måder, hvorpå man kan hjælpe et vægttab på vej. »Vi tror på, at det her kan være en lovende vej at forfølge i mennesker,« siger en af forskerne bag studiet, Eran Segal. (Foto: Shutterstock)

Hvis du nogensinde har prøvet at være på slankekur, er der en god chance for, at du har haft den frustrerende oplevelse at se kiloene efterfølgende komme krybende på igen. Nogle gange tager de endda en uønsket ven eller to med.

Selv om man egentlig skulle tro, at vægttab blot handlede om at spise lidt færre kalorier, så viser al erfaring, at et langvarigt vægttab er ualmindeligt svært.

»Vi ved, at slankekure næsten altid fejler - selv om de typisk virker i begyndelsen, er problemet, at vægten vender tilbage, og så går man på kur igen og igen,« siger den israelske forsker Eran Segal ved Weizmann Institute of Science i Rehovot, Israel. 

Hvad værre er, går det ofte sådan, at vægten ikke bare finder tilbage på niveauet før kuren, men faktisk øges – nærmest, som om kroppen kæmper imod og så lige polstrer sig lidt ekstra.

»Fedmetilbagefald eller ’yoyo’-fedme er et meget almindeligt træk ved overvægt,« siger kollegaen Eran Elinav ved Weizmann Institute of Science. Sammen med Eran Segal har han ledet et studie, der nu giver en overraskende indsigt i årsagen til, at kiloene springer på igen efter en kur: Tarmfloraen.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Fedme er en epidemi

Fedme har i dag overhalet underernæring, målt i antal berørte mennesker, og Verdenssundhedsorganisationen WHO har længe advaret om en decideret ’fedme-epidemi’:

Mere end 40 procent af voksne verden over er i dag overvægtige, og over 300 millioner er dødeligt overvægtige.

Tarmfloraen husker de fede tider

Med studier i laboratoriemus finder forskerne, at musenes tarmflora ’husker’ de fede tider, og tarmbakteriesammensætningen bevares, længe efter vægten er normaliseret.

Det betyder, at musenes tarmflora så at sige står på spring efter en kur, og så snart den fede kost vender tilbage, påvirker de musekroppen, så fedtvævet svulmer hurtigt op og tilmed vinder lidt ekstra.

Påvirkning af tarmfloraen kan sikre varigt vægttab

»Studiet er et omfattende og flot stykke arbejde, som peger på tarmbakterier som en del af forklaringen på, hvorfor det kan være svært at holde vægten efter endt diæt,« siger post-doc. Henrik Munch Roager ved DTU Fødevareinstituttet, som ikke selv har deltaget i forskningen.

»Resultaterne harmonerer meget fint med et studie, vi selv lige har publiceret, som viser, at der er stor forskel på, hvor effektive bakteriesamfund i tarmen er til at udnytte energien i kosten.«

Forskerne finder også molekyler, som viser, at det måske vil være muligt at påvirke tarmfloraen til at sikre varigt vægttab.

Tarmflora vægttab varigt yoyo fedme

Mange mennesker bliver fælt skuffede efter slankekure, når de oplever at kiloene ryger på igen. Fænomenet kaldes yoyo-fedme, og ofte sker det, at man efter hver kur lægger sig en smule mere ud. Det nye studie viser, at tarmbakterier formentlig spiller en afgørende rolle. (Illustration: Elite Avni-Sharon)

Bakteriers rolle i vægttab er i fokus

Der forskes rigtig meget i fedme, og ikke mindst er vores bakteriers - mikrobiomets - rolle kommet i fokus de seneste år.

For eksempel de eksperimenter i mus, som Henrik Munch Roager nævnte, hvor forskerne har afsløret, at tarmfloraen har stor betydning for, hvor meget energi vi kan vride ud maden.

