Grønlænderes helbred ligner andre oprindelige folks - men det går fremad

Inuit i Grønland, aboriginer i Australien, mayaer i Mellemamerika, igoroter i Asien, og samer i Sverige. De ser forskellige ud, har forskellige historier og forskellige traditioner, men de har også en hel del tilfælles.

Blandt andet har de alle på et tidspunkt fået frataget afgørende indflydelse over deres land af en fremmed magt. Og de er alle anerkendt af FN som nogle af de 370 millioner oprindelige folk, der findes i verden.

Mange af de i alt 5.000 forskellige, oprindelige befolkningsgrupper kæmper for retten til selvbestemmelse i deres egne områder, og en del af dem kaster lange, misundelige blikke efter det grønlandske selvstyre.

»Andre oprindelige folk - blandt andet inuit i Canada og Alaska - synes, at den selvstyreordning, vi har i Grønland, er efterstræbelsesværdig,« siger Birger Poppel, der forsker i samfundsforhold og levevilkår i Arktis på Grønlands Universitet, Ilisimatursarfik.

Oprindelige folk har ens problemer

Men selv om grønlændere i modsætning til de fleste andre oprindelige folk har selvstyre, har de stadig mange af de samme skavanker med helbredet og mange af de samme sociale problemer som indfødte folk i fjerne egne som Asien, Latinamerika og Australien.

Det viser en ny undersøgelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Undersøgelsen er den første, som samler oplysninger om i alt 28 oprindelige folkeslags helbredstilstand og sociale forhold. De oprindelige folks data er sammenlignet med oplysninger om helbred og sociale vilkår blandt den befolkning, der i sin tid havde kolonimagten.

Grønlændernes helbredsdata er eksempelvis blevet sammenlignet med danskernes, mens aboriginernes er sammenlignet med australiernes, og de canadiske inuits med canadiernes.

Resultatet er temmeligt nedslående. Oprindelige folk inklusiv grønlændere har i forhold til de ikke-oprindelige folk:

• en lavere forventet levetid
  
• højere spædbørnsdødelighed
  
• flere børn med enten for høj eller for lav fødselsvægt
  
• flere kvinder, som dør i barselssengen
  
• flere overvægtige børn og voksne
  
• et lavere uddannelsesniveau og
  
• dårligere økonomiske forhold

Det går fremad i Grønland

Peter Bjerregaard, som er professor på Statens Institut for Folkesundhed og Grønlands Universitet, har stået i spidsen for en række omfattende undersøgelser om grønlændernes levevilkår, sundhed og livsstil. Den seneste udkom i marts 2016.

Han og andre forskere fra i alt 23 lande har bidraget med data til undersøgelsen i The Lancet.

Selv om dataene overordnet viser, at den grønlandske befolkning døjer med nogle af de samme problemer som andre oprindelige folk, går det på mange måder fremad i Grønland, understreger Peter Bjerregaard.

»Den nye undersøgelse vil ikke få det grønlandske sundhedsvæsen eller det politiske system til at ryste på hånden. Den peger på nogle forhold og problemer, som man allerede nu har godt fat om. Det er ting, man er bevidst om i Grønland, og som man på bedste vis arbejder målrettet på at løse,« siger han og fortsætter:

»I Grønland er man godt på vej, og det går bedre på en række områder. Grønlændere har selvstyre og et sundhedsvæsen, de selv er ansvarlige for, og det er nødvendigt for at kunne lave de tiltag, der skal til. Men det er en lang proces at komme på niveau med Danmark. Det er ikke noget, man gør på 5-10 år.«

Grønlændere mangler uddannelse

Der er mange grunde til, at grønlænderne stadig klarer sig dårligere end danskerne, både når det gælder helbredet, uddannelsesniveauet og den sociale standard.

En af dem er historisk, forklarer Birger Poppel fra Grønlands Universitet Ilisimatursarfik.

»Ambitionen om at gøre Grønland til et moderne land og et velfærdssamfund efter afkoloniseringen i 1950erne har medført mange positive ting blandt andet på sundhedsområdet. Men man lavede også nogle fejl, som stadig sætter spor,« siger Birger Poppel.

Da Grønland i 1953 gik fra at være en koloni til at blive en del af Danmark på amtslignende vilkår, kom en masse danskere til Grønland for at hjælpe med at bygge et velfærdssamfund op med alt, hvad det indebærer af infrastruktur, uddannelsessystem, sundhedssystem, boligbyggeri, administration og så videre.

»Men det gik så hurtigt, at man ikke altid fik tænkt sig godt nok om. For eksempel er det set i bakspejlet til at græde over, at danskerne ikke i højere grad sørgede for at uddanne grønlænderne, og at grønlænderne ikke selv var mere ivrige efter at få en uddannelse,« siger Birger Poppel.

Kolonihistorien giver sociale traumer

Ifølge Birger Poppel har Grønlands kolonihistorie og den rivende udvikling, danskerne stod for i 1950erne, ført til, at mange grønlænderne stadig lider af et slags socialt traume.

»Grønlænderne så på fra sidelinjen, da danskerne kom op og byggede og varetog den offentlige administration. I inuitbefolkningen gav det mange en følelse af afmagt, som bidrog til sociale traumer. Den dag i dag ser vi stadig konsekvenserne af det,« siger Birger Poppel.

Et socialt traume kan blandt andet opstå, hvis en befolkning eller store befolkningsgrupper føler sig sat uden for indflydelse, forklarer han:

»Rigtig mange grønlændere opfattede sig som tilskuere til den udvikling, der skete, og det medførte forskellige former for apati. Det sociale traume var blandt andet en af årsagerne til det høje alkoholforbrug, man tidligere så i Grønland, men som nu - på baggrund af en målrettet indsats - er blevet nedbragt.«

Sociale traumer præger oprindelige folk

Jens Dahl er professor på Dansk Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet og forsker i oprindelige folks rettigheder. Han er netop blevet valgt ind i FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folk og er enig i, at koloniseringen og den afkoloniseringsproces, der fandt sted over hele verden efter 2. verdenskrig, stadig sætter spor hos mange oprindelige folk deriblandt grønlænderne.

»Nogle af de ting, der skete i 1950erne, har ganske sikkert påvirket grønlænderne mentalt. Det sociale traume er et fællestræk hos mange oprindelige folk - man finder det også hos indianere i Nordamerika, hos aboriginer i Australien og hos mange oprindelige folk i Sydamerika,« siger Jens Dahl og fortsætter:

»Det giver sig blandt andet udslag i, at selvmordsraten er enormt høj, ikke bare blandt inuit i Grønland og resten af Arktis, men også blandt eksempelvis de oprindelige folk i Nordamerika og Latinamerika.«

Grønlands udvikling er forbilledlig

Selvom grønlandske inuit altså døjer med problemer, der til dels skyldes den kolonihistorie, de har tilfælles med en række andre indfødte folkeslag i verden, er grønlænderne på mange områder bedre stillede end mange af de andre.

»Den måde, Grønland fik selvstyre på, kan ikke uden videre kopieres af oprindelige folk andre steder i verden, men den bliver ofte set som en slags idealmodel. For det er gået meget bedre for grønlænderne, blandt andet på det økonomiske område, end for mange andre oprindelige folk,« siger Jens Dahl.

Grønland er vokset med det ansvar, der fulgte med hjemmestyret og sidenhen med selvstyret, mener Jens Dahl.

»Der er kommet en selvsikkerhed i den grønlandske befolkning, som fører sig fornuftigt frem i verden. Man ser, at de grønlandske politikere forhandler sig frem til løsninger med Danmark som en ligeværdig forhandlingspartner.«

»Mange andre oprindelige folk har været udsat for så stærk en kolonisering, at de har mistet deres sprog og forbindelsen til deres kulturelle rødder. Grønlænderne har formået at bevare deres sprog og kultur. Så selv om der er en masse problemer, bliver den grønlandske model stadig set som forbilledlig af andre oprindelige folk rundt omkring i verden,« siger Jens Dahl.

Sundhedsvæsenet er på vej i den rigtige retning

Selv om grønlænderne døjer med en række helbredsproblemer i langt højere grad end danskerne, går det også langsomt fremad på sundhedsområdet, mener en af de forskere, der til dagligt har fulgt udviklingen i det grønlandske sundhedsvæsen.

Gert Mulvad har siden 1986 har været læge i Nuuk og har gennem årene stået i spidsen for en række sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Han er ikke overrasket over Lancet-undersøgelsens resultat:

»Artiklen er en understregning af det, vi vidste i forvejen. Den understreger, at situationen skal tages alvorligt. En stor del af verdens befolkning har problemer med deres helbred, som andre befolkninger ikke har. Vi er på rette vej i Grønland, men det er ikke nemt at finde de rette håndtag,« siger Gert Mulvad.

Spædbørnsdødeligheden i Grønland er faldet i løbet af de senere år. Alkoholforbruget er også faldet, så det nu ligger på niveau med det danske, og man har stort set fået bugt med tuberkulose, som tidligere var en udbredt sygdom i Grønland, nævner Gert Mulvad.

»I dag ser vi dog flere nye tilfælde af lokal opblussen af tuberkulose, som er vigtigt at have fokus på,« tilføjer han.

Danske læger tager deres viden med hjem

Hvis udviklingen fortsat skal gå i den rigtige retning, er det vigtigt, at flere grønlændere bliver ansat i sundhedsvæsenet, mener han.

For selvom Grønland siden 1992 selv har haft ansvaret for landets sundhedsvæsen, er hovedparten af lægerne i Grønland stadig danskere. Det skyldes, at der ikke er ret mange grønlandske læger.

»Når der kommer læger op fra Danmark, bliver de ofte ansat i vikariater, og så rejser de hjem igen og tager deres viden med sig. De ser ikke altid baggrunden for, hvorfor grønlænderne har de problemer, de har. Der skal lokal viden til at løse problemerne.«

»Heldigvis er vi nået langt med at rekruttere grønlandske sygeplejersker - i dag har 50 procent en grønlandsk baggrund. Det betyder meget, for de har forståelse for, at grønlændernes problemer med helbredet ofte skyldes dårlige boligforhold, deres historie og deres særlige livssituation, og at man ikke altid kan gribe problemerne an på samme måde som i Danmark,« siger Gert Mulvad.