Er Kina en supermagt på niveau med USA?
Kina udvikler sig i rivende hast. Men kan landet ligefrem siges at være blevet en supermagt? Og er det ved at nå op på siden af USA?

Ifølge Kinas præsident Hu Jintao vil landet ikke være en militær supermagt, og er det ifølge Erik Beukel heller ikke. Her trykker præsidenten hånd med supermagten USA's forsvarsminister Robert S. Gates, 11. januar 2011. (Foto: Master Sgt. Jerry Morrison, U.S. Air Force (www.defense.gov)).

Kina er et stort land. Det kan man ikke komme udenom. Der bor over en milliard mennesker i landet, og de bygger og investerer på livet løs, både ude og hjemme.

I Danmark kan man nu lære kinesisk i skolen, og Kinas rolle i verden er et emne, som flere og flere interesserer sig for.

Wikipedia siger ja, præsidenten siger nej

Hvis man konsulterer Wikipedia, hævdes det, at Kina er en supermagt. Men Kinas præsident har sagt, at han i hvert fald ikke vil være en militær supermagt. Så hvad skal man egentlig tro?

Det kunne vores læser Emil Bille også godt tænke sig at vide. Han skal skrive om Kina i sin 3.g-opgave og spørger i en mail Videnskab.dk:

»Kan man definere Kina som en supermagt på niveau med USA?«

Forskeren er enig med præsidenten

Vi sender spørgsmålet videre til Erik Beukel, doktor i statskundskab og emeritusforsker på Dansk Institut for Internationale Studier. Han har forsket i Kinas rolle i international politik, især forholdet til andre lande i Asien og til USA, og så ved han også noget om betydningen af Kinas interne udvikling for landets forhold til omverdenen.

Da vi stiller ham Emils spørgsmål over telefonen, lyder det korte svar: »Nej.« Kina er ikke en supermagt. 

Men Erik Beukel vil gerne uddybe. Først beder vi ham dog om at tage os med et skridt tilbage, så vi kan forstå, hvad det egentlig betyder at være en supermagt.

Definitionen på en supermagt

Ifølge Erik Beukel bestemmer man, om et land er en supermagt eller ej ud fra militære og økonomiske faktorer, da det er her, landets regering kan øve indflydelse. »Man kan godt tale om, at USA kulturelt præger mange lande,« fortæller han, »men det er jo ikke direkte dirigeret af regeringen«. 

For at finde begrebets oprindelse, tager han tager os med tilbage til før Berlin-murens fald i slutningen af1989 og forklarer:

»Den oprindelige definition stammer fra Den Kolde Krig. Her betød en supermagt et land, der kunne ødelægge modparten i en konflikt, for eksempel efter et atomangreb. Altså en militær magt, der havde global rækkevidde«.

Beijing-London tur-retur. Kineserne bygger og bygger, her er det et letvægts-tog i Shanghai. I 2010 foreslog de at betale for en jernbane, der skulle transportere passagerer fra den kinesiske hovedstad Beijing til London på to dage. Men ifølge Erik Beukel er de altså stadig ikke en supermagt. (Foto: Alexander Needham).

Tingene ser dog lidt anderledes ud nu, fortæller Erik Beukel:

»I dag skelner man i højere grad mellem militære og økonomiske supermagter, hvor en økonomisk supermagts handlinger kan have konsekvenser for den globale økonomi.«

Ikke en militær supermagt - men på vej økonomisk

Ifølge Erik Beukel kan Kina ikke hamle op med USA, når det gælder militær magt. Her er USA klart foran.

Han forklarer: »USA er en militær supermagt, netop fordi dets våben har global rækkevidde, mens Kina kun er det i sit nærområde – for eksempel i forhold til Taiwan og Japan«. Men, tilføjer han: »Det er dog nemt at overvurdere også USA’s globale magt«.

