Video: Nature Video
Forestil dig at have en computer, der kan bruges i en retssag til at afsløre om en mistænkt har været på gerningsstedet.
Den tanke er nu ikke længere helt så fjern. Hjerneaflæsning er en teknik, der analyserer hjerneaktivitet ved at kigge på aktive hjerneområder og se på flere subtile mønstre.
John-Dylan Haynes og hans hold fra Bernstein Centre for Computational Neuroscience i Berlin står bag et forsøg, hvor en gruppe deltagere fik til opgave at bevæge sig rundt i forskellige virtuelle værelser. Deltagerne blev efterfølgende undersøgte i en scanner, hvor de så de værelser, de tidligere havde været inde på, samt nogle helt nye værelser.
Ved brug af aflæsning-metoder kunne forskerne med ca. 80% præcision vurdere, om en testperson havde været på værelset før.
Endnu ikke klar til brug
Selvom denne teknik potentielt kunne være brugbar i kriminalsager, er der på nuværende tidspunkt stadig en del problematikker ved den.
Forskerne er eksempelvis ikke i stand til at se tidspunktet for, hvornår en person har været et bestemt sted. Derudover er det et problem, hvis den mistænkte lærer at skjule, af han lyver.
Selvom potentialet er stort, går der derfor nok en god bid tid, før denne teknik bliver klar til brug.






























