Derfor er forældrenes mentale helbred så vigtigt for spædbørn

Den første periode i livet er helt grundlæggende for udviklingen af ​​babyhjernen. Det viser de seneste års forskning; en række forskningsartikler har revolutioneret vores viden om det nyfødte barns hjerne og ikke mindst den nybagte mor og far.

Ved fødslen er det meste af barnets hjerne færdig, men noget vigtigt er ikke færdigudviklet, nemlig kontaktpunkterne mellem cellerne i hjernen.

Disse kontaktpunkter danner grundlag for modningen, og de er komplet afhængige af kommunikation og stimuli fra deres omgivelser.

Det fortalte Einar Bryne, overlæge i pædiatrisk rehabilitering på Sygehuset i Vestfold ved et møde på Arendalsuka, som er Norges svar på Folkemødet, i år.

»Det kræver samspil mellem børn og forældre. Derfor er forældrenes mentale velbefindende vigtig for barnet i den første tid,« lød det fra overlægen.

Følelsen er blevet bagatelliseret

‘Babyblues’ og ammehjerne – vi har længe vidst, at kvinder har stærke følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel, påpeger psykologspecialist Gro Vatne Brean.

»Disse reaktioner er ofte blevet bagatelliseret,« siger hun til forskning.no., Videnskab.dk‘s norske søstersite. Gro Vatne Brean sidder i bestyrelsen for organisationen ‘1001 dage‘, som arbejder for at udbrede den nye viden til både offentligheden og politikere.

Men i dag ved forskerne, at der sker noget meget vigtigt i den nybagte mors hjerne, som ændrer den markant.

Det er et nyt forskningsfelt, der især er vokset frem, efter at forskere har fået adgang til avanceret billedteknologi.

Lugt er enormt vigtigt

Are Brean, speciallæge i neurologi og tidligere overlæge på Rigshospitalet i Oslo, fortalte lidt om denne viden ved Arendalsmødet i august.

Før det var muligt at se ind i en levende hjerne, kunne forskerne kun studere hjernen i dyreforsøg. I disse undersøgelser opdagede de, at lugt er utrolig vigtig i tilknytningen mellem mor og barn.

Det viste sig, at reorganiseringen af ​​lugtenerven (nervus olfactorius) i hjernen er helt enorm, siger Are Brean.

»Hvis man sprøjter oxytocin – det vi ofte kalder ‘kærlighedshormonet’ – ind i lugtenerven i hjernen på et får, begynder det at opføre sig som en mor inden for 30 sekunder.«

Af naturlige årsager er det vanskeligt at skære lugtenerven ud hos mennesker for at studere den under et mikroskop, men det ville være mærkeligt, hvis lugten ikke var vigtig i denne fase også for os, mener han.

Ser ind i hjernen i realtid

I dag er det muligt at se ind i de nybagte mødres hjerner i realtid ved hjælp af avancerede billedteknikker.

Studier har dokumenteret den stærke følelsesmæssige tilknytning til barnet, der opstår i moderens hjerne, og der sker særligt rigtig meget i amygdala. Denne del af hjernen er vigtig for blandt andet indlæring og hukommelse og fungerer som en ‘alarm’ i hjernen, fortæller Are Brean.

»De første par dage efter fødslen fyrer moderens amygdala vildt, når barnet begynder at græde. Som ugerne går, bliver det mere strømlinet og tilpasset ammesituationen,« siger forskeren.

Men det går også den anden vej, forklarer Are Brean:

»Et studie viser, at størrelsen på amygdala hos børn af mødre, der har været deprimerede i løbet af graviditeten, er mindre, når barnet er fire år. Ifølge dette studie kan sådanne tidlige tilknytningsproblemer vise sig hos barnet flere år senere.«

Hjernen bliver fem år yngre

En anden del af hjernen, hvor der sker meget hos en nybagt mor, er det, man kalder den ‘hvide substans’ under hjernebarken.

Helt forrest i hjernen er denne del forbundet med hurtige skift i opmærksomhed, som mødre skal være rigtig gode til for at kunne tage sig af deres baby.

Denne effekt er faktisk så stærk, at forskere kan se, at mødrenes hjerner bliver yngre, efter de har født.

»I et studie blev moderens hjerne fem år ‘yngre’, fra moderen fødte til fire uger efter,« fortæller Are Brean.

På den anden side er angst og depression også stærkt forbundet med ændringer, der sker i samme område.

Fars testosteronniveau falder

Tilknytningen mellem mor og barn er en finjusteret mekanisme. Og den er sårbar.

Men mange af de samme forandringer sker også i hjernen hos fædre, der har tæt kontakt med barnet, fortæller neurologen.

