Det var egentlig meningen, at jeg i denne uge skulle have vist en dugfrisk filmepisode II med Douglas Thomas om læring i det 21. århundrede (Du kan se episode 1 her), men min Mac har for første gang, i de nu 10 år jeg næsten helligt har bekendt mig til det lille æble, virkelig svigtet.
Klippeprogrammet, FCPX (final cut pro X), vil ikke som os og selv ikke engang de mest hardcore mac-nørder i London har kunnet løse problemet.
Det er først når teknologien svigter, at man for alvor forstår, hvor sammenfilteret og afhængig ens liv efterhånden er med teknologi. De sidste ugers kamp med vores Mac og Mac Support vidner for os i den grad om, hvordan teknologi kan hjælpe og give nye muligheder, men også tage disse væk og erstatte dem med timelange frustrationer og restriktioner.
Hvor skrøbelig ens (arbejds?)fundament er, når den hviler på et tillidsforhold til teknologien. Et aspekt som mange hackere sikkert vil nikke genkendende til, og som de ser som vor tids grundvilkår.
Vi priser kommunikationsgiganter som Google og Apple for deres frihedsskabende kvaliteter, noget som ikke mindst Apple har gjort til en del af dets grundhistorie. Tænk fx. på deres legendariske kampagne, 'Why 1984 wont be like '1984'.
Apples episke selvfortælling er blevet sin egen modsætning
En kampagne som henviser til George Orwells dystopiske fremtidsroman (udgivet 1949), hvis budskab det var, at Apples nye Macintosh skulle frigøre mennesket fra Orwells fremskrivning af big brothers dominans. Kampagnen var i øvrigt en indirekte kommentar til IBM, som på dette tidspunkt var den absolutte storebror i forhold til den revolutionerende lillebror Apple.
Projektet var at tale til den unge generation med budskabet, 'den personlige computer skulle være frigørende, ikke fremmedgørende'.
I dag, 29 år senere, er Apple og deres episke selvfortælling og 'Think different' slogan blevet til noget nær sin egen modsætning.
Vores afhængighed af det såkaldte frie internet og vores ofte blinde tiltro til, at mastodonter som eks. Google, Apple, Facebook ikke misbruger vores tillid, er et emne vi vil vende tilbage til i flere af de kommende film-episoder med bl.a. den prisbelønnede advokat Eddan Katz, eller Pamela Samuelsen kendt fra Google Books forliget.
I Danmark har vi iPads fra første klasse
Hændelsen med vores Mac, set i lyset af en ny læringskultur, vidner (for os) om vigtigheden af, at vi også kan begå os og lære uden teknologi. Denne erkendelse ser vi interessant nok også i teknologiens højborg Silicon Valley.
Mens vi i Danmark konkurrerer om at tilbyde eleverne bog-frie skoler og tilbyde computere og iPads som en del af undervisningen fra første klasse, så opfordrer de i Silicon Valley skolerne til at logge af. Således er det paradoksalt nok en ny trend hos ansatte, der bl.a. arbejder for Google, Apple, Yahoo og Hewlett-Packard, at sende deres børn på teknologifri skoler!
Det leder mig hen til at spørge: Hvad er det for en form for viden, vi skal give vores børn og unge i dag, så de kan imødekomme de udfordringer, de kommer til at stå over for i deres liv, jobmæssigt såvel som personligt?
Og hvordan ser vi i Danmark på dette? Kan man allerede nu afgøre, hvad der er vigtigt at støtte forskningsmæssigt, når vi endnu ikke ved, hvor forandringerne bærer os hen om 5, 10 eller 15 år?
De flester husker med rædsel Helge Sanders forskningssatsning
Dette er spørgsmål, jeg overvejer i mine forberedelser til næste mandag, hvor vi har sat videnskabsminister Morten Østergaard stævne på Christiansborg som et dansk element i vores igangværende dokumentarfilmsprojekt.
Så mens Mac'en er på værksted, vil jeg forsøge et nyt eksperiment, nemlig at invitere dig, læseren/seeren, med på vores vidensrejse, hvilket vil sige, ind i maskinrummet til forberedelsen af dette filminterview.
At være videnskabsminister i Danmark er ofte forbundet med kritik, de fleste humanister husker med rædsels den tidligere videnskabsminister Helge Sanders kommercielle forskningssatsning i forbindelse med kampagnen fra 2003, 'Fra forskning til faktura'.
Denne forskningspolitik og -tankegang vil Morten Østergaard, efter egen udtale, gerne gøre op med. Hvad hans overordnede vision er, og hvad han sætter i stedet, er stadig uvist for de fleste.
Innovation er en svær størrelse
I regeringens forskningsudspil fra december 2012, Danmarks nye Innovationsstrategi, 'Danmark - Løsningernes Land': bliver der stillet store spørgsmål ved, hvad Danmark skal leve af. Morten Østergaard udtaler blandt andet i oplægget til innovationsstrategien:
»Danmark står midt i en transition, der bedst kan sammenlignes med den gang, vi gik fra bondesamfund til industrisamfund… Vi er på vej til at forlade industrisamfundets logikker og mentalitet til fordel for innovationssamfundet…« (Morten Østergaard i en infovideo forud for Innovationsstrategien).
Men hvad betyder det egentlig? Og hvilke logikker og hvilken mentalitet?
I dag, i vores post-industrielle, vidensbaserede og teknologidominerede samfund, er der en usikkerhed om, hvilken form for viden, vi får brug for og kan leve af om 5, 10 eller 20 år. Derfor oplever vi også, at samfundet (det politiske, universitære, erhvervsmæssige) er særdeles optaget af spørgsmålet: hvordan skabes ny viden og innovation?
Men innovation er en svær størrelse og er svær at reproducere og massefremstille på bestilling på nutidens 'videns-fabrikker' (eksempelvis universiteter og virksomheder). Så hvordan skal vi begribe innovation, hvor opstår den, og hvem er de nye innovative mennesker?
At koble forskning sammen med innovation er ikke let
På Forskning og Innovations hjemmeside fremgår det desuden:
»Der lægges endvidere op til et paradigmeskifte i forsknings- og innovationspolitikken på europæisk plan i retning af fokus på store samfundsmæssige udfordringer og en tættere kobling mellem forskning og innovation… En kulturændring i uddannelsessystemet er på vej.«
Innovation er et abstrakt begreb, og måske netop derfor søger man et tættere tværgående samarbejde rettet mod at løse reelle problemer, hvilket kan give begrebet retning og mening. Men at koble forskning(viden) sammen med innovation, er ikke nogen let opgave.
Hvis innovation skal blive til andet og mere end et af tidens mest fortærskede buzzword, kræver det formentlig, at mennesker og organisationer, som normalt ikke arbejder sammen, rækker ud over deres egne grænser og begynder at samarbejde på en ny måde; men hvordan skal dette finde sted? Er det mon en del af det paradigmeskifte og den uddannelsesmæssige kulturforandring, der lægges op til?
Jeg ser frem til at blive klogere på, hvordan vi uddanner til en fremtid, vi ikke kan gribe eller forstå? Og hvilken rolle dette giver universiteterne?
Hvad mener du? Har du relevante spørgsmål til Morten Østergaard om den nye uddannelseskultur, og hvordan vi kan og bør tænke universitetets rolle, så vil vi glædes os over at høre fra dig og forsøge at tænke dem ind i interviewet med ministeren.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
