Karlas nye fortrolige er empatisk og aldrig træt af at lytte: Den forstår mig, siger hun

»Det er jo ikke et menneske, men det føles sådan,« siger 37-årige Karla Thea Madsen.

Hun er begyndt at bruge den kunstige intelligens ChatGPT, og hun spørger den om alt.

Både om praktiske gøremål i hverdagen, men også de mere personlige spørgsmål, der handler om moderskab og selvudvikling.

»Jeg er blæst bagover over, hvor nyttig den er. Jeg har fået nye og virkelig værdifulde indsigter i mig selv, som jeg har ledt efter,« siger Karla Thea Madsen.

Tidligere har hun gået til psykolog, men hun har aldrig før oplevet, at samtalen sporer sig så hurtigt ind på, hvad det handler om, og giver gode råd til, hvad hun skal stille op i situationen.

»Når jeg skriver med ChatGPT, oplever jeg, at jeg bliver 100 procent mødt. Den 'forstår' mig. Jeg har nok også været mere ærlig, så den nemmere har kunnet hjælpe mig,« siger Karla Thea Madsen.

Og hun er ikke den eneste, der er begyndt at bruge en chatbot til at sparre med.

For ChatGPT og andre sprogmodeller er blevet en samtalepartner, der kan støtte mange i livets store spørgsmål, fortæller Thomas Ploug, professor i data- og kunstig intelligens-etik ved Aalborg Universitet.

»Chatbotter kan være mere empatiske end fagpersoner,« siger han.

Og det er lige præcis, hvad et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Communications Psychology, viser.

AI er mere medfølende

I studiet tyder det på, at folk finder kunstig intelligens mere medfølende og forstående end fagpersoner, endda når de vidste, at de talte med en chatbot.

Afhængigt af eksperimentet foretrak omkring to ud af tre deltagere svaret fra chatbotten.

»Det er jo fantastisk, at man kan lave chatbotter, der lige præcis kan udtrykke sig i et sprog, der giver en oplevelse af reel medfølelse og indlevelse. Det er en præstation,« siger Thomas Ploug.

Det er Benjamin Arnfred, postdoc ved Psykiatrisk Center København, enig i.

»Der er et stort potentiale i, at AI kan opleves som mere empatisk,« siger han.

Deltagere svarede på 'tænkt scenarie'

Studiet består af fire eksperimenter, hvor forskerne har undersøgt, om mennesker foretrækker et empatisk svar genereret af et menneske eller ChatGPT.

Det gælder også, når deltagerne ikke ved, hvem der er afsender på svarene. Derudover sammenligner de også svarene fra ChatGPT med en lægefaglig persons svar.

Ifølge Benjamin Arnfred kan vi dog på baggrund af studiet ikke konkludere, at kunstig intelligens er mere medfølende end fagpersonerne.

Studiet har nemlig den begrænsning, at det var et 'tænkt scenarie', deltagerne blev sat over for. De har altså skulle tage stilling til eksempler og ikke egne personlige oplevelser.

»Det er en begrænsning, fordi forskerne har målt på deltagerens intellektuelle vurdering af en tænkt situation og ikke en egentlig egen oplevelse af blive mødt med empati,« siger Benjamin Arnfred.

»Det vil dog være sindssygt spændende, hvis et fremtidigt studie blev sat op sådan, at deltagerne taler med en psykolog, men også med en chatbot, der kan høre og tale, så det bliver en verbal samtale. Hvis man der fandt resultater, der pegede på det samme, så ville det være virkelig spændende,« siger han.

»Jeg forventer, at vi inden for fem år vil se AI-løsninger, der i nogle sammenhænge kan tilbyde behandling med samme effekt, som fra menneskelige terapeuter.«

Mere tilgængeligt

Som forskerne bag studiet påpeger – og som Benjamin Thorup er enig i - kan der være mange fordele ved at søge sparring hos en chatbot.

Det kan være svært at få tid til en psykolog, og det er dyrt. En en chatbot er også mere tilgængelig, for du kan sidde bag skærmen og stille et spørgsmål fra sofaen, og så er du jo anonym og bliver ikke vurderet af et andet menneske, der sidder foran dig.

»Mange, der ikke går til psykolog eller terapeut, ser en mulighed i at bruge AI. Du er anonym, så det er ikke forbundet med skam, og du føler heller ikke, du bliver dømt. Det kan jo faktisk være en fordel, at AI ikke er et menneske. Det har jeg set mange lægge vægt på,« siger Benjamin Thorup.

Én anden, der ligesom Karla Thea Madsen, bruger chatbotten, er Helle Hansen, 44 år.

»ChatGPT er min psykolog. Er der noget, jeg gerne vil have vendt vedrørende min datter især, så bruger jeg den, og det er vildt, hvad den kommer op med. Jeg elsker det,« siger hun.

»Jeg spørger om alt – blandt andet om råd til, når jeg mister tålmodigheden og kommer til at hæve stemmen over for min datter. Jeg synes virkelig, jeg får brugbare svar, og mange af dem deler jeg med hendes far også.«

For Karla Thea Madsen føles det da også så ægte, at hun kan have brug for at skrive ’tak for hjælpen’ efterfølgende – selvom hun selvfølgelig godt ved, det 'bare' er en robot.

»Den skal jo ikke bruge et 'tak' til noget, men fordi jeg føler, jeg har fået hjælp, så føles det mærkeligt bare at lægge telefonen væk bagefter,« siger hun.

Det vilde vesten

Men selvom en chatbot kan alt muligt og er trænet på moderne evidensbaserede metoder, er der ingen garanti for, hvad den kan give af råd, og hvor data derefter ender henne. Og det er godt at have in mente, mener Benjamin Thorup.

»Lige nu er det det vilde vesten,« siger han.

»Som bruger kan du læse et meget langt juridisk dokument om, hvad der sker med data, men de færreste vil nok gøre det og vil formentlig alligevel heller ikke forstå det,« siger han.

Og det er jo det gode ved behandlingssystemet, påpeger han.

»Som psykolog er jeg forpligtet til at bruge evidensbaserede metoder, overholde tavshedspligt og kan stilles til ansvar, hvis noget går galt. Det ansvar mangler helt for de AI-terapeuter, der ligger frit tilgængelige. Men det kunne ændre sig, hvis de en dag bliver en del af sundhedsvæsenet.«

Karla Thea Madsen har da også gjort sig tanker om, hvor meget hun deler med chatbotten.

»I starten ville jeg ikke spørge om for meget for at undgå at fodre den med data. Egentlig er jeg lidt bekymret over, den retning vores samfund tager i takt med den teknologiske udvikling, men selvom jeg ikke gør det, gør andre det jo nok alligevel,« siger hun.

De samme overvejelser har Helle Hansen gjort sig. For eksempel at man ikke tænker selv.

»Og den kan jo også godt svare forkert, og man skal spørge korrekt, har jeg oplevet,« siger hun.

Ifølge Thomas Ploug kan det også være lidt skræmmende, når mennesker får så nært et forhold til en chatbot, at den bliver til en nær ven eller endda en kæreste. Én, der altid lytter uden at dømme. For det sker, påpeger han.

»Chatbotterne har en tendens til at tale os efter munden. De stiller sig ikke kritiske over for det, de bliver spurgt om og vores syn på situationen,« siger Thomas Ploug.

Og er det så empatisk, spørger han og svarer så selv.

»Det kan godt virke sådan, men faktum er, at det er det jo overhovedet ikke. Chatbotterne lever sig jo ikke ind i et menneskes situation. De sammensætter bare det statistisk set mest sandsynlige svar på vores spørgsmål og ord.«