Flyskræk journalist styrter med fly
22. maj 2012 kl. 09:40Videnskab.dk's udsendte medarbejder er bestemt ikke glad for at flyve – men hun deltager alligevel netop nu i det europæiske rumagentur ESA's vilde parabolflyvning. Læs mere
Blæksprutter har 9 hjerner
2. februar 2012 kl. 20:23 2 kommentarer
Blæksprutter er nogle sælsomme væsner. De har gennemgået en helt anden evolutionær udvikling end mennesket og er derfor næsten som rumvæsner for os. Men blæksprutter er overraskende intelligente, selvom deres hjerner er helt anderledes bygget op end vores.
Blæksprutter er noget af det tætteste vi kommer på rumvæsner: de har ingen knogler, men de har derimod 3 hjerter, 9 hjerner, og så er de intelligente.
Det er 500 millioner år siden at vores forfædres veje skiltes og vi tog hver vores vej i evolutionen. Til sammenligning er det 250 millioner år siden at det skete med fugle og ca. 100 millioner år siden med pattedyr. Rent biologisk har vi altså meget lidt tilfælles med blæksprutter.
Men hvorfor skrive om blæksprutter på hjernebloggen? Jo, blæksprutter har en spændende hjerne.
Outsourcede hjerner
Blæksprutter har en central hjerne i kroppen, som består af op til 170 millioner neuroner. Derudover har de op til 50 millioner neuroner i hver arm. Med 8 arme kan blæksprutten altså 400 millioner neuroner i armene tilsammen. Det er over dobbelt så mange som i den centrale hjerne.
Hver arm-hjerne har relativt få forbindelser til den centrale hjerne, så de er altså ret isolerede, neuralt set. Bare ved at kigge på blækspruttens nervesystem, ser det ud som om at blæksprutten har ”outsourcet” hjernefunktionen til dens arme.
Selvstyrende arme
German Sumbra og hans kolleger udgav i 2001 en interessant artikel i tidsskriftet Science, hvor de undersøgte hvilken funktion arm-hjernerne har. De opererede nogle blæksprutter og skar forbindelsen mellem arm-hjerner og den centrale hjerne over. En slags ”det hvide snit” for blæksprutter, kan man næsten sige.
Derefter sendte de et elektrisk signal til en arm-hjerne og så, at armene lavede avancerede bevægelser som om den rakte ud efter noget. I deres artikel viser de, at armbevægelserne var præcist magen til normale blæksprutter, der rækker ud efter noget. De ”amputerede” arme kunne også reagere på fysisk berøring, uden styring fra en central hjerne.
De mange neuroner i hver arm, gør den altså i stand til at udføre koordinerede bevægelser uden en central styring. Det skal bare sættes i gang af en simpel impuls fra den centrale hjerne, eller en elektrode fra nogle forskere.
Det kan måske forklare hvorfor det tilsyneladende ikke er noget problem for blæksprutter at holde styr på 8 arme. Se bare denne video af en blæksprutte der har godt styr på motorikken.
Er blæksprutter bevidste?
Edelman, Baars og Seth udgav i 2005 en artikel, hvor de spekulerer i, om blæksprutter kan have en basal form for bevidst oplevelse. Det er en interessant diskussion, fordi det tvinger os til at tage stilling til, om det er nødvendigt at have en menneskelignende hjerne for at kunne være bevidst. De konkluderer, at vi må være åbne omkring, at blæksprutter kan have bevidst oplevelse. Vi ved bare endnu ikke nok om, hvad der fysisk skal til, for at man kan være bevidst. Derfor er det stadig et videnskabeligt mysterium, om blæksprutter kan være bevidste.
Det kan måske vise sig, at hver enkelt blækspruttearm har en basal bevidst oplevelse af sine omgivelser.
Referencer:
Edelman, D. B., Baars, B. J., & Seth, A. K. (2005). Identifying hallmarks of consciousness in non-mammalian species. Consciousness and Cognition, 14(1), 169-187.
Sumbre, G., Gutfreund, Y., Fiorito, G., Flash, T., & Hochner, B. (2001). Control of Octopus Arm Extension by a Peripheral Motor Program. Science, 293(5536), 1845 -1848. doi:10.1126/science.1060976
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste blogindlæg
-
Gal eller normal
I mandags rullede DRs nye program “gal eller normal” hen over skærmen i landets stuer. I programmet skulle 10 mennesker... -
Mennesker og dyr: hvordan er vores hjerne unik?
Man har længe diskuteret, hvordan vores hjerne adskiller sig fra det øvrige dyrerige. Hvad er det særlige ved... -
Hjerneskade: hvad er følgerne?
Mange mennesker med erhvervet hjerneskade oplever ensartede problemer. Desværre er de ret uhåndgribelige, både for... -
Blæksprutter har 9 hjerner
Blæksprutter er nogle sælsomme væsner. De har gennemgået en helt anden evolutionær udvikling end mennesket og...
Jonas Kristoffer Lindeløv
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
Temaer
Hjerner der udvikles uafhængigt
Spændende indlæg, og tak for gode og friske indlæg, Jonas!
