Misbrug af cannabis nedsætter teenageres evne til at lære nyt og øger deres risiko for at få en psykose, viser forskning.
Nu er der tegn på, at bare få indhaleringer af den euforiserende tobak kan påvirke teenagerhjernens udvikling, konkluderer et nyt amerikansk studie.
Drenge og piger på 14 år, der har røget bare en eller to joints, har mere grå substans i deres hjerner, end jævnaldrende der aldrig har røget cannabis, viser studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Neuroscience.
Grå substans er samlinger af hjerneceller.
»Når man er teenager, sker der normalt en udtynding af grå substans i forskellige dele af hjernen. Det kan tænkes, at cannabis påvirker den proces,« siger Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab på Københavns Universitets Institut for Psykologi, da Videnskab.dk fortæller ham om det amerikanske studie.
Hjernen mister grå substans gennem livet
Når vi bliver født, har vi flere hjerneceller, end vi har brug for.
Gennem livet forsvinder de nerveceller, der er overflødige – den grå substans kommer dermed til at fylde mindre, forklarer Jesper Mogensen. Særligt i barndommen og teenageårerne svinder mængden af grå substans.
»Hvis cannabis forsinker fjernelsen af grå substans, kan det have konsekvenser i den forstand, at hjernen sandsynligvis ikke vil fungere så godt, som den gør, hvis den gennemgår en normal udvikling,« siger Jesper Mogensen.
\ Læs mere
Flere spørgsmål end svar
Videnskab.dk har talt med forskere, der kalder det nye studie spektakulært og spændende. Men før du læser videre, er der lige noget vigtigt, du skal vide:
Det nye studie rejser flere spørgsmål, end det besvarer:
- Studiet viser ikke, hvordan cannabis påvirker hjernens funktioner. Det giver for eksempel ikke svar på, om et par joints påvirker personligheden eller har vedvarende effekt på intelligensen.
- Forskerne finder kun en sammenhæng mellem cannabisbrug og mængden af grå substans. Studiet giver ikke evidens for, at der også er en årssagssammenhæng – altså at det er cannabissen, der påvirker hjernen.
- Fundet er baseret på analyser af hjerneskanninger. I den slags studier er der risiko for, at forskere går på statistisk fisketur. Du kan læse om hjerneforskeres fisketure i artiklen Forsker: »Der er fantastisk meget sludder om hjernen i øjeblikket.«
Vi vender tilbage til studiets mangler.
Amydala og hippocampus var anderledes
Først skal du høre, hvad forskerne har fundet:
Forskerne har skannet 14-årige teenageres hjerner.
46 af teenagerne har under fortrolighed meddelt forskerne, at de har røget 1-2 joints i deres liv. Andre har oplyst, at de aldrig har prøvet rusmidlet.
På skanningsbilleder kan forskerne se, at de 46 teenagere, der har prøvet at ryge cannabis 1-2 gange, har mere grå substans i de regioner i hjernen, der kaldes amygdala og hippocampus, end 46 jævnaldrende teenagere der aldrig har røget cannabis.
Amygdala er forbundet med evnen til at regulere følelser og angst. Hippocampus er forbundet med hukommelse og orienteringsevne.
\ Teenagerhjerner under lup
I det amerikanske studie har forskerne brugt oplysninger om teenagere, der har deltaget i et stort EU-finansieret projekt kaldet IMAGEN.
2.000 unge og deres forældre fra fire europæiske lande deltager i projektet, der indebærer MR-skanninger, genetiske analyser og psykiatriske test.
Formål: At teste, hvordan teenagerhjernen reagerer på udefrakommende stimuli.
Ét studie er ikke nok
Det er første gang, forskere finder mulige tegn på, at teenageres allerførste eksperimenter med cannabis kan have en effekt på deres hjerner.
Men da studiet er det første af sin art og kun finder kun en statistisk sammenhæng, skal resultatet genfindes i andre typer forsøg, før man kan være sikker på, at der er noget om snakken.
Læs mere om, hvordan du kan vurdere forskellige typer forskning i Videnskab.dk’s manifest. Se også videon herunder:
Amygdala og hippocampus er påvirkelige
Ingen ved, hvilke konsekvenser det kan få, hvis cannabis virkelig påvirker mængden af grå substans og dermed teenageres hjerneudvikling. Men en af forskerne bag forsøget, professor Hugh Garavan, spekulerer ud af boksen, da Videnskab.dk taler med ham over Skype:
»En tanke er, at de allerførste forsøg med stoffet, når man er helt ung, måske kan føre til hjerneændringer, som senere øger risikoen for, at man udvikler et misbrug,« siger Hugh Garavan, der er professor i neuropsykologi på University of Vermont i USA, til Videnskab.dk.
»Vi ved fra anden forskning, at jo tidligere man prøver stoffer, desto højere er risikoen for, at man bliver afhængig.«
\ Øvrig forskning
Dyreforsøg har vist, at der sker forandringer i amygdala og hippocampus, når dyr indtager store mængder cannabis over en længere periode.
Et par studier med mennesker, der ryger meget cannabis, har fundet forandringer i hjernen. Men ifølge Hugh Garavan har forskerne hidtil ikke kunnet udelukke, at forandringerne skyldes andre stoffer, for eksempel nikotin eller alkohol.
I det nye studie har de 14-årige, som har røget et par joints, oplyst, at de ikke har prøvet at drikke alkohol, og at de ikke ryger cigaretter.
I puberteten stiger hjernens antal af receptorer, som cannabis molekyler binder til. Receptorerne findes især i amygdala og hippocampus, forklarer Hugh Garavan. Så måske er det ikke så underligt, at forskerne ser en påvirkning netop i de hjerneregioner.
Spektakulær, men ikke sikker viden
Videnskab.dk har bedt danske hjerneforskere om at kaste et blik på det foruroligende resultat og vurdere, om det virkelig kan være rigtigt, at bare en enkelt eller to joints kan sætte spor i teenageres hjerner.
Flere af de forskere, vi har talt med, synes, at studiet er interessant, og at det umiddelbart ser ud til, at forskerne har lavet et grundigt stykke arbejde. Men der er flere forbehold.
For det første kan man ikke udelukke, at det er tilfældigt, at netop de teenagere, der har røget cannabis, har en større mængde grå hjernesubstans, end dem der ikke har røget.
»Netop i teenagealderen er der store individuelle forskelle på volumen af grå og hvid substans i hjernen. Derfor kan den fundne forskel repræsentere en tilfældighed,« vurderer Christian Gerlach, der er professor i neuropsykologi på Syddansk Universitet.
Hvid substans i hjernen består hovedsageligt af nervebaner, som knytter de forskellige dele af hjernen sammen.
\ Læs mere
\ Ens grupper teenagere
Forskerne har gjort de to grupper teenagere så sammenlignelige som muligt ved at matche dem blandt andet efter intelligens, køn, pubertetsudvikling og socioøkonomiske forhold. På den måde har de forsøgt at udelukke, at forskellene i deres hjerner skyldes andre faktorer end cannabis.
Måske lyver de unge
En anden ulempe ved det nye studie er, at det er baseret på de unges egne oplysninger til forskerne om, hvorvidt de har prøvet at ryge cannabis eller ej.
»Vi ved ikke, om de unges oplysninger er sandfærdige. Måske har de, der oplyser at have anvendt cannabis to gange, brugt det flere gange, end de vil være ved,« bemærker Christian Gerlach.
Næste skridt er dyreforsøg
Hugh Garavan er klar over, at der kan være svagheder ved at basere et studie på selvrapportering, men forskerne har gjort, hvad de kunne, for at sikre, at de unge fortæller sandheden, oplyser han:
»Vi har gjort meget ud af at fortælle børnene, at deres svar er fortrolige, og at deres forældre ikke får noget at vide. Der er forskningslitteratur, som fortæller os, at børn svarer korrekt, når de tror på, at de svar, de giver, bliver holdt fortrolige.«
Han er også enig i, at der skal mere forskning til, før man kan være sikker på resultatet. Han og hans kolleger planlægger i øjeblikket et dyreforsøg, hvor de vil undersøge, hvordan små doser cannabis påvirker mus’ amygdala.
Nye færdigheder fører til mere grå substans
Gitte Moos Knudsen, der er professor på Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed, undrer sig over, at forskerne finder en øget mængde grå substans hos de unge, der har røget cannabis.
En øget mængde grå substans er ikke nødvendigvis negativt, er der forskning, som viser.
»Vi plejer at betragte det forhold, at der kommer mere grå substans, som et udtryk for prægning,« siger Gitte Moos Knudsen og giver et eksempel:
»Hvis folk, der ikke har jongleret med bolde før, træner og bliver dygtige til at jonglere, kan man se, at volumen af grå substans vokser,« siger Gitte Moos Knudsen.
Hjernen er plastisk
Hvis det i fremtiden skulle vise sig, at mængden af grå substans i teenageres hjerner virkelig øges efter et par joints, er det langt fra sikkert, at effekten er vedvarende, understreger Gitte Moes Knudsen.
»Vi ved fra andre studier, at hjernen er plastisk. Hjernen udvikler sig helt op til 30 års alderen. Gennem livet kommer der mere og mere hvid substans, som gør, at man kan gøre tingene hurtigere og mere automatisk,« siger hun.
Så altså: Selv om studiet ifølge de danske forskere er godt lavet, skal resultatet tages med forbehold. Læs mere i boksen under artiklen.
\ Læs mere
\ Havde de unge mere grå substans, før de røg cannabis?
Når et studie for første gang finder en besynderlig sammenhæng, skal man være på vagt. Først og fremmest skal man huske, at et enkelt studie aldrig er nok til at dokumentere noget.
Når forskere finder en statistisk sammenhæng – en korrelation – som det er tilfældet i det pågældende studie, hvor forskerne har analyseret en masse scanningsbilleder og sammenlignet med spørgeskemasvar, kan der være forskellige faktorer, der påvirker resultatet.
I det pågældende studie kunne man forestille sig, at de unge, der har røget cannabis, i forvejen havde mere grå hjernesubstans, end de teenagere der ikke har røget, overvejer professor Christian Gerlach.
»Kunne det være sådan, at de personer, som er forfaldne til cannabis, faktisk er det, fordi de har en større amygdala/ hippocampus-volumen til at begynde med?« spekulerer Christian Gerlach.
Forskerne har justeret
Forskerne bag forsøget har dog forsøgt at udelukke, at teenagere, der forsøger sig med cannabis, i forvejen har større amygdala og hippocampus end jævnaldrende, siger professor Hugh Garavan.
Forskerne har lavet en såkaldt kontrolanalysen. I analysen har de sammenlignet de førnævnte 46 14-årige, der havde prøvet at ryge cannabis, med 69 unge, der ikke havde prøvet at ryge, da de blev skannet som 14-årige.
De 69 ‘kontrol-teenagere’ prøvede først rusmidlet, efter at de var blevet scannet: Da de var fyldt 16 år, havde de i prøvet at ryge hash ti gange.
»Vi scannede deres hjerner, før de begyndte at ryge cannabis,« forklarer Hugh Garavan.
Forskerne fandt ikke en statistisk signifikant større mængde grå substans hos de 16-årige, før de begyndte ryge, end hos jævnalderende der holdte sig fra cannabissen.
Derfor kan forskerne – ifølge Hugh Garavan – udelukke, at en større volumen af grå substans i sig selv er forbundet med en øget tilbøjelighed til at begynde at ryge cannabis.
Test er best practice
Torben Ellegaard Lund, der er lektor på Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet, har læst den videnskabelige artikel og roser forskerne for at have lavet ovenstående kontrolanalyse.
»De statistiske test ser ud til at være i overenstemmelse med ‘best practice, så der er meget der tyder på, at det kan være en reel effekt af cannabis,« siger Torben Ellegaard Lund.
Når det er sagt, undrer Torben Ellegaard Lund sig over, at forskerne ikke har scannet de 16-årige for at undersøge, om volumen af deres grå substans er større end jævnaldrende, der ikke har prøvet at ryge cannabis – ligesom det var tilfældet med de 14-årige.
»Jeg ærgrer mig over, at de ikke har benyttet lejligheden til at gentage testen i de 16-årige. For med så spektakulært et fund, ville det jo være rart at kunne påvise det i en uafhængig gruppe,« siger Torben Ellegaard Lund.
