Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Danmark skal afholde verdens første Big Science-samling

Annonce:

Det Europæiske Center for Højenergifysik, CERN, og Den Europæiske Rumorganisation, ESA, er bare to af de organisationer, der lægger vejen forbi i februar 2018, når Danmark er vært for den første konference for den såkaldte Big Science-branche.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Titlen 'Big Science' betegner de organisationer, som spenderer milliarder af kroner på højteknologiske produkter og løsninger hvert år, fordi de udfører opgaver, hvor alt skal være ekstremt præcist.

I alt deltager otte højteknologiske institutioner, og der er meningen, at de på konferencen skal fremlægge de løsninger eller produkter, de har brug for.

Herefter kan de deltagende europæiske virksomheder byde ind på at lave de produkter eller løsninger, der efterspørges. Ministeriet håber på cirka 1.000 deltagende virksomheder.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Uddannelse og BigScience.dk, der står bag arrangementet, og de håber at kunne skabe rammer for, at danske virksomheder kan få flere opgaver i branchen.

»Den mest avancerede forskning i verden sprænger rammerne for, hvad vi ved og forestiller os. Men Big Science er også big business. Når repræsentanter fra de otte største forskningsfaciliteter kommer til Danmark, giver det danske virksomheder unikke muligheder for at få del i et højteknologisk marked for milliarder,« siger uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, til pressemeddelelsen.

Annonce:

Arrangementet skal foregå 26. til 28. februar 2018 i København.

sj