Flagermusenes evne til at flyve hurtigt og tæt uden at støde ind i hinanden, har inspireret forskere fra Center for BioRobotics på Syddansk Universitet til at udvikle et anti-kollisionssystem til droner.
Dronen ændrer selv kurs, hvis den er i fare for at flyve ind i for eksempel et træ eller en anden drone.
»I fremtiden vil vi se droner alle steder, og vi har derfor brug for at øge sikkerheden, så de ikke flyver ind i hinanden. Vi har derfor implementeret et anti-kollisionssystem til droner, der udnytter en teknik, man ser hos flagermus, nemlig ekkolokalisering,« siger forskningsassistent Mathias Flindt fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.
LÆS OGSÅ: Sådan ser flagermus med ørerne
Droner lærer af flagermus
Flagermus benytter ekkolokalisering som en unik måde at orientere sig i luften. Flagermusen udsender nogle ultralydsskrig, og når lydbølgen rammer for eksempel et træ eller en anden flagermus og kastes tilbage, ved flagermusen, hvor tæt den er på genstanden.
På den måde undgår den at kollidere.
»Brug af droner er ofte begrænset til flyvning i dagslys og med god sigtbarhed. En fordel ved et ekkolokaliseringssystem er, at det også fungerer om natten, og når sigtbarheden er dårlig. Dette skaber nogle helt nye muligheder for anvendelsen af droner,« siger Mathias Flindt.
Hjælp til piloten
I første omgang er den nye teknik tænkt som en assistance til piloten. Hvis piloten, som styrer dronen, styrer den for tæt på en bygning, vil dronen selv korrigere og holde en fornuftig afstand.
På længere sigt skal projektet munde ud i en drone, der på egen hånd kan flyve rundt i en skov ligesom en flagermus.
»I fremtiden vil vi se fuldautomatiske droner, der flyver uden menneskelig indblanding. Men for at det kan lade sig gøre, skal dronerne have nogle basale evner og sanser. At kunne undgå at kollidere med andre droner, bygninger eller mennesker, er essentielt, både for dronerne selv, men også for de omgivelser, de arbejder i,« understreger Mathias Flindt.
