For halvandet år siden viste et stort studie fra Dansk BørneAstma Center, at børns risiko for at udvikle astma var omkring 20 procent højere, hvis moren havde indtaget antibiotika under graviditeten.
Samtidig viste studiet, at der var en proportional sammenhæng mellem mængden af indtaget antibiotika og risikoen for udvikling af astma.
Forskerne tolkede på den baggrund, at antibiotikaindtaget forstyrrede den naturlige bakterieflora i kroppen og på den måde var med til at svække barnets immunforsvar, hvilket ledte til udviklingen af astma.
Konklusionerne vakte stor opsigt og anerkendelse over hele verden.
Nu viser et nyt studie fra Dansk BørneAstma Center dog, at deres fortolkninger af resultaterne var forkerte.
Antibiotika leder ikke til øget risiko for astma i det ufødte barn. Det gør til gengæld årsagen til antibiotikaforbruget; morens dårlige immunforsvar, viser det nye studie.
»Man må sige, at vi med det her nye studie vælter vores egen teori med et brag. Det er et eksempel på, at forskningen gør, hvad den skal gøre – nemlig forsøge at modbevise sine egne konklusioner, hvilket vi må sige, at vi har gjort med det her nye studie,« siger Danmarks førende ekspert i børneastma og leder af Dansk BørneAstma Center, Hans Bisgaard, der også er overlæge, dr.med. og professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Respiratory Medicine.
Antibiotikaindtag efter fødsel øger også risiko
Formålet med det nye studie var at fejl-teste det tidligere studie ved at undersøge, om børns risiko for at få astma kun var forøget, hvis moren havde fået antibiotika under selve graviditeten.
Derfor undersøgte forskerne konsekvensen af, at mødre havde indtaget antibiotika ikke blot under graviditeten, men også før og efter.
Her viste det sig, at indtag af antibiotika i alle tre perioder var forbundet med øget risiko for, at barnet udviklede astma.
»Barnet har altså en forøget risiko for at udvikle astma, hvis moren spiser antibiotika overhovedet. Derfor kan det jo ikke have noget at gøre med antibiotikas indflydelse på fostret,« siger Hans Bisgaard.
Det nye studie viser også, at der er en direkte sammenhæng mellem morens samlede antal antibiotikabehandlinger og risikoen for, at barnet udvikler astma.
»Antibiotikaindtag er på den måde en markør for risikoen for morens infektionshyppighed, men ikke den bagvedliggende årsag til barnets udvikling af astma,« forklarer Hans Bisgaard.
Hans Bisgaard slår dog også fast, at det nye studie ikke ændrer på resultatet af det gamle studie:
»De to studier er ikke modstridende, men viser begge den samme sammenhæng mellem morens antibiotikaindtag og risikoen for, at barnet udvikler astma. Det nye studie bekræfter på den måde vores tidligere fund, men leder samtidig til en ny tolkning,« siger han.
Risiko for astma skyldes gener
Antibiotika er fortsat mistænkt for at være involveret i udviklingen af en lang række sygdomme. Det ser blot ud til, at det ikke øger barnets risiko for at udvikle astma, at moren har indtaget antibiotika under graviditeten
Hans Bisgaard
Ifølge Hans Bisgaard viser det nye studie dermed, at sammenhængen mellem antibiotikaindtag og en øget risiko for at få børn med astma skal findes i morens immunforsvar.
Har moren et svagt immunforsvar, vil hun være mere tilbøjelig til at få forskellige former for infektioner og dermed have et større forbrug af antibiotika generelt og ikke kun under en graviditet.
Det kan forklare sammenhængen mellem barnets risiko for at udvikle astma, og morens generelle brug af antibiotika.
Samtidig har immunforsvaret en klar genetisk komponent, som bliver nedarvet fra mor til barn.
Derfor vil en mor med et svagt immunforsvar have risiko for at få børn, der også har et svagt immunforsvar og dermed også en øget risiko for at udvikle astma.
»Det er konklusionen, vi må drage på baggrund af disse nye resultater,« siger Hans Bisgaard, der også fortæller, at studiet vil blive fulgt op af flere studier, hvor man vil udvide til også at undersøge farens og søskendes antibiotikaforbrug i relation til risikoen for, at barnet udvikler astma.
»Alt tyder på, at der er en klar genetisk komponent i det her,« uddyber han.
Kollega er enig i ny tolkning
Konstitueret ledende overlæge på Lungemedicinsk afdeling på Odense Universitets Hospital, Hanne Madsen, har ikke deltaget i det nye studie, men hun har læst det og er enig i Hans Bisgaards tolkning af resultaterne.
»Det tyder på, at det ikke er antibiotika i sig selv, men en øget tilbøjelighed til infektion hos moderen, der giver øget risiko for astma hos barnet.«
»Det passer fint med, at eventuel astma, uerkendt astma eller ikke optimalt behandlet astma hos moderen øger risikoen for infektion, og at astma er en arvelig sygdom,« kommenterer Hanne Madsen på det nye studie.
Antibiotika er stadig et problem
Hans Bisgaard fortæller dog også, at det nye studie ikke generelt frikender antibiotika.
Antibiotika forstyrrer ifølge Hans Bisgaard utvivlsomt den naturlige bakterieflora i kroppen og kan ad den vej lede til udviklingen af forskellige lidelser, herunder astma og allergi.
»Antibiotika er fortsat mistænkt for at være involveret i udviklingen af en lang række sygdomme. Det ser blot ud til, at det ikke øger barnets risiko for at udvikle astma, at moren har indtaget antibiotika under graviditeten,« siger Hans Bisgaard.
Undersøgt mere end 900.000 børn
I studiet har forskerne studeret et register over 900.000 børn født mellem 1997 og 2010. Her har forskerne kigget på, hvilke børn der viste tegn på astma, enten ved symptomer under hospitalsindlæggelser eller ved brug af inhalatorer.
Forskerne har sammenholdt risikoen for at udvikle astma med morens indtag af antibiotika under graviditeten samt 80 uger før graviditeten og 80 uger efter fødslen.
I deres data har forskerne taget højde for blandt andet barnets fødselsvægt, køn og fødselstidspunkt og morens alder, rygning, sociale forhold og astma.
