Dansklæren står foran eleverne i 4. klasse. Det er lige efter frokost, og eleverne har svært ved at sidde stille på stolene. Stoleben der skraber hen over gulvet, småsnak i krogene, raslende papirer.
Selv den mindste lyd er med til at skabe en baggrundsstøj, der nærmer sig det ubærlige.
Børn larmer - meget. Dårlig akustik forstærker larmen, og så begynder det for alvor at gå ud over lærerne.
En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at lærere, der underviser på skoler med dårlig akustik, trives dårligere på jobbet end lærere på skoler med god akustik.
»23 procent af lærerne svarede, at de gik med overvejelser om at skifte arbejdsplads,« fortæller seniorforsker Jesper Kristiansen fra NFA.
Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Environment and Behavior.
10 skoler i København deltog
»Skolelærere er en af de grupper, der klager meget over støj i deres arbejdsmiljø,« beretter forskeren.
Derfor lavede Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en undersøgelse af akustikken i klasselokalernes betydning for skolelæreres trivsel. De besøgte i alt 25 skoler i København og udvalgte 10 skoler til at deltage i forsøget.
De 10 skoler blev inddelt i 3 kategorier, alt efter hvor god akustikken i klasselokalerne var. Til det formål målte man efterklangtiden i lokalerne.
»Rent praktisk foregår det ved at udsende en pludselig lyd – eksempelvist ved at sprænge en papirspose fyldt med luft – og så måle hvor hurtigt lyden lægger sig igen,« forklarer Jesper Kristiansen.
Efterklangstid er den tid, det tager fra en lydkilde afbrydes, til selve lyden er faldet med 60 decibel.
Skolelærere mest utilfredse på skoler med dårlig akustik
\ Fakta
Tidligere undersøgelser har vist, at elever har svært ved at koncentrere sig i støjfyldte klasselokaler. Dårlig akustik i klasselokalerne skaber et dårligt indlæringsmiljø for eleverne. Nu har man altså også undersøgt, hvordan dårlig akustik påvirker lærerne.
Jesper Kristiansen og co. fik derefter 283 lærere fra de 10 folkeskoler til at svare på en række spørgsmål om deres helbred, problemer med støj og andre spørgsmål om arbejdspladsen.
Helt konkret spurgte man i et spørgeskema om:
• tilfredshed med arbejdet
• træthed
• interesse i at skifte job
Sandsynligheden for, at lærerne var utilfredse, manglede energi eller havde interesse i skifte job, var markant højere på skolerne med dårlige lydforhold.
Interessen for at skifte job var seks gange højere blandt lærere, der underviste i lokaler med lang efterklangstid sammenlignet med deres kollegaer på andre skoler.
Undersøgelsen viste også, at et højt støjniveau i mindst en fjerdedel af arbejdstiden betød, at lærerne var mindre motiveret og følte sig trætte.
Elever skal med i næste projekt
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kaster sig nu over den næste del af projektet, som skal dokumentere, i hvor høj grad bedre akustik kan forbedre arbejdsmiljøet på de danske skoler.
Elevernes oplevelser bliver også inddraget.
»Vi går ud på nogle udvalgte skoler og forbedrer lydforholdene. Derefter måler vi, om der er en forbedring at spore for både lærere og elever,« forklarer Jesper Kristiansen.
Målet er at få bekræftet, at bedre akustik virkelig skaber bedre forhold for både lærere og elever.
\ Kilder
- Effects of classroom acoustics and self-reported noise exposure on teachers well-being. Environment and Behavior 2011. DOI: 10.1177/0013916511429700
- Determinants of noise annoyance in teachers from schools with different classroom reverberation times. Journal of Environmental Psychology 2011;31(4):383-92.
- Effects of Classroom Acoustics on Performance and Well-Being in Elementary School Children: A Field Study. Environment and Behavior 42(5) 659–692. DOI: 10.1177/0013916509336813