Jeg har faktisk før tænkt på at blæksprutten er ret unik, netop fordi den har en større hjerne end de fleste pattedyr(hvilket som bekendt er vores klasse jvf. artiklens indledning. Det der menes er klart nok at vores forfædre begyndte at ligne noget vi ville kalde en abe for omkring 100 mio. år siden; nok noget meget lignende en lemur i øvrigt - euarchontoglires ), og fordi den er det eneste "ikke-pattedyr", der har udviklet så stor en hjerne. Dens hjernes struktur er derfor også meget "alien" for os, idet den ikke er opbygget med de grundstrukturer som vi kender fra alle fisk, krybdyr, fugle og pattedyr.
Hvorvidt vi kan sige om noget er bevidst eller ej har mange filosoffer drillet hinanden og sig selv med at diskutere i mange år. Mange filosoffer vil invende, at man reelt aldrig rigtig kan sige om noget er bevidst eller ej, for hvordan kan vi falsificere at min computer ikke er bevidst lige nu, eller endda om jeg overhovedet selv er bevidst nu mens jeg skriver dette(hvilket jeg i øvrigt selv skulle mene, men for dig kunne jeg være en zombie i filosofisk forstand)? Det vi studerer bevidsthed ud fra, er som bekendt gennem rapport, men der kan godt være bevidsthed uden rapport, hvilket forekommer ved det såkaldte locked-in-syndrome(Jean Dominique-Bauby er vel nok det mest kendte eksempel).
Heldigvis har videnskaben før overvundet filosoffernes sortsyn. Watson og Cricks opdagelse af DNAéts struktur er et eksempel på dette, hvor vitalisterne endelig blev tvunget til at stoppe de utrættelige påstånde om at arvelighed på ingen mulig måde kunne forklares mekanistisk.
Den eneste måde vi kan komme ud over problemet omkring hvad der giver bevidsthed, er i mine øjne ved at finde ud af hvilke strukturer og funktioner i hjernen, der kan korreleres/hænger sammen med eller ligefrem ER bevidsthed. Den selv samme Francis Crick, der opdagede DNAét, gjorde en stor indsats for at finde disse strukturer til det sidste. Sammen med Christof Koch foreslog han at et område kaldet Claustrum(et område der findes unikt i placentale pattedyr), kunne være bevidsthedens "rod", idet dette område er forbundet til stort set hele hjernen. Det er selvfølgelig naivt at tro, at ét hjerneområde skulle "stå for" bevidstheden, men omvendt er visse områder formentlig vigtigere end andre, idet store dele af vores hjerne, eksempelvis cerebellum, som indeholder over halvdelen af vores neuroner(dog langt fra så godt forbundet med hinanden som de er i cortex), kan blive totaltskadet uden vores bevidsthed påvirkes i nogen mærkbar grad.
Et interessant foredrag med Koch kan ses her:
http://www.youtube.com/watch?v=6i9kE3Ne7as&feature=related
Det kunne have vigtige etiske implikationer hvis fandt ud af at andre pattedyr strukturmæssigt har de strukturer som vi i mennesker kan korrelere med bevidsthed og mere til. Hvordan mon det er at være en kaskelothval, som har en 9 kg tung hjerne? Uanset hvad vil jeg mene, at det er uetisk at lave stearinlys ud af dem.
Om en blæksprutte er bevidst eller ej tror jeg ikke er så simplet, for jeg tror bevidsthed bør ses mere som et kontinuum end som on/off. En blæksprutte har formentlig en eller anden oplevelse, men den er næppe sammenlignelig med vores, og vores oplevelse af verden minder med stor sandsynlighed langt mere om det at være en flagermus end det at være en blæksprutte.
Blæksprutter har flere hjerner.
Interessant.
Men det har vi måske også - eller hvordan hænger det sammen?
Der er før læst artikler om, at vores mave tarm system er intelligent, selvstyrende, og vi kender jo alle til udtrykket, "min mavefornemmelse siger mig" hvor det blev fremhævet, at der måske er mere i det, end man umiddelbart skulle mene.
Det er måske sådan, at meget komplicerede funktioner kræver udvikling af "hjerner" der specielt kan ta sig af styringen af det konkrete område. Vores mavehjernes "mening" må både være nyttig både for helheden, - og fordøjelsen, når man stod over for belastende tvivlsomme valg, der kan bevirke, at man kommer i kamp.
Ingen appetit, skader i maven er langt farligere med fyldt mave, og hellere tømme før, end under kampen.
Om det med flere hjerner er der måske også løst noget med hastigheden og kapaciteten af "bussen", adgang til hjernen, der bevirker at vi f.eks IKKE kan opfatte flere ting der sker på en gang, men simpelthen blir "blinde" for for "uvæsentligt" hvilket i moderne tider, kan være livsfarligt i trafikken. Forholdet udnyttes af tryllekunstnere, der afleder vore opmærksomhed.
Har elefanter mon også en del af hjernen i snablen?
Mvh