Det er lørdag, det er formiddag, og det er atter tid til at samle op på ugens tilfældige udpluk af alskens spændende forskningsprojekter og bæredygtige nyheder.
Nyhederne bliver som altid vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor knap 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!
I denne uges nyhedsoverblik starter vi med at fiske efter gode nyheder i de danske farvande, hvor DTU-forskere nu vil komme iltsvind til livs.
Blæser til kamp mod iltsvind
Hvert år hører vi om, hvordan iltsvind i de danske farvande desværre er med til at kvæle noget af livet under havets overflade, og eksemplerne er talrige.
Iltsvind er en proces, der sker, når vandtemperaturen er høj - eller i områder med stor udledning af næringsstoffer fra blandt andet gødning og spildevand.
Men det skal snart høre fortiden til, lyder det fra Stefan Trapp, der er professor og studieleder ved DTU Miljø på Danmarks Tekniske Universitet.
Han står i spidsen for et nyt projekt, der vil bruge elektroder til at få iltindholdet i vandet til at stige. Det skal ske, ved at man placerer elektroder i den øverste del af vandet, hvor indholdet af ilt er højest, skriver DTU.
Via et kabel vil man så forbinde elektroden nær vandets overflade til en anden elektrode, der sidder nær den iltfattige bund. Kort sagt findes der på havbunden sedimenter af døde alger, planter og fisk, og når bakterier nedbryder det døde materiale, frigives elektroner, som reducerer iltmængden.
»Ved hjælp af vores løsning med de nedsænkede elektroder og kabel kan bakterierne anvende elektroden (anoden) til at ‘udånde’ elektronerne i stedet for at bruge ilt eller sulfat,« siger Stefan Trapp til DTU i en pressemeddelelse.
Projektet går nu ind i den indledende fase, der starter i hvide kitler og laboratoriet.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Kan et vindmølletårn laves af træ?
Vi iler ud i det danske - og svenske landskab - og ser på produktionen af vindmøller.
Der arbejdes nemlig på at gøre produktionen af vindmøller mere bæredygtig, og her en mulighed at lave vindmøllens tårn af træ, skriver mediet Ingeniøren.
Tårnet er normalt lavet af stål og beton, men erstatter man den del med træ, kan det gøre produktionen mere grøn. Det er det svenske elselskab Vattenfalls, som har indgået et samarbejde med firmaet Modvion, der producerer vindmøller med trætårne.
En forsker fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har tidligere udtalt til Ingeniøren, at der er flere fordele ved trævindmøller.
»At bygge tårne af træ er spændende, fordi det både kan gøre vindenergi mere bæredygtig, ved at man undgår CO2-udledningen fra stålproduktionen og samtidig bruger et materiale, der selv vokser frem og lagrer CO2,« sagde Jakob Ilsted Bech fra DTU Vindenergi dengang til Ingeniøren.
Ifølge Vattenfall kan trætårne betyde en reduktion af CO2-udledningen fra produktionen med 25 procent, skriver Ingeniøren.
Det nye projekt ser ud til blive klar til kommercielt brug i 2022.
Ny fussionsreaktor viser lovende takter på papiret
Vi hopper videre til en teknologi og vedvarende energikilde, der forskes i flere steder i verden, nemlig fusionsenergi.
På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om perspektiverne i udviklingen af fussionsenergi, og nu skriver det amerikanske medie The New York Times, at et nyt projekt viser lovende takter - i hvert fald på papiret.
Groft sagt sker der det, at når lette atomkerner smelter sammen, frigives der store mængder energi. Det er denne fusionsenergi, der får Solen og andre stjerner til at skinne. I en fusionsreaktor gælder det om at udvikle nok varme til at holde processen i gang (se mere i videoen herunder).
The New York Times skriver, hvordan en reaktor, der er blevet døbt ‘Sparc’, ifølge en række videnskabelige rapporter i tidsskriftet Journal of Plasma Physics ser ud til at have potentiale. Det er forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) og en virksomhed, der udspringer af arbejdet, Commonwealth Fusion Systems, som nu indleder arbejdet med at udvikle selve reaktoren Sparc.
Ifølge forskerne er udviklingen estimeret til at tage 3-4 år. Skulle det lykkes, venter der imidlertid stadig en række af udfordringer. Først skal reaktoren testes med succes, og dernæst vil der så skulle bygges et kraftværk, som først vil stå klar i det kommende årti ifølge forskerne bag projektet.
Fysiker Cary Forest fra University of Wisconsin, der ikke er en del af projektet, siger til New York times, at hun ser spændende perspektiver i den nye forskning. Hun tror dog, at tidsperspektivet bliver længere, end hvad forskerne bag lige nu regner med.
Er du heller ikke helt skarp på, hvad fusionsenergi er, så fortvivl ej. Vi har lavet en video med fem ting, du skal vide om fusionsenergi - og du kan læse mere om et fransk projekt, ITER, i artiklen her.
\ Læs mere
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