I det forsøg podede DTU-forskerne bakteriefri mus med tarmbakterier fra hhv. normalvægtige børn og overvægtige børn og konkluderede derefter, at musene med de overvægtiges tarmflora tog meget hurtigere på i vægt, selvom de spiste det samme som musene med de normalvægtiges tarmflora.

Det fund afspejles direkte i, hvor meget uforbrændt energi, der er efterladt i afføringen fra musene.

Mikrobiomet virker imod os

Studiet afslører også, at tarmfloraens sammensætning går ind og påvirker musekroppens egen evne til at omsætte kulhydrater og fedt fra maden.

»Når man tænker på mikrobiomets indflydelse på os kan man sige, at vi er en slags ’superorganisme’, der virker sammen,« Eran Segal.

»Igennem evolutionen er tarmfloraen måske udviklet til at virke som en slags buffer, der oprindeligt beskyttede os mod skiftende tider, men i dag virker imod os.«

Tarmflora vægttab varigt yoyo fedme

De nye resultater ligger i tråd med anden forskning. Eksempelvis har DTU-forskere podet mus med tarmbakterier fra hhv. normalvægtige børn og overvægtige børn og vist, at musene med de overvægtiges tarmflora tog meget hurtigere på i vægt. (Foto: Shutterstock)

Musene var blevet disponerede for fedme

I det nye studie har forskerne fokuseret på fænomenet med den svingende yoyo-fedme. De har brugt en model, hvor genetisk identiske laboratoriemus blev kørt igennem et kostregime med skiftevis fed diæt, hvor de tog på i vægt og slankekost, hvor de tabte sig.

Fuldstændigt som man ser hos mennesker, tog musene hurtigere på i vægt efter at have været fede én gang, og jo flere cyklusser, de havde været igennem, des værre blev de fedmerelaterede sygdomstegn såsom forhøjet kolesterol og diabetes.

Det forbløffende er, at når musene kom helt ned på deres normale vægt, forsvandt alle de fysiologiske parametre og stofskiftemål for fedme.

Men alligevel var de blevet disponerede for fedme og svulmede op, så snart de fik adgang til den fede kost igen.

Tarmfloraen blev påvirket af fedmeoplevelsen

»Vi har fulgt musene til et punkt, hvor ingen kunne se forskel på mus, der aldrig havde været fede,« siger Eran Elinav.

Det betyder, at forskerne hverken kunne se spor af fedmen i fedtprocenten, i blodets kolesterolniveau og i insulinniveauet, samt at der ingen forskel var i aktivitetsniveauet, eller hvor meget musene spiste og drak.

Men der var én ting, som havde ændret sig:

Selv om det ikke kunne ses i alle parametrene i musenes krop, var sammensætningen af deres tarmflora blevet kraftigt påvirket af fedmeoplevelsen, og forskerne fandt, at den sammensætning og funktion også blev bevaret, efter musene slankede sig igen.

Tarmflora vægttab varigt yoyo fedme

Efter at musene i studiet havde været fede én gang, tog de hurtigere på og svulmede op, så snart de fik adgang til fed kost igen. (Foto: Shutterstock)

Antibiotika udryddede tarmfloraen

Det oplagte svar er, at forandringen af tarmfloraen er den betydningsfulde faktor.

For at bevise det har forskerne gennemført de forskellige test, bl.a. har de vist, at yoyo-fænomenet helt forsvandt, efter at de gav musene en ordentlig omgang antibiotika, som udryddede tarmfloraen.

»Det er på ingen måde for at foreslå, at antibiotika skal indgå som en del af behandling mod fedme,« skynder Eran Elinav sig at pointere. Det er kun ment som bevisførelse.

I en anden afslørende test overførte de musenes tarmbakterier med en tarmfloratransplantation til sterile mus og fandt, at de sterile mus derved ’arvede’ præcis det samme yoyo-fænomen og vægtproblemer som de oprindelige mus.