Som supermagt i dag må man også have et godt forhold til sine naboer. Erik Beukel forklarer, at der her er en vigtig forskel på USA og Kina.

»Hvis man kigger på de to landes forhold til de omkringliggende lande, er Kina en helt anden type end USA. Mens Kina er en trussel mod mange af sine naboer, som for eksempel Taiwan, er USA ikke i konflikt med hverken Mexico eller Canada.«

Men hvad så med økonomien? Her må Kina da være godt med? Her er svaret mere positivt.

»Ja, Kina er godt på vej til at blive en økonomisk supermagt. De har overhalet Japan, hvad angår bruttonationalprodukt, og er inde i en succesfuld udvikling - selvom de dog stadig har nogle strukturelle problemer«. 

Et land med politiske udfordringer

Ifølge Erik Beukel kan et lands politiske system også have betydning for, om man er en supermagt eller ej, selvom han ikke lægger lige så stor vægt på denne faktor som på den militære og økonomiske magt.

Som supermagt skal man ikke kun have styr på tingene udadtil, men også internt, i form af opbakning fra sin befolkning. Her kan Kina ikke være med.

»I forhold til at være en politisk supermagt, står Kina over for en del udfordringer«, forklarer Erik Beukel, og fortsætter:

Du kan få svar på 77 andre gode spørgsmål fra Spørg Videnskaben i årets bedste mandelgaveidé fra Videnskab.dk: bogen <a>'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et spark i skridtet?'&lt;/a&gt;

»Mens de på den seneste partikongres slog fast, at de er et etpartisystem, er mange af landene omkring dem på vej til demokrati, som man ser det i for eksempel Myanmar. Samtidig er Kina, politisk set, en svagere stat, end man tror. De prøver at få styr på interne uroligheder i landet, men kan ikke rigtig kontrollere det«.

Så en stormagt – måske?

Ok. Kina er altså ikke en supermagt, hverken militært eller politisk. Økonomisk er de på vej til at blive en. Men hvis de ikke er en supermagt, kan man så i det mindste kalde dem for en stormagt?

Igen må vi først lige have Erik Beukels hjælp til at forklare os, hvad begrebet betyder, og igen skal vi tilbage til Den Kolde Krig. 

»Stormagt var et begreb, man brugte om europæiske lande som England og Frankrig, under Den Kolde Krig. Det var lande, der havde et militærapparat af middelstørrelse, men stadig mindre magt end USA og Sovjetunionen«.

’Et militærapparat af middelstørrelse, men stadig mindre magt end USA’. Kunne det være Kina?

Ifølge Erik Beukel er svaret ja. »I dag kan man godt sige, at Kina er en stormagt, især i forhold til sine naboer«, fortæller han.

Obama kurtiserer naboerne

Men USA er ifølge Erik Beukel godt i gang med at gøre deres hoser grønne i Sydøstasien og omegn. En afgørende faktor for en supermagt er nemlig opbakning fra andre lande.

Som han fortæller over telefonen har præsident Obama for nylig været på besøg i Myanmar og Cambodja, og USA har netop indgået en militær aftale med Australien. Så nu lader det til, at Kina ikke engang kan få lov at være stormagt i egen baghave, og som Erik Beukel udtrykker det, »så bliver det spændende at se, hvordan Kina reagerer på det.«

For at svare helt kort på Emils spørgsmål, kan Kina altså ikke siges at være en supermagt på niveau med USA. Hverken militært, økonomisk eller politisk.

Vi takker Erik Beukel for svarene og håber, de kan hjælpe Emil til at skrive en god opgave. Han får en Videnskab.dk T-shirt tilsendt som tak for at stille et godt spørgsmål.

Hvis du også har et spørgsmål du går og tænker over, kan du sende det i en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Er du typen der stiller rigtig mange spørgsmål, kan du måske få svar på nogle af dem i Videnskab.dk's bestseller 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' - eller den nye opfølger 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et spark i skridtet?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.