Inden længe behøver du måske ikke at tie stille, bare fordi du holder munden lukket.
Med en ny dims fra det amerikanske forskningsinstitut Massachusetts Institute of Technology (MIT) kan man nemlig fortsat snakke løs, selvom man udadtil ser ud til at tie bomstille.
Det skriver MIT i en pressemeddelelse, og du kan se en demonstration af teknologien i videoen øverst i artiklen.
Heldigvis er der endnu ikke nogen, der har fundet på at udstyre den nye elektronik med en højtaler, og dermed er fordelen ved den faktisk, at den er lydløs, fremhæver forskerne.
\ Læs mere

De elektriske signaler bliver skudt af, selvom du ikke siger lyden højt og bare nøjes med at tale 'inde i munden'.
En speciel 'hovedtelefon' uden for øret sender lyd direkte ind i kraniet og ind til det indre øre. Dermed behøver du heller ikke at have noget i øret for at høre lyd fra apparatet.
Derfor kan du både sende beskeder og høre et svar uden at fjerne blikket fra eller lukke ørerne for dine omgivelser, påpeger forskerne.
Foreløbig kan systemet forstå tale med en træfsikkerhed på 92 procent.
\ Læs mere
Den nye elektronik, ved navn AlterEgo, kan hjælpe med til at bygge bro mellem menneske og maskine, mener forskerne bag.
»Vores ide var: Kunne man have en beregningsplatform, der er mere intern, som sammensmelter menneske og maskine på måder, der føles som en intern udvidelse af vores egne tanker?« siger MIT-forskeren Arnav Kapur, der har ledet udviklingen af det nye system, og som optræder i videoen øverst i artiklen.
Men der er også oplagte, konkrete anvendelser for teknologien, mener professor Thad Starner fra Georgia Insitute of Technology.
»Man kunne forestille sig alle de her situationer, hvor du har et støjende miljø, såsom flyvedækket på et hangarskib, eller bare steder med en masse maskineri, såsom et kraftværk eller en trykpresse,« siger Thad Starner i pressemeddelelsen fra MIT.
Han forestiller sig også, at teknikken kan bruges til lydløse indsatsstyrker, eller at den kan hjælpe mennesker, der ikke har evnen til at tale naturligt.
on





























