Afgørende ny viden om årsagen til migræne
Danske forskere afslører, at vi i årtier har misforstået årsagen til migræne-hovedpine.

I alt 19 kvinders hjerner blev skannet, imens de havde migræneanfald. Det afslører, at migrænesmerter ikke - som hidtil troet - skyldes en udvidelse af blodårer i hovedet, uden for kraniet. (Foto: Colourbox)

Danske forskere er nu kommet et vigtigt skridt nærmere en forklaring på, hvor og hvorfor det det gør ondt, når man har migrænehovedpine.

Mere end 500.000 danskere lider af den modbydelige og gådefulde hovedpinesygdom, hvis hemmeligheder forskere har søgt svar på i århundreder.

Den nye danske opdagelse gør op med lægernes generelle opfattelse igennem mange årtier. Nemlig, at migrænesmerten skyldes en udvidelse af pulsårerne i hovedet, uden for kraniet.

»Det vender helt op og ned på opfattelsen af mekanismerne bag migræne. I mange år har man troet, at smerten blev forårsaget af udvidede blodårer uden på kraniet.«

»Når skanninger viser, at blodårerne ikke udvider sig, må der være en anden grund til, at patienterne får hovedpine,« siger professor ved Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital, Jes Olesen. Han har været med til at beskrive forskningen i en artikel, der er publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet Neurology.

Hjerneskannede 19 kvinder for migræne

Hovedmanden bag forskningen er Faisal Mohammad Amin, der er læge og ph.d.-studerende ved Dansk Hovedpinecenter. Artiklen i The Lancet Neurology bygger på hans forsøg. Det skulle afklare, hvilke pulsårer, der er udvidede under migræneanfald.

Faisal Mohammad Amin udnyttede, at det for nylig er blevet muligt at undersøge hjernens indre og ydre, store og små pulsårer under naturlige anfald ved hjælp af MR-skanninger. En opgave, der ellers logistisk set var ekstremt svært.

  • I alt 19 ellers raske kvinder med migræne kom til Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital.
     
  • Der fik de foretaget MR-skanninger af hjernen, imens de havde voldsom migrænehovedpine uden aura. Hovedpiner, der afgrænsede sig til den ene side af hovedet.
     
  • Forskerne kunne derefter på skanningerne sammenligne blodåreudvidelserne i henholdsvis den smerteplagede og den ikke-smerteplagede side af hovedet.

»I modsætning til, hvad man tidligere har troet, fandt vi, at pulsårerne uden for kraniet ikke var udvidede under migræneanfald. Pulsårer inde i kraniet var kun lettere udvidet på hovedpinesiden i forhold den anden side, hvor der ikke var smerte,« fortæller Faisal Mohammad Amin.

(Læs også: Derfor får du hjerne-frys)

Migrænemedicin fungerer ikke som oprindeligt antaget

De smerteplagede kvinder fik derefter migrænemedicinen ’sumatriptan’. Faisal Mohammad Amin ville nemlig afklare, hvordan den påvirker blodårerne.

»Vi behandlede derpå anfaldene med sumatriptan, der er den mest almindelige migrænemedicin på markedet. Og så foretog vi endnu en MR-skanning af hjernen.«

»Her så vi, at hjernens indre pulsårer fortsat var udvidede, selvom patienterne ikke længere havde migrænehovedpine,« fortæller Faisal Mohammad Amin.

Fakta

Migræneramte har med jævne mellemrum pulserende hovedpine i den ene side af hovedet. Smerter, der er ledsaget af kvalme, lys- og lydskyhed.

Migrænesmerter bliver særligt forværret ved bevægelser. For eksempel hvis man bøje hovedet forover eller går på trapper.

Det er derfor ikke ualmindeligt, at migrænepatienter ind i mellem frygter at blodkarrene i hovedet er ved at sprænges. Det viser den nye forskning, at de ikke behøver frygte.

Det tyder på, at den gamle teori om, at sumatriptan virker ved at trække blodårerne sammen, måske ikke holder alligevel. Resultatet lægger op til, at forskere nu går i gang med at undersøge, hvorfor sumatriptan alligevel virker, når den gode effekt tilsyneladende ikke skyldes blodkarsammentrækning.

Ny teori: Smerten skyldes ekstra-følsomme nervetråde

Opdagelsen har banet vejen for en ny teori: Migrænens smertehelvede opstår, fordi nervetrådene omkring blodårerne bliver ekstra følsomme.

Det betyder, at blodets normale pulseren i en blodåreåre føles som en intens dunkende smerte. Men hvorfor det i givet fald er sådan, ved man ikke endnu.

»Vores resultater har således stor betydning for forståelsen af migrænehovedpine og den fremtidige migræneforskning.«

»Samtidig kan de også bruges til at berolige migrænikere, der frygter, at deres blodårer er ved at sprænges under et anfald. Det gør de ikke,« siger Faisal Mohammad Amin.

Kollega: Det er meget flot forskning

Det nye danske studie modtager flotte ord fra en hovedpineforsker, der ikke har været involveret i det.

Helge Kasch, klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin - Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitet, kalder studiet for ’meget flot’ og Faisal Mohammad Amin for en ’dygtig forsker’.

»Fundene peger på, at der lokalt i hjernen sker en ændring i den nervemæssige kontrol af blodkarrene og samtidig en ændring i smertereguleringen.«

»Fremtidige medicinske behandlinger bør også tilstræbe, at medicinen vil kunne virke inde i selve centralnervesystemet/hjernen og skal kunne passere den såkaldte blod-hjerne barriere.«

»Ikke-medicinske behandlingsmetoder vil måske ad andre veje modulere disse systemer,« skriver Helge Kasch til Videnskab.dk.

Læs den videnskabelige artikel i The Lancet Neurology.