Hormonelt sker der også noget med far.

»Testosteronniveauet falder, når faren har tæt kontakt med sin egen baby.«

Barselsplejen er blevet dårligere

Samtidig med at forskere ved meget mere om, hvor vigtig denne periode er, står vi stille, når det kommer til perinatal mental sundhed i Norge, siger psykologspecialist Gro Vatne Brean i et interview med forskning.no.

Perinatal mental sundhed handler om alle psykiske lidelser omkring graviditet og fødsel.

Gro Vatne Brean mener, at der arbejdes med på præcis samme måde med dette som for 30 år siden. Og ikke nok med det, så er der de seneste år sket en nedskæring af barselsplejen, mener hun.

Flere kæmper med depression

Det kan have fået konsekvenser.

En undersøgelse foretaget under pandemien viser, at så mange som 32 procent af de nybagte mødre havde stærke symptomer på fødselsdepression. Mere end halvdelen af ​​dem oplyste, at de ikke fik god nok hjælp.

En lignende undersøgelse foretaget i 2009 viste, at hver 10. kvinde kæmpede med depression efter fødslen.

En del af denne stigning hænger formentlig sammen med pandemien, men forfatterne bag artiklen mener, at det med stor sandsynlighed også er et resultat af nedskæringen af ​​barselsplejen over tid, siger Gro Vatne Brean.

»Der er kortere liggetid og langt mindre tilstedeværelse af jordemoderen på fødegangen nu end tidligere. Det betyder, at mange mødre oplever fødslen som dramatisk.«

Det kan igen føre til mere psykisk stress. Men kvinder, der har gode og dejlige fødselsoplevelser, kan også have det svært bagefter, siger hun.

Meget kan gøres

Der kan gøres meget for barnets hjerne, hvis vi passer bedre på forældrene, siger psykologen. Hun byder nybagte forældre, der kæmper med psykiske problemer, velkommen i sin klinik hver dag.

»Udfordringer med det mentale helbred i forbindelse med graviditet og fødsel er i høj grad belagt med skam. Det forventes, at man skal være lykkelig i denne periode. At sætte ord på, hvordan man egentlig har det, er derfor ofte krævende for forældre.«

Mange jordemødre kvier sig måske også ved at spørge ind til det psykiske, selvom de er forpligtet til at gøre det, påpeger Gro Vatne Brean.

»Hvis de opdager, at der er vanskeligheder, så har de ingen steder at sende de nye forældre hen for at få hjælp. Sundhedspersonalet vil faktisk gerne arbejde med det, men i Norge er systemet organiseret sådan, at man enten har et sundhedsvæsen til voksne, eller også har man det til børn. Dette fagområde falder mellem to stole.«

Det er vigtigt at styrke sygehusene på området, men hele føde- og barselsplejen skal forbedres, mener Gro Vatne Brean.

Nået langt i Storbritannien

Organisationen ‘1001 dage’ er inspireret af en britisk organisation ved navn ‘1001 critical days’.

Der er de nået langt med at påvirke politikerne. Da organisationen blev grundlagt i 2017, var der få perinatale sundhedstilbud rundt omkring i Storbritannien. Siden da har der været en eksplosiv udvikling i antallet.

Nu har enhver gravid og nybagt mor ret til og adgang til specialiseret hjælp inden for en rimelig rejseafstand, siger Gro Vatne Brean.

Hun mener, at de blandt andet blev overbevist af en rapport udarbejdet af London School of Economics.

»Den viste, at hvis man investerer millioner i forebyggende psykisk sundhedsarbejde, sparer man milliarder på at udbedre skader efterfølgende.«

Mulighedernes tid

Erkendelsen har fået politikerne i Storbritannien til at satse stort på blandt andet sundhedshuse, selvom andre dele af det britiske sundhedssystem er ramt af store nedskæringer, sagde Inga Marte Thorkildsen på mødet i Arendal.

Hun sidder i bestyrelsen for organisationen i Norge og er ikke imponeret over sine tidligere politikerkolleger.

»Vi har brug for, at politikerne forstår værdien af ​​de 1.001 dage. Vi kan ikke blive ved med at reparere noget, vi kunne have forebygget. Vi ved nok til at gøre meget mere for barnehjernen i dag.«

For som den britiske organisation skriver på sin hjemmeside, så er de første 1.001 dage af et barns liv mulighedernes tid:

»Det, der sker i denne periode, lægger grundlaget for barnets fremtidige sundhed og læring, udvikling og følelsesmæssigt trivsel, modstandsdygtighed og tilpasningsevne. Det varer ikke kun livet ud, men bliver også givet videre til næste generation.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.