Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.

Parasitolog Tore Lier holder nogle eksemplarer af spolorm frem. Denne orm lever i vores tarme og er mere almindelig, end vi lige tror, og du behøver ikke tage længere end lidt ned i Europa, før du kan få orm. (Foto: Stig Brøndbo)

»Er de ikke flotte? Jeg synes, de er nydelige, og de lever et ganske spændende liv,« siger parasitolog Tore Lier og strækker hænderne, som er fulde af spolorm, frem. Orme som er blevet fundet i nordmænds afføring.

Ikke alle deler den samme entusiasme over disse lange, tynde bæster, som har levet i tarmsystemet og boltret sig.

Så disse orme er blevet fundet i toilettet?

»Ja, dette er orm, folk har fundet i deres afføring. De længste kan blive op til 30 centimeter. Så opstår der en smule hysteri. En af disse kom faktisk ud af næsen hos en, der sov,« ler Tore Leir.

Medpassagerer fra Sydeuropa

Tore Lier og kollegaen Kristin Toft, overbioingeniør med fagansvar for parasitter på Universitetssygehuset Nord-Norge (UNN), er derimod lykkelige over, at folk tager ansvar og tager ormen med til den praktiserende læge, som igen sender ormen til dem. For parasitafdelingen er det næsten som juleaften og fødselsdag på én og samme dag.

»I dag har vi fået nye afføringsprøver ind, som skal analyseres,« smiler Tore Lier begejstret. Han kan næsten ikke vente med at gå i gang med opgaven.

Hvor i alverden får vi disse orme fra?

»Du behøver ikke rejse langt væk for at få spolorm. En tur til Sydeuropa er nok. Der er mange, der kommer tilbage med orm, men de fleste opdager det aldrig. Ormen lever i tarmen i to-tre år. Den kommer ud med afføringen, når den dør. Men hvor almindeligt er det at kigge i toilettet og tjekke?« svarer Tore Lier.

Ormeæg i salaten

Spolormen overføres til mennesker, ved at grøntsagerne ikke er vasket godt nok. Æggene ligger i salaten og bliver spist af os.

»Du mærker ikke noget til spolormen, og den er ikke farlig. To-tre orm har ingen sundhedsskadelig effekt. Værre er det, når der begynder at blive hundrede af dem.«

Hundrede!!?

Fakta

Rammer de fattigste
Spolorm, hageorm og piskeorm lever i tarmen. Schistosomiasis skyldes orme, som lever i små blodårer langs tarmen.
Alle disse er en del af en gruppe sygdomme, som kaldes Neglected Tropical Diseases.

De fattigste rammes hårdest.
Størsteparten af verdens milliard fattigste har mindst én Neglected Tropical Disease. Dette bidrager til dårligere sundhed, som igen bidrager stærkt til, at folk forbliver fattige.

Estimeret antal tilfælde (i millioner):
• Spolorm (Ascaris): 800
• Hageorm (Ancylostomatidae ): 600
• Piskeorm (Trichuris): 600
• Schistosomiasis: 200

»I mange fattige lande er spolorm et stort sundhedsproblem, specielt blandt børn. De bliver udsat for smitte hele tiden, og det kan resultere i dårlig fysisk vækst, de præsterer dårligt i skolen og bliver dårligt ernæret. Tarmene kan blive næsten tykke af orm,« forklarer Tore Lier.

I Norge er orm ikke det store problem, men de, som oplever at finde orm, bliver som oftest meget bange. Tore Lier og Kristin Toft er undtagelserne – de er ikke bange for at få orm med hjem fra ferien.

Så I er ikke ekstra forsigtige med hygiejne og salatspisning, når I er ude og rejse?

»Nej, jeg går ikke så meget op i det. Skulle jeg få orm, så ville jeg synes, at det var interessant,« siger Kristin Toft og smiler.

Sneglefeber - Schistosomiasis

Heller ikke Tore Lier er bange for at feriere under sydlige himmelstrøg. At arbejde med parasitter i afføring har ikke givet ham angst, snarere tværtimod.

»Jeg rejser meget og er ikke bange for orm. Men der er nogle parasitter som er farlige. Jeg ville for eksempel ikke bade i ferskvand i Afrika.«

Hvad kan der da ske?

»Der kan du få noget, der hedder Schistosomiasis. Sneglefeber hedder det på norsk (og dansk, red.). Det er en larve, som lever i ferskvand, og den trænger ind gennem din hud og ender i dine blodårer langs tarmen. Der lægger den flere hundrede æg om dagen, og leveren kan tage skade.«

Har I fundet tilfælde af denne parasit her på sygehuset?

»Ja, vi har fundet de fleste parasitter her. Folk rejser meget. De fleste bliver smittet af orm og parasitter, når de har været i Afrika, Asien og Mellemamerika,« informerer Tore Lier.

Børneorm er geniale orm

Den mest almindelig orm på vores nordlige breddegrader er børneorm, og den spreder sig hurtigt.

Dette er orm, folk har fundet i deres afføring. De længste kan blive op til 30 centimeter. (Foto: Stig Brøndbo)

Børneormen er nemlig genial. Om natten kryber den ud af endetarmen og lægger æg. Dette klør meget, så personen, som har børneorm, klør sig. Dermed får man æg på hænderne og under neglene. Æggene føres videre til munden, dørhåndtag, sengetøj og håndklæder. Dermed så får vi den i os, og ormen har dermed spredt sig.

»Børneorm giver en intens kløe, og når den er kommet i en familie bør alle behandles. Sengetøj og håndklæder skal skiftes.

Så det er måske klogt med håndsprit i nærheden?

»Sprit tager ikke æggene, håndvask er mere effektivt,« forklarer Tore Lier.

Han har et tip til, hvordan man kan tjekke, om man har børneorm.

»Så tager man en tapeprøve. Om morgenen trykker man et stykke tape flere gange rundt om numsehullet. Æg vil så sætte sig fast på limen. Tapen klistres på et objektglas til mikroskopering. Objektglas og hjælp til at sende prøven til os, kan du får hos din privatpraktiserende læge. Børneorm kan behandles receptfrit med medicinen Vermox,« oplyser han.

Får tilsendt afføring i syltetøjsglas

Tore Lier lader ormene ligge og viser entusiastisk et lille lager frem, hvor han opbevarer det, som er sendt ind til parasitafdelingen til analyser. Her findes alt fra afføring til insekter, parasitter og æg.

Hurtigt finder han et syltetøjsglas med brugt toiletpapir frem. I den brune afføring ses hvide striber, som kan minde om en tynd orm. Tore Lier peger og viser.

»Som regel er det ikke orm, men ufordøjede plantefibre, som folk finder i deres afføring.«

Med et skeptisk blik ser jeg på det brune toiletpapir og kan ikke andet end at smile af, at der på glassets etiket står ”Noras Hjemmelavede”.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker