Det er et kæmpeparadoks:
Meget forskning tyder på, at overvægt og fedme øger risikoen for hjertekarproblemer, som åreforsnævring, angina og hjerteinfarkt.
Men når du først har fået en hjertesygdom, forholder sagen sig i mange tilfælde stik modsat.
Der findes flere undersøgelser, der viser, at overvægtige og endda fede mennesker med hjertesygdomme faktisk har lavere risiko for at dø af hjertelidelserne end de hjertesyge, der er normalvægtige.
Fænomenet går under navnet 'fedmeparadokset' og ser ud til at gælde både hjertesygdomme og en del andre kroniske lidelser.
Men spørgsmålet om vægt og hjertesygdom kompliceres af, at resultaterne afviger.
Mens nogle oplever fordele ved overvægt, rapporteres der i andre tilfælde ulemper eller ingen forskel.
Nu er en gruppe forskere fra Sygehuset i Vestfold, Haukeland Universitetssygehus, Universitetet i Oslo og Universitetet i Bergen imidlertid kommet nærmere en mulig forklaring på, hvorfor resultaterne varierer sådan:
Der ser ud til at være en betydelig forskel på mænd og kvinder.
Risikoen steg for fede mænd
Forskerne har fulgt over 4.000 patienter med angina eller mistænkt hjertesygdom. Deltagerne blev inddelt i grupper efter køn og vægt: normalvægtige med BMI fra 18,5 til 25, overvægtige med BMI mellem 25 og 30 og fede med en BMI på over 30.
Så hvilken betydning har køn og vægt for sygdomsforløbet?
Når det gjaldt mændene, så det ud til, at overvægt ikke havde nogen særlig betydning.
Men hjertesyge mænd, der var fede (BMI over 30) havde 80 procent højere risiko for hjerteinfarkt og 60 procent højere risiko for at dø af hjertesygdomme sammenlignet med normalvægtige mænd med hjertesygdomme.
For kvinder var det til gengæld lige omvendt.
Fedme så ikke ud til at have nogen indvirkning, mens overvægt så ud til at have en betydelig beskyttende effekt. Overvægtige kvinder med hjertesygdom havde næsten 50 procent lavere risiko for hjerteinfarkt end normalvægtige med samme sygdomsbillede.
Kønsforskel har tidligere været overset
Disse kønsforskelle har ikke været særlig kendte.
»Det er meget få tidligere studier, der har skelnet mellem mænd og kvinder,« fortæller hovedforfatteren bag undersøgelsen, Heidi Borgeraas ved Center for sygelig overvægt Syd-Øst ved Sygehuset i Vestfold.
Køn kan have langt større betydning i medicineringen, end vi har taget højde for i dag, mener professor Jøran Hjelmesæth ved Center for sygelig overvægt i Syd-Øst, som også har været med i projektet.
»Jeg tror ikke, at vi forskere har været gode nok til at tænke over, at der er kønsforskelle. Men der er heldigvis kommet mere opmærksomhed omkring dette i de senere år,« siger han.
Det er imidlertid endnu usikkert, hvilken betydning de nye opdagelser omkring hjertesygdom i virkeligheden har.
Årsagerne til både fedmeparadokset og de store kønsforskelle er foreløbig langt fra klare.
På den ene side er det muligt, at kvindernes fedt faktisk beskytter dem direkte mod alvorlige sygdomme. På den anden side kan det være, at normalvægtige, der har fået en hjertesygdom, er alvorligere ramt i udgangspunktet.
Fedme øger risikoen for hjertesygdom
Der er mange faktorer, der spiller ind, når et menneske rammes af hjertesygdomme, forklarer Jøran Hjelmesæth.
»Nogle af de vigtigste risikofaktorer er alderdom, køn, rygning, fedtstoffer i blodet og gener. Men også fedme i sig selv øger risikoen for hjertesygdom«
»Tynde unge mennesker, der får hjertesygdom, er formentlig mere disponeret for det og har måske en mere alvorlig sygdom end folk, der først har udviklet hjerteproblemer i forbindelse med overvægt.«
Dette kan muligvis forklare noget af fedmeparadokset. I så fald er det måske ikke, fordi fedtet beskytter, men fordi at de overvægtige oftest har en mildere sygdom og dermed har lavere risiko for hjerteinfarkt og hjertedød.
Det er også muligt, at overvægtige hjertesyge bliver opdaget og behandlet tidligere, fordi vi ved, at overvægt og fedme er en risikofaktor for hjerteproblemer, forklarer Heidi Borgeraas.
Men vi skal heller ikke se bort fra, at kropsfedt faktisk kan have en god effekt på sygdommen hos kvinder.
Kan beskytte kvinder i overgangsalderen
»Overvægtige kvinder har ofte meget fedt på numse og lår. Og det fedt sidder godt, hvor det er – det er lagringsfedt, som ikke er så biologisk aktivt,« siger Jøran Hjelmesæth.
Han spekulerer desuden på, om dette fedt kan have en positiv effekt, specielt for kvinder i overgangsalderen.
»Når kvinder kommer i overgangsalderen producerer deres kroppe mindre østrogen, og de begynder at ligne mere mænd med mere mavefedt. Men så kan det kvindelige fedt på numse og lår virke beskyttende mod hjertekarsygdomme.«
Mænd, der tager på, får derimod ofte meget fedt på maven, hvilket vi ved er forbundet med negative indvirkninger på helbredet.
Men foreløbig ved vi altså ikke med sikkerhed, hvorfor hjertesyge kvinder med overvægt har reduceret risiko for hjerteinfarkt og hjerterelateret død end normalvægtige, advarer Jøran Hjelmesæth.
»For den generelle befolkning er det en fordel at være normalvægtig. Og vi kan heller ikke sige, om det vil være en fordel for hjertesyge at tage på i vægt med vilje.«
»På den anden side bliver det lidt svært nu at råde overvægtige kvinder med hjertesygdom til at gå ned i vægt, noget som man ofte har gjort tidligere.«
»Den gode nyhed er altså, at vi kan fortælle overvægtige kvinder med mistænkt hjerte-kar-sygdom, at de i hvert fald ikke har en værre prognose end normalvægtige.«
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
