Sergey I. Bozhevolnyi har etableret sig som verdensledende forsker, der beskæftiger sig med at designe og styre optiske felter på en skala mindre end lysets bølgelængde, hvilket har givet ham kaldenavnet 'Master of light'.
Nu modtager han Villum Fondens årslegat på 5 mio. kroner, skriver fonden i en presseeddelelse.
Sergey I. Bozhevolnyi er professor og leder af Center for Nano Optik under Mads Clausen Instituttet på SDU.
Han har blandt meget andet opnået gennembrud i at kunne styre lys i kredsløb på nanoskala. Det kan blive grundstenen til fremtidens kvantecomputere.
»Når information fra internettet ender på computeren, så går den fra at blive ledet af hurtigt lys til at blive bearbejdet af langsomme elektriske kredsløb. Der opstår en flaskehalseffekt, som vi er i gang med at eliminere,« siger Sergey I. Bozhevolnyi ifølge pressemeddelesen.
»Vi er stolte over, at kunne hædre en så brilliant forsker som Sergey I. Bozhevolnyi. Hans evne til at kombinere ypperlig grundforskning med et væld anvendelsesmuligheder kan vise sig at være skelsættende for fremtidig nano- og kvanteteknologier. Der er god grund til at være stolt over, at Sergey har valgt at udfolde sin forskning på danske universiteter,« siger Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand i Villum Fonden, i pressemeddelelsen.
fghs
