Computermodel forudsiger vægtforøgelse

Forskerne bestyrker deres fund yderligere ved, at de har udviklet en computerbaseret model, der, alene ud fra sammensætningen af tarmfloraen, er i stand til at forudsige, ikke bare hvilke mus der vil få problemer med forhøjet fedme efter en cyklus med fedme og slankekur, men også er i stand til at sige præcist, hvor meget hver mus vil tage på.

»Hvis vi kunne lave det her med mennesker, ville man efter en slankekur kunne bruge mikrobiomet til at forudsige, om en person ville tage på i vægt, hvis de genoptog deres ’fedt-fremmende’ kostvaner,« siger Eran Elinav.

Tamfloraen kan sikre varigt vægttab

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad det her betyder for os, og om vi kan bruge det til at hjælpe alle dem, der vil slanke sig.

Her har forskerne vist, at der i hvert fald i mus er to måder, hvorpå man kan hjælpe et vægttab på vej.

Tarmflora vægttab varigt yoyo fedme

Hvis man kunne overføre de nye resultater til mennesker, kunne man efter en slankekur bruge mikrobiomet til at forudsige, om en person ville tage på i vægt, hvis de genoptog deres kostvaner. (Illustration: Shutterstock)

Den mest oplagte - men også mest indgribende - er at skifte tarmflora efter en slankekur.

Forskerne har demonstreret, at hos mus, som får en ny ’naiv’ tarmflora, lige efter de er tilbage på deres normale vægt, forsvinder yoyo-fænomenet fuldstændigt.

Fede mus mangler to molekyler

Men, måske mere opløftende, har forskerne også vist, at den forandrede, ’fede’ tarmflora mangler to molekyler, kaldet flavonoider, der normalt er et produkt af bakteriernes stofskiftenedbrydning af plantedele.

De to molekyler er forsvundet i tarmene hos de mus, som har været overvægtige, og det er spændende, fordi molekylerne påvirker, hvordan musenes fedtvæv høster den tilgængelige energi.

Uden de to molekyler oplagrer fedtvævet simpelthen mere fedt i stedet for at forbrænde det.

Og det viste sig, at når forskerne behandlede musene med de to manglende flavonoider, forsvandt yoyo-fænomenet med den hurtige vægtstigning og sygdomssymptomerne igen fuldstændigt.    

Vil oversætte resultatet til mennesker

»Man skal huske på, at disse studier er udført i laboratoriemus under meget standardiserede kost-forhold. Så hvorvidt resultaterne direkte kan oversættes til mennesker, er uvist,« siger Henrik Munch Roager.

Det er de israelske forskere enige i og siger, at de er i fuld gang med at undersøge det i mennesker.

»Vi tror på, at det her kan være en lovende vej at forfølge i mennesker og se, om lignende eller andre molekyler kan bruges,« siger Eran Segal.

Tarmflora vægttab varigt yoyo fedme

Det nye studie viser også, at musenes tarmflora, efter de havde været fede, manglede to molekyler. Når forskerne behandlede musene med de to manglende molekyler, forsvandt yoyo-fænomenet igen fuldstændigt. (Foto: Shutterstock)

»Selv om vi alle har hvert vores særlige sammensætning af arter i tarmfloraen, kan vi med stofskiftemolekylerne måske finde et fælles fodslag, der kan være en biomarkør, eller måske endda molekyler, som kan bruges i behandling, ligesom vi gjorde med musene.«

Vil identificere mulige mål til behandling

Forsøgene med mennesker vil i første omgang se på tarmfloraens sammensætning før og efter slankekure for at se, om en ændring i tarmfloraen også er blivende hos mennesker.

Derefter vil de se på, hvilke molekyler, der indgår i ’samtalen’ mellem bakterier og krop for at identificere mulige mål til en behandling.

»Alfabetet i kommunikationen frem og tilbage med vores mikrober vil være nøglen til at udvikle ’mikrobiom’ - målrettede behandlinger af fedmerelaterede sygdomme,« siger Eran Elinav.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud